Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Hensigten med lovforslaget er at gennemføre en selskabsretlig modernisering af lov om forsikringsvirksomhed og at indføre visse andre nyordninger, som er specielle for forsikringserhvervet.

De væsentligste nydannelser i lovforslaget er følgende:

1) Lovforslaget er bragt i overensstemmelse med forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, omtalt under A. II. nr. 14, hvis hovedsigte er at inkorporere 2. rådsdirektiv af 13. december 1976 om beskyttelse af såvel trediemands som aktionærernes interesser for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital.

2) Reglerne om forsikringsselskabers opløsning er foreslået moderniseret, således at de bringes i overensstemmelse med de nye regler om aktieselskabers opløsning, der er indeholdt i den nye konkurslov, lov nr. 298 af 8. juni 1977.

3) Efter den gældende forsikringslov stilles der ikke krav om fuld indbetaling af aktiekapitalen, idet det kun kræves, at den indbetalte del af aktiekapitalen på hver aktie mindst udgør 50 pct. af dens pålydende værdi. For forsikringsaktieselskaber stiftet før 1959 kræves kun en indbetaling på 25 pct.

Ifølge lovforslaget skal aktiekapitalen for nye selskaber imidlertid være fuldt indbetalt, inden et selskab kan registreres i forsikringsregisteret. Denne ænding har relation til bl. a. den nugældende lovs bestemmelser om et forsikringsselskabs kapitalgrundlag, der blev væsentligt ændret på grundlag af skadeforsikringsdirektivet jfr. forslagets § 29.

4) Aktieselskabslovens skærpede regler om årsregnskab og om koncernregnskab overføres med den fornødne tilpasning under hensyn til forsikringsselskabernes særlige regnskabsmæssige forhold.

5) Ligeledes overføres aktieselskabslovens regler om konvertible og udbyttegivende gældsbreve, hvilket vil lette forsikringsaktieselskabernes adgang til kapital.

6) Endvidere vil aktieselskabslovens koncernregler, herunder de i forslaget til lov om ændring af aktieselskabsloven indeholdte regler om koncernresultatopgørelse, blive overført. Da der imidlertid er en del forsikringsselskaber, der har et snævert samarbejde, uden at der foreligger et koncernforhold i egentlig forstand, foreslås det, at koncernreglerne i det omfang forsikringstilsynet bestemmer det, tillige finder anvendelse på disse selskaber.

7) Der indføres regler om revision og granskning samt nye regler om forsikringsselskabers ledelse således, at disse i videst muligt omfang også finder anvendelse for gensidige selskaber.

8) Medens efter den gældende lov kun forholdsvis få selskabsretlige regler finder anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, har man i forslaget i videst muligt omfang overført aktieselskabslovens regler på de gensidige selskaber.

9) Det foreslås, at direktører ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende aktier i selskabet eller aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern, samt at direktører i forsikringsselskaber ikke uden tilladelse fra forsikringstilsynet må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end det pågældende selskab. De kan dog eje fast ejendom samt drive og deltage i administrationen af fast ejendom, der tilhører personer, der er beslægtet med dem.

Disse bestemmelser har bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4 og 5, som forbillede. Ved siden af disse regler opretholdes de allerede gældende, som forbyder bestyrelsesmedlemmer at spekulere i selskabets aktier, jfr. aktieselskabslovens § 53, stk. 2.

10) Forslaget indfører offentlige repræsentanter i forsikringsselskabernes bestyrelser. Som en passende afgrænsning af den kreds af selskaber, hvor offentlige repræsentanter bør udpeges, er det fundet hensigtsmæssigt at vælge de selskaber, hvor der kan vælges arbejdstagerrepræsentanter. Ordningen bygger dermed på et relativt let konstaterbart kriterium, som i forvejen anvendes for aktieselskaber i almindelighed, og for forsikringsselskaber, banker og sparekasser ved valg af arbejdstagerrepræsentanter.

Ifølge en undersøgelse, som er foretaget af forsikringsrådet, vil der herefter blive tale om offentlige repræsentanter i 28 selskaber. Hertil er knyttet yderligere 31 mindre selskaber i koncerner og lignende, som sammen med 19 af de 28 selskaber udgør 13 koncerner. Der vil herved ud af 152 forsikringsselskaber blive dækket 59 selskaber, der omfatter de 28 største, og som repræsenterer ca. 80 pct. af den samlede præmieindtægt. Samtidig udvides de gældende regler om medarbejderrepræsentation til også at omfatte koncerner, hvis disse har beskæftiget i alt mindst 50 arbejdstagere i de sidste 3 år.

11) Forslaget indeholder en bestemmelse om redelig forretningsskik og god forsikringspraksis, en bestemmelse som ikke findes i den gældende lov. Forsikringsrådet har også hidtil påset, at forsikringsselskaberne driver deres virksomhed i overensstemmelse med god forretningsskik. I de tilfælde, hvor rådet har måttet gribe ind, er uoverensstemmelserne som regel blevet bilagt i mindelighed. Der er således skabt en vis praksis for indseende med selskabernes virksomhed på denne måde. Det vil være rimeligt at underbygge tilliden til forsikringsselskaberne ved at skabe et lovgrundlag herfor, således at selskaberne fortsat kan leve op til denne standard. En lignende regel findes allerede for pengeinstitutter i bank- og sparekasseloven, § 1, stk. 6.

Bestemmelsen skal ses i forbindelse med forslaget om indførelse af offentlige repræsentanter, idet en bestemmelse om redelig forretningsskik og god forsikringspraksis vil være af værdi for de offentlige repræsentanters virke i forsikringsselskabernes bestyrelser.

12) Spørgsmålet om forsikringsrådets sammensætning har været genstand for overvejelse fra tid til anden. Udviklingen har medført, at den oprindelige begrundelse for et råd som administrerende organ ikke længere er holdbar.

Spørgsmålet om forsikringsrådets fremtidige struktur må derfor løses under hensyntagen til de aktuelle opgaver, der skal løses af et forsikringstilsyn.

Forslagets bestemmelser indebærer, at det nuværende forsikringsråd som tilsynsmyndighed bliver erstattet af et forsikringstilsyn, bestående af et råd og et direktorat. Herefter vil forsikringsrådet være det ansvarlige organ, som træffer afgørelser i principielle spørgsmål, klagesager o. 1., medens forsikringsdirektoratet varetager den daglige administration. Den nærmere funktionsdeling mellem rådet og direktoratet vil blive fastlagt i en forretningsorden og et regulativ. Den foreslåede sammensætning af rådet indebærer, at repræsentanter for forsikringstagerne, for forsikringsselskaberne og for pensionskasserne vil få sæde i rådet og dermed få indflydelse på dets afgørelser, samtidig med at den fornødne juridiske, aktuarmæssige og nationaløkonomiske sagkundskab er til stede. Efter gældende lov kan den, der indanker en af forsikringsrådet truffen afgørelse for handelsministeren, forlange, at sagen, forinden afgørelsen træffes, af ministeren forlægges et nævn til erklæring. Dette nævn foreslås ikke opretholdt bl. a. under hensyn til den ændrede sammensætning af forsikringsrådet, samt til at nævnet ikke har været i funktion i en meget lang årrække.

13) Bestemmelserne om fordelingen af udgifterne til dækning af forsikringstilsynets virksomhed foreslås ændret således, at der sker en rimelig fordeling under hensyn til de betydelige renteindtægter, som især livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne oppebærer.

14) De såkaldte »tværgående« pensionskasser foreslås overført fra lov om tilsyn med pensionskasser til lov om forsikringsvirksomhed. Der er tale om pensionskasser for f. eks. ingeniører, læger, sygeplejersker og værkstedsfunktionærer.

Karakteristisk er således, at medlemskredsen ikke - som det var pensionskasselovens oprindelige hensigt - er begrænset til de ansatte i en bestemt privat virksomhed, men til personer med en bestemt uddannelse, uanset hvor de er ansat, eller til særlige brancher. Disse pensionskasser er endvidere i almindelighed langt større end pensionskasser knyttet til enkelte virksomheder. Bl. a. disse forhold gør, at pensionskasselovens bestemmelser i virkeligheden ikke dækker de »tværgående« pensionskassers behov. Deres virksomhed er nærmere en begrænset form for forsikringsvirksomhed.

Efter forslaget vil disse pensionskasser derfor blive sidestillet med gensidige skadesforsikringsselskaber med særligt begrænset formål, således at loven anvendes med de lempelser og undtagelser, som gælder for disse selskaber. Virkningen heraf vil bl. a. være, at de alene er bundet af vedtægternes regler om udtrædelsesgodtgørelser, at de optages i forsikringsregisteret, at forsikringslovens regler om overdragelse af en forsikringsbestand kan finde anvendelse, at der stilles større krav til disse pensionskassers regnskabsaflæggelse, at årsregnskabet skal offentliggøres, og at de hvert år skal indsende en aktuaropgørelse til forsikringstilsynet mod nu hvert 3. år.

Endvidere vil loven finde anvendelse på pensionskasser, hvis medlemmer består af selvstændige erhvervsdrivende inden for samme branche. Disse pensionskasser har hidtil ikke været omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser.

15) Bestemmelsen om forsikringsrådets årlige beretninger foreslås ændret således, at de i større omfang bidrager til at skabe åbenhed samt aktuel og lettere tilgængelig information omkring forsikringsbranchens forhold. Der synes f. eks. at være et behov for, at de af forsikringskommissionen foretagne undersøgelser videreføres således, at resultaterne heraf offentliggøres i beretningerne.

Lovforslaget var en genfremsættelse af det af handelsministeren i folketingsåret 1976-77, 2. samling fremsatte forslag, omtalt i Folketingsårbog 1976-77, side 470.

Lovforslaget afskilte sig fra det tidligere forslag, ved at foreslå de under pkt. 1 og 2 omtalte ændringer. De under pkt. 3-15 omtalte ændringer svarer til de ændinger, der var indholdt i det tidligere lovforslag.

Erhvervsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.