Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter lovforslaget foretages en udvidelse af undtagelserne fra hovedreglen i arbejdsretsloven, hvorefter der ikke pålægges strejkedeltagere bod, når arbejdet er genoptaget inden afholdelsen af fællesmøde, eller når deltagerne i arbejdsstandsningen har fulgt en henstilling fra fællesmødet om straks at gå i arbejde. Efter den eksisterende arbejdsretslov gælder hovedreglen om bodsfritagelse ikke, hvis det godtgøres, at arbejdsstandsningen har savnet rimelig begrundelse eller må betragtes som led i en systematisk aktion. Lovforslaget indebærer, at hovedreglen om bodsfritagelse heller ikke skal gælde, såfremt arbejdsstandsningen er iværksat, uden at der med modparten er søgt drøftelse af de bag arbeidsstandsningen liggende forhold.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„Forslagsstillerne har den grundlæggende opfattelse, at ethvert modsætningsforhold på arbejdsmarkedet og mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne på den enkelte virksomhed i det mindste skal søges drøftet mellem parterne, inden der indledes kampskridt.

Forslaget vil medføre, at arbejdsstandsning ikke kan forberedes eller iværksættes med forhåndsviden om, at bodspålæggelse er udelukket, selv om man end ikke har søgt drøftelse af de forhold, der ligger bag arbejdsstandsningen."

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af såvel arbejdsministeren, der bl. a. påpegede det efter hans opfattelse uheldige i, at et lovforslag som det foreliggende fremsattes uden om arbejdsmarkedets parter, som ordførerne fra S, SF, DKP og VS. Derimod syntes ordførerne fra FP, KF, KrF og CD at have sympati for lovforslagets principielle indhold. Dette var også i nogen grad tilfældet, for så vidt angik Johan Philipsen (V), der dog var af den principielle opfattelse, at ændringer i arbejdsretsloven kun burde foretages efter forudgående enighed mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.