Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovens hovedsigte er beskyttelse af mennesker og husdyrs sundhed og af miljøet i øvrigt. Den omfatter alle kemiske stoffer og produkter og indebærer en generel forpligtelse for producenter og importører til at lade foretage undersøgelser af de kemiske stoffer og produkter, de sender på markedet, for at give både producenterne og myndighederne grundlag for at vurdere stoffernes virkninger.

For nye stoffer skal der efter loven altid være foretaget undersøgelser for mulig sundhedsfare og miljøskadelighed, inden de sendes på markedet. Resultaterne af undersøgelserne skal følge med den anmeldelse, der skal indgives til myndighederne en måned inden markedsføringen. Myndighederne vil således få mulighed for at vurdere de fremsendte forslag til klassificering og mærkning og for at tage stilling til, om der er behov for yderligere undersøgelser, samt om der bør foretages en mere restriktiv regulering af det pågældende stof.

»Gamle« kemiske stoffer skal på tilsvarende måde anmeldes, når de tages i anvendelse til nye formål eller i væsentlig forøgede mængder.

Hvis der opstår mistanke om, at »gamle« kemiske stoffer i øvrigt rummer sundheds- og miljømæssige problemer, som bør gøres til genstand for en nærmere undersøgelse og vurdering, kan de kræves undersøgt og anmeldt.

I langt de fleste tilfælde vil det ifølge lovens forarbejder - selv hvis der er tale om stoffer eller produkter, som er eller må antages at være farlige - være tilstrækkeligt til at varetage lovens formål, at stoffet klassificeres, mærkes, emballeres, opbevares og udleveres i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser herom.

I nogle tilfælde vil dette dog ikke give en tilstrækkelig beskyttelse mod sundheds- og miljøskader. Loven åbner derfor mulighed for at foretage en videregående regulering.

Der kan således fastsættes regler om begrænsninger i stoffers anvendelse eller krav til sammensætningen af produkter. For f. eks. miljøskadelige stoffer, hvis brug kan være problemfri for den enkelte bruger, kan det af hensyn til den belastning, stoffet medfører, være nødvendigt at begrænse anvendelsen.

Loven giver endvidere mulighed for at indføre positivlister for kemiske stoffer og produkter, hvorved kun stoffer og produkter, der er optaget på en sådan liste, må anvendes til et bestemt formål.

Bekæmpelsesmidler, som hidtil har været reguleret i en særlig lov med en godkendelsesordning af de enkelte produkter, reguleres nu efter hidtidige principper i denne lov.

Loven giver også mulighed for at underkaste andre varegrupper end bekæmpelsesmidlerne en tilsvarende regulering, d.v.s. krav om godkendelse af de enkelte produkter inden markedsføringen, således at der, før et produkt markedsføres, skal ske en miljø- og sundhedsmæssig vurdering af produktet.

Opgaverne med vurderingen af anmeldelser af nye stoffer og vurderingen og reguleringen af »gamle« stoffer henlægges til miljøstyrelsen.

Endvidere skal nedsættes særlige sagkyndige råd. Miljøstyrelsen kan herved inddrage den sagkundskab, der findes uden for miljøministeriet. Kemikaliekontrollen, toksikologisk institut på statens levnedsmiddelinstitut og miljøstyrelsens laboratorier for luft-, ferskvands- og havforurening skal ligeledes bistå miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen vil som nævnt normalt træffe afgørelse som 1. instans, og visse af disse afgørelser vil kunne indbringes for miljøankenævnet. Tilsyns- og kontrolopgaverne vil som hidtil være henlagt til kemikaliekontrollen, dog således at kontrollen i detailhandelen kan henlægges til kommunerne.

Under lovforslagets første behandling blev der fra den overvejende del af ordførerne givet udtryk for en positiv indstilling til forslagets formål og principper.

I forbindelse med udvalgsarbejdet fremkom der fra miljøministeren samt fra flertal i udvalget udtalelser, optrykt i udvalgsbetænkningen, om orientering af udvalget, sagkyndigt råd m.v. for bekæmpelsesmiddelområdet, myndighedernes tavshedspligt, samhørigheden mellem dette lovforslag og arbejdsministerens forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (stoffer og materialer, arbejdsmiljørådet, bidrag til arbejdsmiljøfondet, tavshedspligt (se A. I, nr. 5) og vedrørende koordineringen mellem EF-landene.

I udvalgsbetænkningen blev endvidere af miljøministeren fremsat ændringsforslag vedrørende afgrænsningen mellem nye og gamle stoffer og ikrafttrædelsesdatoen foruden visse redaktionelle ændringer. Af udvalgsmedlemmer stilledes ændringsforslag vedrørende ministerens orienteringspligt (af KF, CD og KrF), vedrørende afgrænsningen mellem nye og gamle stoffer (KF, CD og KrF samt af SF og VS), vedrørende undersøgelsespligten (af SF og VS), krav om retskendelse i forbindelse med myndighedernes undersøgelser (af CD), klageberettigelse (af SF og VS) samt vedrørende miljøankenævnets sammensætning og tavshedspligt (af SF og VS). Udenfor betænkningen fremsattes af DKP ændringsforslag formuleret som et nyt lovforslag, hvis væsentligste ændring i forhold til ministerens forslag var kravet om forhåndsgodkendelse.

Alene ministerens ændringsforslag blev vedtaget ved lovforslagets 2. behandling.

I udvalgets tillægsbetænkning fremsattes ændringsforslag af KF og CD vedrørende revision af loven senest i folketingsåret 1981-82. Heller ikke dette ændringsforslag blev vedtaget, og loven blev vedtaget med 91 stemmer mod 43 (FP, DKP, KrF og VS), mens 13 (CD og SF) undlod at stemme.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1980.