Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter lovforslaget skulle de mellem A/S Dampskibsselskabet Ærø og medlemmer af Bilfærgernes Rederiforening (Jydsk Færgefart A/S, Langeland-Kiel Linien I/S, Mols Linien A/S, Nordisk Færgefart A/S og Sydfynske Dampskibsselskab A/S) på den ene side og Sømændenes Forbund i Danmark på den anden side indgåede kollektive overenskomster, der var opsagt til

henholdsvis den 1. maj og den 1. juni 1977, fornys indtil den 1. marts 1979 med de ændringer, hvorom der opnåedes enighed mellem parterne, samt med hensyn til eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne de ændringer, der blev truffet afgørelse om af et nævn. Nævnet skulle bestå af en formand, som i mangel af enighed skulle udpeges af forligsinstitutionen, samt et medlem fra arbejdsgiverside og et medlem fra arbejderside. Nævnets afgørelse skulle træffes senest den 10. september 1977.

Lovforslaget indeholdt endvidere en bestemmelse om, at der straks efter lovens ikrafttræden skulle optages forhandlinger mellem overenskomstparterne om fornyelse af overenskomsterne inden for de rammer, der henholdsvis var fastsat i det ved lov ophøjede mæglingsforslag fra forligsmanden af 24. marts 1977 og det af forligsmanden fremsatte mæglingsforslag vedrørende Bornholmstrafikken. Disse forhandlinger skulle være afsluttet senest den 31. august 1977.

Lovforslaget indeholdt endvidere bestemmelser om, at de arbejdsstandsninger, der var iværksat som følge af uoverensstemmelserne mellem parterne, skulle ophøre, og om afgørelsen af spørgsmål om brud på eller forståelse af de fornyede overenskomster.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:

„Inden for det overenskomstområde, der er omfattet af de organisationer og enkeltvirksomheder, der er nævnt i lovforslagets § 1, er det ikke lykkedes at nå til enighed om fornyelse af de udløbne overenskomster, ej heller under medvirken af statens forligsinstitution. Der er udbrudt omfattende arbejdsstandsninger af en sådan karakter, at forslagsstillerne ikke mener, at regering og folketing kan tage ansvaret for de alvorlige følger, det vil have, såfremt konflikterne fortsætter. En forlængelse af de etablerede arbejdsstandsninger vil meget hurtigt få vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser."

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster mellem ministeriet for Grønland og Radiotelegrafistforeningen af 1917 (se A. I. 2. samling nr. 38.) og forslag til lov om forlængelse af visse kollektive overenskomster på søfartsområdet (se A. I. 2. samling nr. 3), ligesom arbejdsmarkedsudvalget, hvortil de 3 nævnte lovforslag blev henvist, afgav fælles betænkning over lovforslagene.

I betænkningen, hvori ovennævnte lovforslag om forlængelse af visse kollektive overenskomster på søfartsområdet betegnedes ved II, mens nærværende lovforslag betegnedes ved III, hedder det om nærværende lovforslag:

„Et mindretal (det konservative folkepartis medlem af udvalget) betragter lovforslaget som imødekommet ved det af regeringen under II fremsatte lovforslag. Den efter fremsættelsen af lovforslaget under III opståede konflikt, der rammer Bornholmstrafikken, ville under alle omstændigheder nødvendiggøre en udvidelse af lovforslaget under III til at gælde dette område. Da regeringsforslaget indeholder bestemmelser om at ophøje mæglingsforslaget vedrørende Bornholmstrafikken til lov, og da regeringsforslaget vedrørende de i det konservative forslag omtalte færgeruter indeholder bestemmelser, der standser konflikterne og fastlægger tilsvarende retningslinjer for tilvejebringelse af nye overenskomster for disse ruter, finder forslagsstillerne det rigtigst at gennemføre det under III nævnte lovforslag.

Vedrørende spørgsmålet om fælles udløbstid henvises til fællesudtalelsen fra en række partier under I. og II.

Under henvisning hertil vil forslagsstillerne ved 2. behandling tage lovforslaget under III. tilbage."