Efter l. behandling henvist til boligudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om byfornyelse og boligforbedring efter følgende retningslinier:

1) Det påhviler kommunalbestyrelsen at tilrettelægge og planlægge sanering og byfornyelse og medvirke til gennemførelsen heraf.

2) Som grundlag for planlægningen udarbejdes på kommunalbestyrelsens foranledning registreringer og oversigtsplaner over byfornyelsesbehovet, omfattende både boligkvalitet og byplanmæssige forhold.

3) Efter registreringen af byfornyelsesbehovet fastsætter kommunalbestyrelsen inden for kommuneplanlægningens rammer særlige byfornyelsesområder. Inden for byfornyelsesområderne er der forbud mod opdeling af ejendomme i ejerlejligheder, anpartslejligheder eller lignende samt forbud mod salg af opdelte, men endnu ikke solgte ejerlejligheder. Ejendomme i byfornyelsesområderne skal tilbydes kommunen, før de kan sælges til anden side.

4) Når et område er fastlagt som byfornyelsesområde, overdrages planlægning og gennemførelse af byfornyelsen til et almennyttigt byfornyelsesselskab. Byfornyelsesselskabet udarbejder og gennemfører byfornyelsesplaner i samarbejde med kommunen, beboerne, andre brugere og deres organisationer.

5) På grundlag af oversigtsplanerne over byfornyelsesbehovet fastsætter kommunalbestyrelsen tidsfrister for byfornyelsens gennemførelse inden for de enkelte byfornyelsesområder samt planer for opførelse af de nødvendige erstatningsboliger.

6) Kommunalbestyrelsen opkøber, evt. eksproprierer de private ejendomme, der skal omfattes af byfornyelsesplanerne. Der fastsættes særlige regler for enfamilieshuse, tofamilieshuse og ejerlejligheder, hvori ejeren bor, samt for private andelsboligforeninger.

7) Som første led i byfornyelsesplanlægningen skal udarbejdes en socialplan. Socialplanen belyser virkningerne af den påtænkte byfornyelse i relation til de umiddelbart berørtes personlige, økonomiske, beskæftigelsesmæssige og øvrige sociale forhold. Med socialplanen skal det sikres, at byfornyelsen fører til forbedrede forhold for de berørte.

8) Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde lokalplaner for byfornyelsesområderne. Lokalplanerne skal bl. a. fastlægge kvarterforbedringer i form af trafiksanering, etablering af fælles opholdsarealer, offentlige institutioner og faciliteter i kvarteret. Herudover skal lokalplanerne indeholde bestemmelser for eventuelt nyt almennyttigt boligbyggeri i området.

9) Inden for lokalplanens rammer påhviler det byfornyelsesselskabet at udarbejde og gennemføre en bolig- og bygningsforbedringsplan, herunder planer for nedrivninger og for anlæg og forbedring af friarealer. Boligministerens godkendelse af disse planer er en forudsætning for opnåelse af statslig støtte.

10) Til gennemførelse af lejlighedsforbedringerne kan byfornyelsesselskabet opnå lån til 4 pct. årlig ydelse.

11) Ældre almennyttige boligafdelinger, der er beliggende i boligområder, hvor der ikke er behov for en egentlig byfornyelse, kan opnå lån til boligforbedring i henhold til forslagets punkt 10.

12) Kun de direkte forbedringer af lejligheden, f. eks. nye køkkener, forbedrede toilet- og badeforhold samt forbedrede varmeforhold kan danne grundlag for lejeforhøjelse som følge af by- og boligforbedringen. Overstiger lejen efter byfornyelsen kvadratmeter-lejen for tilsvarende almennyttigt boligbyggeri, overføres det overskydende beløb til generalomkostningerne.

13) Generalomkostningerne - omfattende genopretning af bygninger, udlæg og etablering af friarealer, gårdrydninger, totalsanering, gadereguleringer, kloak- og hovedledninger, basisinstallationer i ejendommene samt fælles beboerfaciliteter - afholdes af stat og kommuner i fællesskab, fordelt med 75 pct. til staten og 25 pct. til kommunen.

14) Når planen er gennemført, overdrages ejendommene til almennyttige boligselskaber, herunder andelsboligforeninger eller forpagtningsforeninger.«

Om baggrunden for forslaget anføres i den skriftlige fremsættelsestale bl. a.:

»Der er talt meget om byfornyelse og boligforbedring i de senere år, og der foreligger et stort materiale om emnet. Det består af rapporter, skriftlige redegørelser og forslag til projekter. Indtil dette forslags fremsættelse er der imidlertid ikke taget initiativ til en lovgivning om byfornyelse og boligforbedring.

Der er heller ikke taget stilling til, hvordan byfornyelsen skal planlægges, finansieres og gennemføres. En betingelse for, at der virkelig kan komme gang i byfornyelsen, er, at den nødvendige lovgivning gennemføres, og at der stilles betydelige offentlige midler til rådighed.

På baggrund af den store arbejdsløshed skal det understreges, at arbejdskraftforbruget udgør en stor del af ressourceforbruget. I forhold til 1973 er der i dag beskæftiget ca. 30.000 færre i byggesektoren. Gennemførelse af byfornyelse f. eks. for et samlet beløb på 2 mia. kr. vil forøge beskæftigelsen med 12.000, og denne arbejdskraft er til rådighed.«

Der kan i ovrigt henvises til de fyldige bemærkninger, der ledsagede forslaget, samt til de bilag, der er optrykt.

Forslaget blev ved l. behandling behandlet sammen med regeringens boligpolitiske oplæg samt med det af DKP samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (årbogen A.II. nr. 15). Regeringens boliglovforslag er behandlet i årbogen under A.I. nr. 9-14 og 16.

Boligudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets udløb.