Efter 1. behandling henvist til udvalget om fysisk planlægning.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Lovens administrative hovedindhold er en ophævelse af fredningsplanudvalgene og en overførelse af hovedparten af udvalgenes opgave til amtsrådene. Amtsrådene bliver herefter de regionale naturfredningsmyndigheder, der blandt deres hovedopgaver på dette område får varetagelse af fredningsplanlægningen, rejsning af fredningssager, bistand til fredningsnævnene og varetagelse af tilladelseskompetencen med hensyn til de i lovens kapitel V opregnede anlæg m.v.
I lovens kapitel III om fredning udvides reglerne om offentliggørelse af forslag til fredning. Der tillægges overfredningsnævnet beføjelse til at tilkende erstatning, således at spørgsmålet om udmåling af erstatning ikke som hidtil skal henvises til taksationskommissionen, såfremt der ikke opnås enighed under sagens behandling for nævnet. Taksationskommissionen bliver herefter en egentlig ankeinstans i erstatningsudmålingsspørgsmålet.
De hidtidige bestemmelser i kap. IV om fredningsplanlægning afløses af nye bestemmelser om tilvejebringelse af grundlaget for fredningsplanlægning og etablering af fredningsplaner samt om fredningsplaners offentliggørelse og retsvirkning.
Herudover indeholder loven en række betydningsfulde ændringer bl. a. vedrørende en forstærket beskyttelse af de ferske vande, dvs. vandløb, søer og moser.
Blandt de øvrige ændringer, som loven medfører, skal her nævnes forbud mod at medtage løse hunde på strandbredder i tiden 1. april - 1. september og forbud mod at medtage løse hunde på udyrkede arealer, hvortil offentligheden har adgang.
I den skriftlige fremsættelse oplystes bl. a. følgende om baggrunden for lovforslaget:
»Forslaget skal ses som led i en række lovændringer på naturfredningsområdet i de senere år, der har haft til formål at forbedre lovgrundlaget for naturbeskyttelsesarbejdet her i landet.
Ud fra et ønske om at indpasse fredningsplanlægningen i den samlede fysiske planlægning er der med forslaget lagt op til en omdannelse af de hidtidige analyse- og planlægningsopgaver til en egentlig fredningsplanlægning, som vil få karakter af en amtskommunal sektorplanlægning på naturfredningsområdet på linje med f. eks. planlægningen efter miljøbeskyttelsesloven og råstofloven. Efter lovforslaget tilvejebringes et udbygget planlægningssystem med en forudgående kortlægning, analyse og vurdering af de fredningsmæssige interesser, som herefter lægges til grund for en gennemgribende planlægning af varetagelsen af fredningsinteresserne inden for hver enkelt region.
Den regionale fredningsplanlægning resulterer i udarbejdelsen af et foreløbigt planforslag, som efter en offentlighedsfase tages under fornyet behandlng med henblik på udarbejdelsen af et endeligt planforslag, der godkendes af miljøministeren. Den foreslåede offentlighedsprocedure svarer til principperne i kommuneplanloven.
I fredningsplanerne vil der bl. a. ske udpegning af de vigtigste naturområder i regionen, ligesom der vil blive fastlagt retningslinjer for disse områders beskyttelse, pleje og rekreative anvendelse.
Der er samtidig fremsat et forslag til ændring af lands- og regionplanlovene, således at det bestemmes, at der i regionplanerne skal fastsættes retningslinjer for varetagelsen af naturfredningsmæssige interesser.«
Under udvalgsbehandlingen blev der bl. a. af miljøministeren stillet en række ændringsforslag, som udvalget tiltrådte.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (S, V, SF, DKP, RV, KrF, VS og DR) mod 36 (FP, KF og visse medlemmer af KrF); 7 medlemmer (CD) stemte hverken for eller imod lovforslaget.