Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Ved loven, der trådte i kraft den 1. februar 1978, indføres en afgift på detailsalgspakninger til spiritus, vin, øl, mineralvand, saft, most, læskedrikkoncentrater, eddike og spiseolie samt denatureret sprit.
Afgiften for de nævnte detailsalgspakninger er fastsat således:
Af beholdere af glas, plast m.v. udgør afgiften:
1. med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 60 cl ... 20 øre pr. stk.
2. med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 106 cl ... 65 øre pr. stk.
3. med et rumindhold over 106 cl ... 90 øre pr. stk.
Stk. 2. Af beholdere af metal udgør afgiften 25 øre.
Stk. 3. Af beholdere (pakninger) af karton med et rumindhold over 25 cl udgør afgiften 15 øre.
Loven indeholder endvidere bestemmelser om anmeldelse til registrering hos toldvæsenet, om opgørelse af den afgiftspligtige mængde, om afgiftsfritagelse- og godtgørelse og om afregning af afgiften.
Lovforslaget var et led i augustforlig II.
I den skriftlige fremsættelse oplyste ministeren for skatter og afgifter at det årlige provenu anslås til ca. 130 mill. kr. Efter vedtagelse af nogle ændringsforslag blev provenuet dog anslået noget lavere. Ministeren henviste endvidere til at afgiften i et vist omfang ville have miljømæssige virkninger, navnlig i form af øget genbrug.
Skatte- og afgiftsudvalgets betænkning indeholdt følgende indstillinger:
»Et flertal (socialdemokratiets, venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag.
Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men har dog stillet de under nr. 1, 2 og 13 omhandlede ændringsforslag.
Mindretaller finder, at lovforslaget indeholder en meget uheldig sammenblanding af ressourcepolitik og afgiftspolitik. En afgiftsbe- lægning inden for emballageområdet, der skal virke som et incitament til genbrug, bør være baseret på en grundig forudgående analyse af de samfundsøkonomiske genbrugsmuligheder inden for emballageområdet. En sådan analyse er ikke gennemført. Den foreslåede afgift vil virke tilfældig og i en række tilfælde imod sit formål og dermed kunne hæmme en egentlig genbrugspolitik inden for dette område, ligesom afgiften, således som det også er fremgået af udvalgsbehandlingen, vil virke konkurrenceforvridende.
Et andet mindretal (centrum-demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet har med tilfredshed bemærket, at tanken er opgivet, men finder fortsat, at lovforslaget som helhed er et typisk eksempel på en punktafgift, der rammer tilfældigt, er konkurrenceforvridende og vanskelig at administrere.
Et tredje mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Lovforslaget er en regulær afgiftslov, der betyder en yderligere beskatning af forbruget på ca. 80 kr. årligt for en gennemsnitsfamilie.
Lovforslaget har intet med genbrug at gøre, hvilket fremgår af svaret på udvalgets spørgsmål 42, hvor ministeren afviser, at de handlende får pligt til at modtage genbrugsflasker.
Lovforslaget står i skærende modsætning til en lang række partiers stadige forsikringer om, at erhvervslivet ikke skal pålægges nye administrative byrder.
Et femte mindretal (kristeligt folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men har dog stillet de under nr. 3 og 13 omhandlede ændringsforslag.«
Ved 2. behandling stillede Thorndahl (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden:
»Folketinget udtaler, at vedtagelsen af emballageafgiften vil være en administrativ byrde for erhvervslivet samtidig med, at den bidrager til at forhøje pris- og omkostningsniveauet og skaber konkurrenceforvridning.
Efter tingets opfattelse er der langt mere behov for foranstaltninger, der kan lempe erhvervslivets byrder og lette pris- og omkostningsniveauet.
Tinget fortsætter derefter behandlingen af denne sag.«
Forslaget om motiveret dagsorden blev forkastet, idet 31 (FP, KrF og DR) stemte for, 103 imod, medens 8 (CD) hverken stemte for eller imod.
Ved 3. behandling blev lovforslaget med de af ministeren stillede ændringsforslag vedtaget med 91 stemmer (S, KF, V og RV); 55 (FP, CD, DR, DKP, VS og KrF) stemte imod, medens 7 (SF) hverken stemte for eller imod.