Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Loven, der finder anvendelse, hvor fristdagen eller det tidspunkt, der efter fondens bestemmelse træder i stedet for fristdagen, indtræder efter den 1. januar 1980, medfører, at Lønmodtagernes Garantifond også kan dække en række krav på løn m. v. i et konkursbo m. m., selv om de er forfaldne forud for 6 måneder før fristdagen eller det tidspunkt, fonden fastsætter skal træde i stedet for fristdagen, såfremt kravene efter skifterettens skøn er søgt gennemført uden ugrundet ophold.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:

»Lønmodtagernes Garantifond dækker krav på løn m. v., der i tilfælde af konkurs ville have fortrinsret efter konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-4, jfr. stk. 2. Bortset fra feriegodtgørelse dækkes disse krav kun i det omfang, de er forfaldne senest 6 måneder før fristdagen.

Der har i praksis vist sig tilfælde, hvor lønmodtagere, der aktivt har forfulgt krav, som er ældre end 6 måneder, ikke har kunnet opnå anerkendelse af kravet og derefter nå at få foretaget et udlæg, som opretholdes i forhold til boet, på grund af udefra kommende omstændigheder som f. eks. retternes berammelsestider.

Det forekommer urimeligt, at garantifonden ikke kan hjælpe sådanne lønmodtagere, især i de tilfælde, hvor der ikke er udsigt til, at kravet vil blive dækket gennem konkursbehandling, således at lønmodtageren må bære det endelige tab.

I konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5, er der hjemmel for skifteretten til at tillægge også sådanne krav fortrinsret, og det foreslås, at fondens dækningsområde udvides til også at omfatte de krav, som skifteretten tillægger eller ville kunne tillægge fortrinsret efter denne bestemmelse.«

Lovforslaget vedtoges uændret ved 3. behandling enstemmigt med 127 stemmer.