Redegørelsen fremsattes dels i en mundtlig del, hvis indhold er omtalt side 46, dels en skriftlig del, som uddyber og supplerer emner, som i mere principiel form er omtalt i den mundtlige. Den skriftlige del indeholder således en kortfattet omtale af de lovforslag og forslag til folketingsbeslutning, som regeringen påtænker at fremsætte i løbet af folketingsåret.
Redegørelsen efterfulgtes i overensstemmelse med, hvad der foreskrives i den nævnte grundlovsparagraf, af en forhandling, åbningsdebatten. Under forhandlingerne kunne også finansloven omtales.
Som ordførere talte: Kjeld Olesen (S), Svend Andersen (Roskilde a.) (FP), Ellemann-Jensen (V), Bertel Haarder (V), Poul Schlüter (KF), Erhard Jakobsen (CD), Gert Petersen (SF), Jørgen Jensen (DKP), Ole Vig Jensen (RV), Jens Møller (KrF), Ib Christensen (DR) og Wilhjelm (VS).
Uden for ordførernes kreds talte: Erlendsson (FP), Lawaetz (FP), Ellefsen (V), Gerda Møller (KF), Brusvang (CD), Langsted (CD), Lilli Gyldenkilde (SF), Lars Emil Johansen (SF), Bernhard Baunsgaard (RV),Niels Helveg Petersen (RV), Steen Folke ((VS), Kurt Hansen (VS) og Steenholdt (Grønl.).
Foruden statsministeren talte følgende ministre: Finansministeren (Knud Heinesen), fiskeriministeren (Svend Jakobsen), ministeren for Grønland (Jørgen Peder Hansen) og udenrigsministeren (Henning Christophersen).
Under forhandlingerne fremsatte Erlendsson (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 207):
»Folketinget pålægger regeringen omgående at indklage Storbritannien for EF-domstolen i anledning af Englands overgreb mod det danske fiskerierhverv.
Tinget går derefter over til næste punkt på dagsordenen.«
Gert Petersen (SF) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden .(F. sp. 272):
»Idet folketinget opfordrer regeringen til at udforme det bebudede forslag til værdistigningsafgift således, at den samlede beskatning af landbrugets værdistigninger ikke formindskes,
går tinget over til næste sag på dagsordenen.«
Det af Erlendsson (FP) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 23 (FP) stemte for, 105 imod; 25 (SF, DKP, KrF, DR og VS) stemte hverken for eller imod.
Det af Gert Petersen (SF) stillede .dagordensfot-slag forkastedes, idet 17 (SF, DKP og VS) stemte for, 129 imod; 4 (DR) stemte hverken for eller imod.