I det følgende omtales de væsentligere ændringer i folketingets forretningsorden, som er gennemført ved folketingsbeslutningen. Herudover indeholder beslutningen en række ændringer af tydeliggørende sproglig og redaktionel karakter.

Hvad angår forslag om motiverede dagsordener (§ 24) er gennemført følgende ændringer:

1. Dagsordensforslag kan fremtidig kun fremsættes under forspørgelsesdebatter og under debatter om en af statsministeren given redegørelse om rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger (åbningsdebatten og tilsvarende debatter f. eks. efter et valg).

2. Den type dagsordensforslag, der går ud på, at den foreliggende sags behandling skal fortsættes, bortfalder. Fremtidige dagsordensforslag skal herefter altid gå ud på, at tinget går over til næste sag på dagsordenen.

Det indarbejdede navn »motiveret dagsorden« vil fortsat kunne anvendes jævnsides med betegnelsen »forslag om overgang til næste sag på dagsordenen«.

3. Adgangen til at stille ændringsforslag til dagsordensforslag bortfalder.

4. Det fastslås endelig udtrykkeligt, at forslag om motiveret dagsorden skal være kortfattede.

Det bemærkes, at den under 1. omtalte adgang til at fremsætte dagsordensforslag ved tilsvarende debatter som åbningsdebatten er hjemlet ved en tilføjelse af et nyt stk. 2 til § 19. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

»De i stk. 1 indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis statsministeren uden forbindelse med folketingsårets åbning ønsker at give folketinget en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.«

Efter omlægningen af finansåret til kalenderåret, skal fremsættelse af finanslovforslaget for det følgende år ske senest i august måned. Ved en ændring af § 10 er det muliggjort at fremsætte forslag til finanslov uden for tingets mødeperiode skriftligt uden indkaldelse af tinget til møde.

Også bestemmelserne om forslag til folketingets budget (§ 47) er ændret som følge af finansårets omlægning. Der er i bemærkningerne til ændringsforslaget i betænkningen indgående redegjort for procedure- og kompetenceregler i denne forbindelse.

Hvad angår bestemmelserne om udvalg (§ 7) er det fastslået, at udvalget til valgs prøvelse gør indstilling til tinget også om sådanne afgørelser, som i henhold til lovgivningen om valg til Europa-Parlamentet er henlagt til folketinget. Der er endvidere foretaget en sammenlægning af udvalget om fysisk planlægning med miljøudvalget til miljø- og planlægningsudvalget. Herudover er foretaget en del mindre ændringer vedrørende udvalgenes sagsområder m. v.

Ved en ændring af § 19 er der tillagt formanden en ret til på egen hånd at sætte en redegørelse til forhandling, hvorved indsamling af 17 medlemmers underskrift på en anmodning herom normalt kan undgås.

Der er optaget en udtrykkelig bestemmelse om formandens ret til at afslå at fremsende et spørgsmål til en minister (§ 19), hvis spørgsmålet ikke er formelt korrekt affattet eller formanden finder, at spørgsmålet eller begrundelsen i form eller indhold i øvrigt er af en sådan karakter, at spørgsmålet ikke bør stilles.

Formandens stilling som repræsentant for folketinget i tiden efter et valg, indtil en midlertidig formand er valgt, fastslås udtrykkeligt i en ny paragraf (§ 49). Er formanden ikke genvalgt, tilkommer bemyndigelsen den bedst berettigede næstformand. Reglerne svarer til hidtidig praksis.

Ved en ændring af § 23 er det tydeliggjort, at afvisning af et forslag eller et ændringsforslag må ske, inden forhandling om forslaget er påbegyndt, og at forslagsstilleren ikke har nogen ret til at få ordet om forslagets eventuelle afvisning, der altid sker uden forhandling.

For at udelukke, at 17 medlemmer skal kunne trække et møde i langdrag ved urimelige krav om afstemning ved navneopråb, er der foretaget en ændring af § 35, hvorefter tinget ved en på sædvanlig måde foretaget afstemning kan beslutte, om en anmodning om afstemning ved navneopråb skal imødekommes. Kravet om oplæsning af navnene på de 17 anmodede medlemmer er bortfaldet.

Der er indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at et medlems meddelelse om tilbagevenden fra orlov (§ 42) skal gives skriftligt. Det er endvidere fastsat, at retten for et medlem, der har fået bevilget orlov til når som helst at vende tilbage, ikke gælder i de første 7 dage af orlovsperioden.

Taletiderne er ved forespørgsler (§ 21) nedsat, så de svarer til dem, der gælder ved forhandling om redegørelser. Ved behandlingen af finanslovforslaget er de nedsat, så de svarer til dem, partierne sædvanligvis har kunnet enes om.

De ved folketingsbeslutningen gennemførte ændringer træder ifølge dens § 2 i kraft straks efter vedtagelsen. Ændringerne vedrørende miljø- og planlægningsudvalget træder dog først i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 1978-79.

Det i betænkningen indholdte forslag til folketingsbeslutning indstilledes til vedtagelse af et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets medlemmer af udvalget).

Foruden beslutningsforslaget indeholdt betænkningen 116 ændringsforslag til dette. Hovedparten af disse var stillet af fremskridtspartiets medlemmer, medens nogle var stillet af forskellige flertal og mindretal i udvalget.

Desuden indeholdt betænkningen en omtale af forskellige spørgsmål, som havde været drøftet i udvalget.

Dette gjaldt således spørgsmålet om en eventuel ændring af forretningsordenen for at sikre en nær forbindelse mellem repræsentanterne i Europa-Parlamentet og folketinget. Udvalgsflertallets (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) konklusion var, at den nævnte kontakt ikke burde formaliseres ved bestemmelser i forretningsordenen, men at den burde udvikle sig i praksis på grundlag af beslutninger i de respektive folketingsudvalg.

Også spørgsmålet om at indsætte regler i forretningsordenen om udvalgsforhandlingernes fortrolighed havde været overvejet i udvalget, som imidlertid ikke fandt det påkrævet at indsætte regler herom i forretningsordenen.

Med hensyn til spørgsmålet om indførelse af offentlige høringer kunne et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets, det konservative folkepartis og centrum-demokraternes medlemmer af udvalget) henholde sig til en udtalelse i en tidligere betænkning fra udvalget for forretningsordenen, hvorefter »der ikke er tilslutning til at indføre høringer som et almindeligt led i folketingsudvalgenes arbejde.« (Se herom Folketingsårbog 1972-73, side 459).

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) afgav en omfattende udtalelse i betænkningen, som stærkt understreger behovet for moderniseringer af folketingets forretningsorden, og som giver en bred baggrund for de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Endelig var som bilag til betænkningen optaget en skrivelse fra justitsministeriet vedrørende spørgsmålet om at ovelføre justitsministeriets lovafdeling til folketinget, samt to notater fra folketingssekretæren henholdsvis om motiverede dagsordener og om tavshedspligt med hensyn til udvalgenes forhandlinger m. v.

Ved forslagets 1. behandling vedtoges en del af de stillede ændringsforslag. De væsentligste af ændringerne er omtalt i det foregående. Om forhandlingerne må i det hele henvises til Tidenden.

I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets, Danmarks kommunistiske partis og Danmarks retsforbunds medlemmer af udvalget) forslaget til endelig vedtagelse i den skikkelse, hvori det forelå efter første behandling.

Tre mindretal (FP), (DKP) og (DR) indstillede forslaget til forkastelse.

Ved 2. (sidste) behandling vedtoges forslaget med 120 stemmer mod 48 (FP, SF, DKP, DR og VS).