Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

I denne lov er samlet de ændringer i lovgivningen, som er en følge af lov om boligydelse til pensionister, se under A. I. nr. 119.

I § 1 ophæves særreglerne i boligsikringsloven for pensionister.

Det drejer sig om følgende grupper:

1. Pensionister, der hidtil har modtaget boligsikring efter de særligt gunstige pensionistregler (lovens § 3, stk. 1),

2. Pensionister, der som andelshavere i en privat andelsboligforening har modtaget boligsikring efter samme regler som lejere (lovens § 3 b),

3. Pensionister, der bor i kommunale pensionistboliger (lovens § 16) og

4. Pensionister, der bor i andre boliger på pensionistboligvilkår (lovens § 20, stk. 2).

Disse grupper vil således fremtidig få boligydelse i stedet for boligsikring.

Der gennemførtes en ændring af de regler, der i lov om boligbyggeri gælder om støtte til pensionisters betaling af beboerindskud ved indflytning i nyere almennyttigt byggeri.

I boligbyggeriloven er det fastsat, at lån til beboerindskud - som ellers normalt kun er rente- og afdragsfrit i 5 år, hvorefter de tilbagebetales over 10 år - er fuldt rente- og afdragsfri, så længe boligtageren modtager boligsikring efter denne lovs særlige regler om boligsikring til pensionister. Opretholdelse af rente- og afdragsfrihed er for pensionisters vedkommende således knyttet til en indkomstgrænse, der er fastsat i boligsikringsloven.

Ved loven blev fastsat en ny indkomstgrænse, der blev identisk med den grænse, som efter lov om boligydelse er afgørende for, hvornår pensionisters egenbetaling forhøjes fra 15 pct. til 25 pct. af husstandsindkomsten.

Adgangen til at optage lån til betaling af ejendomsskatter efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse opretholdes efter boligydelseslovens ikrafttræden. En pensionist må dog vælge, om han ønsker at optage lån eller modtage ydelser efter boligsikringsloven.

Der gennemførtes en forhøjelse af den nuværende rentesats på 6 pct. for ejendomsskattelånene til samme niveau som gælder for boligydelseslånene, dvs. nationalbankens diskonto + 3 pct. for lån optaget efter lovens ikrafttræden. Lån optaget før lovens ikrafttræden forrentes fortsat med 6 pct. årlig.

Efter loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme har kommunerne først pligt til at meddele det kommende års grundskyldspromille inden skatteårets begyndelse, dvs. inden 1. januar.

Af hensyn til den årlige fastsættelse af boligydelsen hver 1. januar gennemførtes derfor en ændring af den kommunale ejendomsskattelov, således at kommunerne får en pligt til at meddele grundskyldspromillerne i forbindelse med vedtagelsen af de kommunale budgetter, dvs. til 1. oktober.

Efter tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7, litra n, er boligsikringsydelse, der udbetales efter lov om boligsikring, fritaget for indkomstbeskatning. Efter den ved loven gennemførte ændrede affattelse af § 7, litra n, er det i lighed hermed bestemt, at også boligydelser, der udbetales (som tilskud) efter lov om boligydelse til pensionister, skal fritages for indkomstbeskatning.

Efter den gennemførte ændring i lov om stempelafgift fritages de til sikkerhed for lån efter boligydelsesloven udfærdigede dokumenter for stempelafgift såvel ved oprettelsen som ved senere ændringer og tilføjelser.

Loven træder ifølge § 2 i kraft den 1. januar 1979.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med

Forslag til lov om boligydelse til pensionister, se A. I. nr. 119, forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg samt forhøjelse af pension til samgifte m. v.). se A. I. nr. 120, forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg samt forhøjelse af pension til samgifte m. v.), se A. I. nr. 121, forslag til lov om ændring af lov om pension til enker m. fl. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg m. v.), se A. I. nr. 122, forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Ændrede beregningsregler som følge af indregning af pensionstillægget i folkepensionens grundbeløb), se A. I. nr. 119, forslag til folketingsbeslutning om ret til indtægtsbestemt folkepension fra det 62. år [af Grethe Philip (RV) m. fl.], se B. II. nr. 72, forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Underretningspligt for det offentlige) [af Jørgen Junior (FP) m. fl.], se A. II. nr. 97, forslag til lov om ensartet og forbedret folkepension [af Jørgen Junior (FP) m. fl.], se A. II. nr. 96, forslag til folketingsbeslutning om pensionsreform [af Bertel Haarder (V) m. fl.], se B. II. nr.70, forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af pensionsreform [af Tyroll (VS) m. fl.], se B. II. nr. 71, og forslag til folketingsbeslutning om forbedring af pensionisternes boligforhold [af Tove Jørgensen (DKP) m. fl.], se B. II. nr. 74.

Vedrørende lovforslagets baggrund og modtagelse henvises til omtalen under lov om boligydelse til pensionister, se under A. I. nr. 115. Det bemærkes, at ændringen i lov om boligbyggeri gennemførtes ved et ændringsforslag fra socialministeren fremsat i udvalgsbetænkningen.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 145 stemmer mod 6 (VS og et medlem af FP). 12 medlemmer (SF og DR) undlod at stemme.