B 103 Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykkerne nr. 285, 286, 287 og 292 vedrørende aktivitetsforøgelser i forbindelse med udslusningsforanstaltninger, produktionsprogrammer, EFG-uddannelser samt uddannelse af specialarbejdere m. v. tilbage fra finansudvalget

Samling: 1980-81
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger undervisningsministeren at trække aktstykkerne nr. 285, 286 og 287 tilbage fra finansudvalget, og samtidig pålægger folketinget arbejdsministeren at trække aktstykke nr. 292 tilbage fra finansudvalget og dermed undlade de i aktstykkerne indeholdte aktivitetsforøgelser vedrørende udslusningsforanstaltninger, produktionspro-
grammer, EFG-uddannelser samt uddannelse af specialarbejdere m. v.«

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget forkastet med
129 stemmer mod 14 (FP).
Partiernes ordførere
Søren Nørgård-Sørensen (S), Bertel Haarder (V), Palle Simonsen (KF), Leif Glensgård (FP), Ingerlise Koefoed (SF), Lone Dybkjær (RV), Mimi Jakobsen (CD), Christian Christensen (KrF), Steen Folke (VS) og Ole Flygaard (DR)