B 38 Forslag til folketingsbeslutning om udsættelse af adgangsregulering til videregående uddannelse.

Af: Freddy Madsen (DKP) , Tove Jørgensen (DKP) og Ib Nørlund (DKP)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget pålægger undervisningsministeren at udskyde iværksættelsen af den planlagte adgangsregulering i mindst ét år."

Begrundelsen for den foreslåede udskydelse fremgår af bemærkningerne til forslaget, hvoraf især skal fremhæves dels den manglende orientering af eleverne på studieforberedende uddannelser om den ændrede tilmeldingsprocedure, dels de betænkeligheder, som Københavns, Århus og Odense universiteter har udtalt med hensyn til tidsrammer for indførelse af adgangsreguleringen.

Ved forslagets 1. behandling blev det afvist fra de fleste partiers side, bortset fra SF, DR og VS.

Ved 2. (sidste) behandling blev det forkastet med 124 stemmer mod 25 (DR, SF, DKP og VS).
Partiernes ordførere
Bent Wissing (FP), Ole Hovmand (FP), Bertel Haarder (V), Gerda Møller (KF), Ingolf Knudsen (CD), Freddy Madsen (DKP), Ebba Strange (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Christian Christensen (KrF) og Steen Folke (VS)