Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ved loven, der trådte i kraft den 1. september 1977, gennemførtes først og fremmest en række ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som måtte anses for at være nødvendige eller praktiske konsekvenser af lov om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner (se nærmest foregående sag). Dernæst indeholder loven en række ajourføringer og ændringer, hvoraf en stor del er af redaktionel karakter.
Af de materielle ændringer skal nævnes følgende:
— Personkredsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension udvides dels gennem sænkning af aldersgrænsen fra 18 til 16 år, dels gennem en sænkning af mindstetimetallet fra 15 til 10 timer.
Samtidig gennemføres en 3-deling af bidraget i stedet for den nuværende 2-deling.
Undtagelsesbestemmelsen for lærlinge bortfalder.
— Bestyrelsen udvides med repræsentanter for den offentlige sektor samtidig med, at det foreslås, at medlemmerne vælges blandt repræsentantskabets medlemmer (hvor den offentlige sektor allerede er repræsenteret).
— Grænsen for anbringelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler i aktier udvides fra 15 til 25 pct.
— De vigtigste af de øvrige ændringer er: bortfald af minimumsgrænsen på 300 kr. for udbetaling af pension samt indførelse af udpantningsret, tavshedspligt og forældelsesfrist.
Lovforslaget blev fremsat sammen med forslag til lov om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner (se nærmest foregående sag) og blev ved 1. behandling såvel som ved 2. behandling behandlet sammen med dette lovforslag tillige med et af finansministeren fremsat forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension (se A. I, 2. saml., nr. 27).
Om baggrunden for lovforslaget henvises til nærmest foregående sag. Det kan i tilslutning hertil oplyses, at arbejdsministeren i sin fremsættelsestale bl. a. udtalte:
„Må jeg slutte med at nævne, at det i et af punkterne i aftalen mellem forligspartierne og det konservative folkeparti udtaltes, at man med ATP ville drøfte muligheden af, at ATP-fonden kunne foretage udlån til erhvervsorganisationer. Dette har regeringen gjort, og ATP har i denne anledning udtalt, at man, uden at lovændring er nødvendig, er positivt stemt for at udvide fondens placeringer gennem finansieringsinstitutter.
For brancheorganisationers vedkommende har ATP som model henvist til de gældende arbejdsgiverlån.
De arbejdsgiverlån, ATP har ydet siden 1965, har karakter af en refinansieringsordning (inden for 50 pct. af det indbetalte bidrag). Det er pengeinstitutterne, som administrerer og er ansvarlige for disse lån. ATP står således ikke som direkte långiver — en funktion, som efter ATPs opfattelse mest hensigtsmæssigt udføres af pengeinstitutterne. Inden for disse rammer skulle der imidlertid være mulighed for, at brancheorganisationer f. eks. skulle kunne optræde som låntagere på deres medlemmers vegne.
På denne baggrund finder regeringen ikke, at der for øjeblikket er behov for noget lovinitiativ omkring dette spørgsmål."
Med hensyn til den af arbejdsministeren omtalte aftale mellem forligspartierne og det konservative folkeparti henvises til Årbogen 1975-76, side 410 ff.
Under 1. behandling havde foruden ordførerne også Mette Madsen (V) og senere Grethe Fenger Møller (KF) ordet i forbindelse med en drøftelse af problemet vedrørende den manglende ligestilling mellem mænds og kvinders ret til ægtefællepension fra ATP.
I den af udvalget afgivne betænkning blev lovforslaget indstillet til vedtagelse uændret af et flertal (socialdemokratiets, det konservative folkepartis, centrum-demokraternes, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget). Et mindretal inden for flertallet (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) afgav dog i forbindelse hermed en mindretalsudtalelse, hvorom må henvises til betænkningen. Den øvrige del af udvalget (fremskridtspartiets, venstres, Danmarks retsforbunds og venstresocialisternes medlemmer af udvalget) delte sig i 4 mindretal, der alle indstillede lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. For så vidt angår de i forbindelse hermed afgivne mindretalsudtalelser, henvises til betænkningen.
I forbindelse med 2. behandling stillede Mette Madsen (V) følgende forslag om motiveret dagsorden:
„Folketinget pålægger regeringen snarest at fremsætte forslag til ændring af loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at en kvindelig arbejdstagers ægtefælle i tilfælde af hendes død modtager pension efter samme regler som en mandlig arbejdstagers ægtefælle.
Folketinget fortsætter derefter behandlingen af lovforslagene."
Som følge af det stillede forslag om motiveret dagsorden anmodede udvalgets formand, Auken (S), om, at lovforslaget blev henvist til fornyet behandling i udvalget med henblik på, at udvalget kunne behandle det i forslaget rejste problem. Mette Madsen (V) kunne erklære sig indforstået med at følge denne fremgangsmåde og tog herefter forslaget om motiveret dagsorden tilbage.
I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning hedder det bl. a.:
„Under samrådet har arbejdsministeren oplyst, at han agter at optage forhandlinger med ATPs bestyrelse for at få problemet med ligestilling mellem mænds og kvinders ret til ægtefællepension under ATP løst.
Et flertal (socialdemokratiets, venstres, det konservative folkepartis, centrum-demokraternes, det radikale venstres og Danmarks retsforbunds medlemmer af udvalget) noterer med tilfredshed arbejdsministerens tilsagn om at søge dette ligestillingsproblem løst og forventer, at løsningen fremskyndes mest muligt.
Et, mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) henviser til det til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Medlemskredsen, bestyrelsens sammensætning, fondsanbringelsen m. v.) stillede ændringsforslag og de hertil knyttede bemærkninger.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis og venstresocialisternes medlemmer af udvalget) ønsker, at der skabes ligestilling mellem mænd og kvinder på ATP-området hurtigst muligt. I konsekvens heraf finder mindretallet, at arbejdsministeren bør fremsætte lovforslag herom i næste folketingssamling".
Ved det omtalte af et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) stillede ændringsforslag tilsigtedes ligestilling med hensyn til mænds og kvinders ret til ægtefællepension ved en sproglig ændring af den pågældende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
For så vidt angår partiernes stilling til lovforslaget, var disse uændrede i tillægsbetænkningen i forhold til betænkningen, idet dog et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) i tillægsbetænkningen indstillede lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag.
Efter at det af mindretallet stillede ændringsforslag var blevet forkastet, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 101 stemmer (S, KF, CD, SF, RV og KrF) mod 51 (FP, V, DKP, DR og VS).