Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i lovtidende, indeholder en tilføjelse til tinglysningslovens § 10, hvorved der skabes udtrykkelig hjemmel for tinglysning af de såkaldte rentetilpasningslån.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste justitsministeren i sin fremsættelse bl. a. følgende:

„Den nye låneform indebærer, at beregning af rente og afdrag kun dækker lånets første 5-årige periode. Rente og ydelse i de senere femårsperioder vil være afhængig af renteniveauet på refinansieringstidspunktet og er således i princippet ukendt på tidspunktet for lånets optagelse.

Efter tinglysningslovens § 10, stk. 3, skal indholdet af et dokument for at kunne tinglyses være endeligt fastsat.

Da der kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt denne bestemmelse kunne være en hindring for tinglysning af rentetilpasningslån, forelagde justitsministeriet dette spørgsmål for Den danske Dommerforening, som i en skrivelse af 9. marts 1976 har udtalt, at det efter dennes opfattelse er underkastet tvivl, om domstolene vil acceptere tinglysning af rentetilpasningspantebreve. Jeg har på denne baggrund fundet det rigtigst at afklare spørgsmålet gennem en tilføjelse til loven, som indeholder en udtrykkelig hjemmel."

I retsudvalgets betænkning over lovforslaget indstillede et flertal (socialdemokratiets, fremskridtspartiets, det radikale venstres, det konservative folkepartis og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse.

Betænkningen indeholdt i øvrigt følgende indstilling:

„Et mindretal inden for flertallet (fremskridtspartiets, det konservative folkepartis og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) tilslutter sig lovforslaget om ændring af tinglysningsloven som en teknisk tilføjelse, der er nødvendig for indførelse af rentetilpasningslån.

Et andet mindretal inden for flertallet (det radikale venstres medlem af udvalget) betragter den tekniske ændring af tinglysningsloven, der her foreslås, som en nødvendig sikkerhedsforanstaltning, hvis realkreditinstitutternes rentetilpasningslån skal kunne tinglyses uden retsanmærkning.

Mindretallet har ikke hermed taget stilling til det rimelige i at indføre rentetilpasningslån, men betragter dette som en boligpolitisk afgørelse, som retsudvalget ikke skal tage sig af. Denne afgørelse tilkommer i første række boligudvalget, i anden række selve folketinget.

Et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) ønsker at udtale, at selv om det ikke har indvendinger imod lovforslaget ud fra et tinglysningsteknisk synspunkt, er de samfundsøkonomiske konsekvenser ved indførelse af rentetilpasningslån så betænkelige, at lovforslaget ikke bør gennemføres, medmindre dets reelle indflydelse på realkredittens forhold nøje afstemmes med løsning af en række andre økonomiske problemer, herunder den igangværende likviditetsopsugning. Derfor kan venstre ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget) anser forslaget for at være udtryk for en fortsættelse af de hidtidige lapperier vedrørende finansiering af boligbyggeriet og kan derfor ikke medvirke til dets gennemførelse. Lovforslaget indstilles herefter til forkastelse."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 105 stemmer mod 11 (DKP og VS); 41 medlemmer (V og SF) stemte hverken for eller imod.

!