Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven ændrer § 1, stk. 2, i lov nr. 144 af 21. marts 1973 om Statens Tekniske Prøvenævn således, at definitionen af teknisk prøvning udvides til at omfatte bestemmelse af fysiske størrelser, stoffers og materialers biologiske egenskaber. Herefter kan nævnet meddele autorisation af laboratorier inden for miljøbeskyttelse og levnedsmiddelområdet.

Samtidig klargøres lovens definition af teknisk prøvning ved tilføjelse af „bestemmelse af fysiske størrelser", hvorved det klarere end hidtil fremgår, at eksempelvis bestemmelse af støjniveau og strålingsintensitet er omfattet af definitionen.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

I lovforslagets bemærkninger og den skriftlige fremsættelsestale redegøres for baggrunden for lovforslaget.

Statens tekniske prøvenævn har siden oprettelsen i 1973 indvundet en større indsigt i de prøvningssituationer og prøvningsstrukturer, som faktisk findes, hvorved det har vist sig, at den gældende lovs snævre definition af teknisk prøvning har været en hæmsko for de mest hensigtsmæssige løsninger på de afgrænsningsproblemer, der i visse tilfælde opstår, når det skal afgøres, om autorisation kan meddeles i henhold til loven.

Flere laboratorier, der analyserer stoffers og materialers egenskaber, er kvalificerede til prøvning, der ligger uden for lovens definition, men som er nært forbundet med de behov, som brugeren ønsker dækket ved en prøvning. Sådanne områder bør også kunne gøres til genstand for autorisation, og det ville være uhensigtsmæssigt, om denne autorisation skulle søges særskilt og hos en anden myndighed, der i så fald måtte opbygge et særligt administrativt apparat til dette formål. Derfor foreslås en udvidelse af begrebet „teknisk prøvning".

Den helt konkrete anledning til fremsættelsen af dette lovforslag er, at der inden for miljøbeskyttelses- og levnedsmiddelområdet er et helt aktuelt behov for autoriseret prøvning. Dette fremgår allerede af, at lovgivningen på dette område forudsætter etablering af autorisationsordninger, hvor der ved siden af f. eks. fysisk og kemisk prøvning tillige vil være behov for biologisk prøvning.

Da en opbygning af særlige autorisationsordninger med henblik herpå endnu ikke har fundet sted, og da man har været opmærksom på, at der her var et område, hvor opbygning af en ny udgiftkrævende administration kunne undgås, hvis man lod prøvenævnet varetage disse autorisationsordninger som et led i den administration, der her allerede er etableret, er der således opstået et aktuelt og hastende behov for at udvide prøvenævnets kompetence med henblik herpå. Dette vil så meget mere være en praktisk fordel, som en del af de autorisationer, der bliver behov for, vedrører prøvning af både biologiske, kemiske og fysiske egenskaber, som ofte kan udføres på samme autoriserede laboratorium. Hertil kommer, at det ud fra hensynet til brugerne vil være særdeles uhensigtsmæssigt med flere autorisationsordninger på stort set parallelle områder.

Lovforslaget blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 121 stemmer.