Efter 1. behandling henvist til et udvalg på 21 medlemmer: Arne Christiansen (V), Holger Hansen (V), Karlskov Jensen (V), Kofoed (V), Jacob Sørensen (V), Erlendsson (FP), Arentoft (FP), Bach (FP), Lowzow (KF), Honoré (KrF), Albertsen (S), Auken (S), Berglund (Grl.), Ole Espersen (S), Søren B. Jørgensen (S), Risgaard Knudsen (S) (formand), Johan Nielsen (S), Hilmar Baunsgaard (RV), Svend Haugaard (RV), Ole Olsen (30/11) (SF) og Kurt Hansen (VS).

Loven, der trådte i kraft den 1. januar 1977, bemyndiger statsministeren til at gennemføre udvidelse af Danmarks Riges fiskeriterritorium til en bredde af 200 sømil (1 sømil = 1852 meter), således at dette foruden de indre farvande kommer til at omfatte farvandsområder langs det danske riges kyster afgrænset af en linie (fiskerigrænsen), som forløber i den nævnte afstand fra de til enhver tid gældende basislinier. Udvidelsen kan ske for et farvandsområde ad gangen.

Afgrænsning af fiskeriterritoriet i forhold til fremmede stater, hvis kyster ligger over for det danske riges kyster i en afstand, der er mindre end 400 sømil, eller som grænser op til Danmark, sker i mangel af særlig aftale herom efter den linie, der overalt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på basislinierne ved de to staters kyster (midtlinien).

Nærmere regler om afgrænsningen af fiskeriterritoriet ved Færøerne fastsættes ved kgl. anordning.

I sin fremsættelse henviste statsministeren til forhandlingerne på FNs 3. havretskonference, hvor der trods en udbredt tilslutning til princippet om oprettelse af økonomiske zoner på 200 sømils bredde, endnu ikke var opnået enighed om de regler, der skal gælde inden for zonerne. Bl. a. på baggrund heraf havde regeringen ikke for tiden ment at burde fremsætte forslag om adgang til at etablere en økonomisk zone.

Om baggrunden for forslaget om tilvejebringelse af en fiskerizone på 200 sømil oplyste statsministeren følgende:

„På fiskeriområdet har en række lande imidlertid på baggrund af den voksende risiko, som overfiskning af fiskebestandene udgør, ikke ønsket at afvente havretskonferencens resultater, men har allerede nu flyttet deres fiskerigrænser ud til 200 sømil eller står umiddelbart over for et sådant skridt. Dette gælder i det nordatlantiske område for stater som USA, Canada og Island. Også Norge agter at oprette en 200 sømils zone.

Denne udvikling vil medføre, at de eneste betydelige fiskepladser, som endnu er åbne, vil være i farvandene ved Grønland og Færøerne og i Nordsøen. Der ville meget hurtigt kunne opstå en alvorlig situation for fiskebestandene, såfremt den internationale fiskeflåde, som bliver udelukket andre steder, frit kunne søge til disse farvande. Dette ville især ramme Grønland og Færøerne, hvor befolkningen i afgørende grad er afhængig af fiskeriet.

Regeringen anser det derfor for uomgængelig nødvendigt at imødekomme henstillingerne fra Grønlands landsråd og Færøernes hjemmestyre om at gennemføre en udflytning af fiskerigrænsen til 200 sømil ikke senere end 1. januar 1977.

Også for de danske farvande opstår spørgsmålet om udvidelse af fiskeriterritoriet. Danmark har som medlem af EF fælles fiskeripolitik med de øvrige medlemslande. Fiskeriproblemerne er i øjeblikket genstand for indgående drøftelser i EF, og det forventes, at udvidelserne for medlemslandene kan ske samordnet i Nordsøen og i Nordatlanten fra 1. januar 1977. Med henblik herpå søger regeringen bemyndigelse til at gennemføre udvidelse af fiskeriterritoriet.

For Kattegat og Østersøen tilsigter man fra dansk side en fortsættelse af det hidtidige fiskerimønster. Forhandlingerne med de øvrige kyststater i området tyder på, at der kan opnås enighed om et regionalt arrangement, således at en udvidelse af fiskeriterritoriet i disse områder ikke vil være aktuel for øjeblikket."

Ved 1. behandling af lovforslaget blev det gennemgående erkendt af samtlige ordførere, at en udvidelse af fiskerigrænsen var nødvendiggjort af den internationale udvikling på dette område.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 146 stemmer, medens 5 (DKP) undlod at stemme.