L 61 Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om tjenestemandspension.

(Ændring af reguleringsbestemmelser).

Af: Arbejdsminister Svend Auken (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 43 af 15-02-1980
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Med loven, der trådte i kraft den 15. februar 1980, foretages en række ændringer af reguleringsbestemmelser i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om tjenestemandspension. Ændringerne kan gengives således:

1. Den hidtidige velstandsregulering af beregningsgrundlaget for arbejdsløshedsdagpengenes maksimumssatser bringes til ophør med reguleringen pr. 1. januar 1980. I stedet dyrtidsreguleres beregningsgrundlaget for arbejdsløshedsdagpengenes maksimum den 1. september 1980 på grundlag af reguleringspristallet for juli 1980. Reguleringen sker for hver fulde 3 points' udsving ud over 100, for de første 3 points med 24 kr. om ugen og derefter med 36 kr. om ugen. Derudover forhøjes beregningsgrundlaget den 1. september 1980 med 24 kr. om ugen. Endvidere indeholder loven en bestemmelse om, at forslag til ændrede regler om regulering af dagpengenes højeste beløb fra 1. marts 1981 fremsættes for folketinget i folketingsåret 1980-81.

2. Tilsvarende ændringer indføres for så vidt angår dagpenge ved sygdom eller fødsel. Reguleringen vedrører dog her direkte dagpengenes højeste beløb, og de ovennævnte beløb på henholdsvis 24 og 36 kr. er i konsekvens heraf erstattet af beløb på henholdsvis 21,60 og 32,40 kr.

3. Særligt med hensyn til beregningen af arbejdsløshedsdagpenge foretages en forhøjelse af arbejdsfortjenester fra før 1. marts 1980, der ligger til grund for beregning af dagpenge efter denne dato, med 1,20 kr. for medlemmer over 18 år og 0,60 kr. for medlemmer under 18 år for hver arbejdstime, idet arbejdsfortjenesten inkl. pristalsreguleringer fra før 1. marts 1980 dog ikke herved kan forhøjes til mere end en gennemsnitlig timefortjeneste på 35,75 kr.

4. Tjenestemandspensionerne dyrtidsreguleres på sædvanlig måde på grundlag af reguleringspristallet for januar 1980 uanset loven om ændring af dyrtidsregulering m. v. (se nærmest foranstående sag).

Lovforslaget var et led i et samlet kompleks af økonomisk-politiske foranstaltninger, som statsministeren omtalte i sin redegørelse ved forslagenes fremsættelse (se side 78).

Om baggrunden for lovforslaget og indholdet heraf i den skikkelse, hvori det blev fremsat, udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:

»Forslaget supplerer forslaget til lov om begrænsning af lønstigninger, ændring af dyrtidsregulering m. v.

Der gribes ind i reguleringen af dagpengenes maksimumssatser, således at den hidtidige velstandsregulering gennemføres for sidste gang den 1. januar 1980 og derefter afløses af en pristalsregulering. Herved tilnærmes reguleringen af dagpengenes maksimum til den aktuelle situation på arbejdsmarkedet.

Ved forslaget om begrænsning af lønstigninger, ændring af dyrtidsregulering m. v. har man tilgodeset de lavest lønnede gennem en forhøjelse af garantibetalingen fra 1. marts 1980. Denne forhøjelse vil naturligvis give en højere dagpengesats til denne gruppe ved ledighed, der indtræffer efter dette tidspunkt. For også at tilgodese dem, der er ledige allerede nu eller bliver det før næste 1. marts med en dagpengeberegning på et mindre grundlag end den kommende garantibetaling på 35,75 kr., indføres en regel om, at dette beregningsgrundlag forhøjes med 1,20 kr. for hver time, dog naturligvis sådan, at beregningsgrundlaget ikke herved kan overstige den løn, som de ledige ville få ved at komme i arbejde, altså garantibetalingen på 35,75 kr. i timen.

Denne forhøjelse gælder alene dagpenge ved arbejdsløshed, idet der ikke er behov for en tilsvarende ændring vedrørende dagpenge ved sygdom eller fødsel. Disse dagpenge beregnes ved kortvarig sygdom (inden for arbejdsgiverperioden) på grundlag af den aktuelle indtægt. Ved sygdom af længere varighed og ved fødsel beregnes dagpengene på grundlag af den årlige lønindtægt, som reguleres efter indkomstudviklingen. De langvarigt syge får altså gennem de gældende regler fordel af forhøjelsen af garantibetalingen.

Hvad angår de sociale pensioner, børnetilskud og statens uddannelsesstøtte bemærkes, at disse ydelser vil blive dyrtidsreguleret på sædvanlig måde.

Herudover vil de sociale pensioner blive forhøjet i overensstemmelse med de satsforhøjelser, som er aftalt på arbejdsmarkedet for 2. overenskomstår.

De ændringer, der nu gennemføtes vedrørende dyrtidsregulering af tjenestemandslønninger, bør efter regeringens opfattelse ikke få betydning for størrelsen af tjenestemandspensionerne. Der stilles derfor forslag om, at tjenestemandspensionerne på sædvanlig måde dyrtidsreguleres på grundlag af reguleringspristallet for januar 1980.

Med disse forslag gennemføres der efter regeringens opfattelse en rimeligt afbalanceret ordning for de befolkningsgrupper, der her er nævnt, i forhold til de økonomisk-politiske foranstaltninger, der er nødvendige i den nuværende situation.«

I den af udvalget afgivne betænkning stillede arbejdsministeren en række ændringsforslag, der bragte lovforslaget i overensstemmelse med det ovenfor under 1-4 beskrevne. Det hedder herom i de ledsagende bemærkninger:

»Baggrunden for de oprindeligt foreslåede begrænsninger af stigningen i arbejdsløshedsdagpengenes maksimum var det stramme oplæg i det samtidigt fremsatte forslag til lov om begrænsning af lønstigninger, ændring af dyrtidsregulering m. v.

På baggrund af det for lønningernes vedkommende mindre stramme resultat af folketingets forhandlinger, der blev vedtaget ved lov om ændring af dyrtidsregulering m. v., finder regeringen det rimeligt, at der i perioden frem til den 1. marts 1981 sker en regulering af dagpengenes maksimum ud over en pristalsregulering.

Det foreslås derfor, at beregningsgrundlaget for arbejdsløshedsdagpengenes maksimum reguleres med et beløb på 24 kr. pr. uge, nogenlunde svarende til den taktregulering, som det forventes at offentligt ansatte vil få pr. 1. oktober 1980.

Det foreslås ligeledes, at dagpengenes højeste beløb ved sygdom eller fødsel forhøjes med et beløb, der svarer til den forventede taktregulering for offentligt ansatte. Beløbet foreslås forhøjet med 21,60 kr. om ugen.

Regeringen foreslår af administrative hensyn, at denne regulering af de maksimale dagpenge sker samtidig med den eventuelle pristalsregulering pr. 1. september 1980.

Da der i folketingssamlingen 1980-81 vil blive fremsat forslag til ikrafttræden den 1. marts 1981 om nye regler om regulering af dagpengenes maksimum, indeholder ændringsforslaget ikke bestemmelser om regulering af dagpengenes maksimum i foråret 1981; men der vil ved udarbejdelsen af forslag til nye reguleringsregler blive taget hensyn til den på arbejdsmarkedet forventede lønudvikling.«

Der blev endvidere af 2 mindretal, henholdsvis V og K på den ene side og FP på den anden side, stillet en række ændringsforslag, hvorom der, ligesom det er tilfældet med de i betænkningen indeholdte mindretalsudtalelser, henvises til betænkningen.

Efter at de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og de af mindretallene stillede ændringsforslag forkastet ved 2. behandling, blev lovforslaget henvist til fornyet behandling i udvalget.

I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning blev der af et mindretal (V, KF, FP og CD) stillet 3 ændringsforslag, hvorom henvises til tillægsbetænkningen.

Efter at disse ændringsforslag var blevet forkastet, blev lovforslaget vedtaget ved 3. behandling med 117 stemmer mod 33 (FP, SF og VS).
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Steen Nymann (FP), Knud Enggaard (V), Grethe Fenger Møller (KF), Birthe Nielsen (SF), Jens Jørgen Bolvig (RV), Lone Dybkjær (RV), Mimi Jakobsen (CD), Kurt Hansen (VS) og Poul H. Møller (KrF)