Lov nr. B. 2 af 29. marts 1979.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Finanslovforslaget for 1979 var det første, der følger kalenderåret.

I konsekvens af finansårsomlægningen var det nødvendigt at fremsætte finanslovforslaget allerede i folketingssamlingen 1977-78. Dette skete under hensyn til grundlovens § 45, hvorefter forslag til finanslov skal fremsættes for folketinget senest 4 måneder før finansårets begyndelse.

Forslaget til finanslov for 1979 blev således første gang fremsat den 15. august 1978 og blev genfremsat den 3. oktober 1979 i uændret form.

Finanslovforslaget indeholdt samlede udgifter på godt 109,1 mia kr. og samlede indtægter på knap 93,3 mia kr., således at underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet udgjorde godt 15,8 mia kr.

Om finanslovforslaget oplyste finansministeren ved fremsættelsen bl. a. følgende:

»Som grundlag for dannelsen af den nye regering er der mellem socialdemokratiet og venstre truffet aftale om at søge iværksat en række foranstaltninger med henblik på at nedbringe underskuddet på betalingsbalancen og på at sikre en stabil udvikling i produktion og beskæftigelse.

Som led heri vil der ved ændringsforslag til finansloven af regeringen blive fremsat en række forslag, som sigter mod at nedbringe underskuddet på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget.«

Tallene for den vedtagne finanslov blev: indtægter ca. 95,5 mia kr., udgifter 109 mia kr., således at underskuddet udgjorde 13,6 mia kr.

Finanslovforslaget blev efter I. behandling henvist til finansudvalget. Den af udvalget afgivne betænkning indeholdt i et bilag de af ministrene afgivne svar på de af udvalget stillede spørgsmål, hvorimod der ikke i betænkningen var stillet ændringsforslag.

Betænkningen indeholdt følgende indstilling:

»Herefter indstiller udvalget finanslovforslaget for 1979 til vedtagelse ved 2. behandling, men fremhæver, at der med afgivelsen af nærværende betænkning ikke fra nogen side i udvalget er taget stilling til den endelige udformning af de enkelte paragraffer. Partiernes stilling til finanslovforslaget og de enkelte dele af dette vil som i tidligere år afhænge af det videre udvalgsarbejde, herunder de ændringsforslag, der stilles til lovforslaget ved dets 3. behandling.«

Efter 2. behandling af finanslovforslaget henvistes dette på ny til finansudvalget, der afgav tillægsbetænkning med 349 ændringsforslag fra ministrene og 215 ændringsforslag fra forskellige mindretal. Uden for tillægsbetænkningen var der stillet 47 ændringsforslag af finansministeren og 1.121 ændringsforslag af forskellige mindretal. I alt var der således til 3. behandling stillet 1.732 ændringsforslag.

3. behandling af finanslovforslaget blev på grund af de mange ændringsforslag meget omfattende. Foruden de nævnte partiordførere havde følgende medlemmer ordet: Albertsen (S), Grünbaum (S), Johan Nielsen (S), Dohrmann (FP), H. C. Hansen (FP), Jørgen Junior (FP), Ellemann-Jensen (V), Poul Schlüter (KF), Gert Petersen (SF), Ebba Strange (SF), Jørgen Jensen (DKP), Tove Jørgensen (DKP), Freddy Madsen (DKP), Gertrud Stjernholm Nielsen (DKP), Ib Nørlund (DKP), Arne Bjerregaard (KrF), Jens Møller (KrF), Ib Christensen (DR), Waldorff (VS) og Steenholdt (Grønl.). Af ministrene deltog foruden finansministeren og økonomiministeren også statsministeren, arbejdsministeren og ministeren for Grønland i debatten.

Efter afstemningen om ændringsforslagene blev det således ændrede finanslovforslag vedtaget med 123 stemmer imod 42 (FP, SF, DKP og VS). Ingen undlod at stemme.