Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven om socialindkomst, hvorved der indføres et nyt indkomstbegreb til brug for beregning af offentlige ydelser, bygger på følgende hovedpunkter:

Som indkomster medregnes A-indkomst og andre skattepligtige almindelige indkomster, herunder B-indkomster, lejeværdi af egen bolig, overskud og underskud af virksomhed, renteindtægter, indkomst som medhjælpende ægtefælle i det omfang indkomsten af skattemyndighederne henføres til ægtefællen, aktieudbytte og skattegodtgørelse. Herudover medregnes sømandsindkomst, kontanthjælp efter bistandslovens kapitel 9 og 10 samt udenlandsk indkomst.

Som fradrag anerkendes lønmodtagerfradrag, alle renteudgifter, indkomst, som af skattemyndighederne er overført til beskatning hos medhjælpende ægtefælle, ejendomsskatter og standardfradrag for vedligeholdelse af fast ejendom. Endvidere indføres, at underholdsbidrag, aftægtsydelser m. v. kan fratrækkes ved opgørelse af socialindkomsten under henvisning til, at underholdsbidrag m. v. principielt medregnes i indkomsten hos modtageren, og fordi manglende fradragsret vil kunne have alvorlige økonomiske konsekvenser for de bidragspligtige.

Såfremt beregningen giver et negativt beløb, skal dette ikke indgå i socialindkomsten. Et negativt beløb skal således ikke kunne nedsætte den andel af den skattepligtige formue, som bliver medtaget i socialindkomsten.

Formuen indregnes i socialindkomsten, således at skattepligtige formuer over 341.100 kr. medtages efter en progressiv skala.

For pensionister gælder en fritagelse for så vidt angår formuen i boligen, således at der først beregnes et formuetillæg af den samlede formue inkl. formuen i boligen. Derefter foretages et fradrag heri, beregnet efter samme skala som formuetillægget beregnes efter, på grundlag af ejendomsværdien. Ved denne metode opnås, at der tages et særligt hensyn til pensionisters formue i ejerboligen, men at denne formue får betydning ved beregning af formuetillægget for den øvrige formue. Metoden medfører således, at ejendomsværdien tages i betragtning ved fastlæggelsen af, hvilket progressionstrin på skalaen den øvrige formue skal medregnes efter.

Om baggrunden for forslaget udtaler socialministeren i den skriftlige fremsættelsestale bl. a.:

»I de senere år har tinget ved flere lejligheder drøftet spørgsmål vedrørende det mest rimelige grundlag for beregning af indkomstafhængige offentlige ydelser. I februar 1976 vedtog folketinget således et beslutningsforslag om grundlaget for tildeling af indkomstbestemte ydelser. Senest har folketinget drøftet dette spørgsmål i februar 1979 under behandling af et forslag til folketingsbeslutning om en socialindkomst.

Baggrunden for disse drøftelser i tinget er, at den skattepligtige indkomst ikke er et hensigtsmæssigt mål for det sociale behov for hjælp eller evnen til at betale for ydelser.

Umiddelbart efter tingets sidste drøftelse af spørgsmålet iværksattes et arbejde med henblik på at udforme et mere retfærdigt mål for sociale behov end den skattepligtige indkomst. Senest har en arbejdsgruppe nedsat i november 1979 afgivet en redegørelse i februar 1980 om indholdet af og muligheden for at indføre et socialindkomstbegreb. Redegørelsen indeholder en diskussion af, hvilke af de fra skatteligningen kendte indkomst- og fradragselementer m. m. en socialindkomst kan opbygges af.

På grundlag af denne redegørelse vil regeringen søge gennemført en socialindkomst i 2 faser. Socialindkomsten skal dels sikre en mere retfærdig fordeling af de sociale ydelser, dels gøre reglerne mere forståelige ved at erstatte til dels afvigende indkomstgrundlag i de forskellige love med et fælles beregningsgrundlag for de sociale ydelser. Regeringen har i øvrigt til hensigt at søge socialindkomsten anvendt i størst mulig udstrækning ved beregning af ydelser, der er afhængige af indkomsten.

Den 1. fase udgøres af det hermed fremsatte lovforslag om socialindkomst.«

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Ændringer af reglerne om kontanthjælp, indførelse af socialindkomst m. v.), forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Indførelse af socialindkomst), forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Indførelse af socialindkomst og indtægtsregulering af invaliditetsydelse), forslag til lov om ændring af lov om pension til enker m. fl. (Indførelse af socialindkomst) og forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og andre familieydelser. (Nedsættelse af indkomstgrænse og indførelse af socialindkomst) (se de nærmest følgende sager).

I udvalgets betænkning blev der stillet 3 ændringsforslag af to forskellige mindretal. Begge ændringsforslag blev forkastet ved forslagets 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 86 stemmer mod 63 (V, KF, FP og VS); 11 stemte hverken for eller imod (SF).