Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.
Loven gennemfører dels en tilpasning af dansk lovgivning til de i EF gældende regler om sikkerhedskrav til elektrisk materiel og kontrol med kravenes oplyldelse, lovens § 1, nr. 1-3, dels muliggør den stærkstrømslovens ikraftsættelse på Grønland, lovens § 1, nr. 4.
Således indføres en ordning, der forudsætter en pligt til straks ved markedsføringen af en ny type elektrisk materiel at foretage anmeldelse til DEMKO, der derefter anstiller de nødvendige undersøgelser af, om materiellet opfylder konstruktionsforskrifterne. I det omfang, der ikke foreligger prøvningscertifikater fra anerkendte prøvningsanstalter i udlandet eller fyldestgørende dokumentation for, at fabrikanten selv har foretaget de nødvendige prøvninger efter de retningslinjer, der er fastsat i de harmoniserede regler, skal DEMKO efter forslaget indkræve et eksemplar af materiellet til afprøvning, og udgifterne ved denne prøvning skal betales af indsenderen. Hvis det konstateres, at materiellet opfylder konstruktionskravene, foretager DEMKO registrering af materiellet som lovligt. Materiellet kan eventuelt forsynes med godkendelsesmærke (D-mærke), men dette er ikke længere nogen betingelse for markedsføring af produktet. Hvis kravene derimod ikke er opfyldt, kan det pålægges fabrikant og forhandlere at tilbagekalde det allerede markedsførte materiel.
Baggrunden for ikraftsættelsen af stærkstrømsloven i Grønland er, at de grønlandske elværker, som for de flestes vedkommende drives af Grønlands tekniske Organisation, overtages af de grønlandske kommuner pr. 1. januar 1979. Derved opstår et behov for at kunne føre tilsyn med værkerne og med stærkstrømslovens overholdelse i det hele taget på samme måde, som elektricitetsrådet gør det her i Danmark.
Loven træder i kraft 1. februar 1978.
Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af det af den tidligere minister for offentlige arbejder, Niels Matthiasen, i december 1976 fremsatte forslag, omtalt under A. II, 1. saml., nr. 50, i folketingsårbogen.
Det blev ved 3. behandling vedtaget med 133 stemmer mod 20 (SF, DKP, VS og DR).