Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ved loven forenkIes og billiggøres fremgangsmåden ved inddrivelse af pengekrav. De væsentligste ændringer vedrører retsplejelovens kapitel 45 om grundlaget for tvangsfuldbyrdelse, kapitel 46 om fremgangsmåden ved udlæg og tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav og kapitel 47 om udlæggets genstand og retsvirkninger.

De hidtidige regler ændres bl. a. således, at adgangen til at foretage fuldbyrdelse af pengekrav uden dom udvides betydeligt, idet pantebreve, gældsbreve, veksler og checks som hovedregel vil kunne danne grundlag for fuldbyrdelse uden dom. Indsigelser mod sådanne krav skal fremsættes over for fogedretten i stedet for de almindelige domstole.

Fordringshavers pligt til at give møde under fogedforretninger vedrørende fuldbyrdelse af pengekrav begrænses bl.a. således, at der som hovedregel ikke skal gives møde, hvis kravet ikke overstiger 2.500 kr. I disse tilfælde fritages skyldneren samtidig for at skulle betale mødesalær til fordringshaverens advokat.

Der skabes mulighed for at afskære udlægsforretninger, som på forhånd må antages at ville blive resultatløse, og der foretages en vis udvidelse af de aktiver, som en skyldner kan holde uden for udlæg. Beskyttelsen mod udlæg i løn øges, således at udlæg kun kan foretages i endnu ikke udbetalt løn, hvis skyldneren lader pengene henstå i mere end 7 dage efter slutningen af den periode, i hvilken lønnen er indtjent, eller efter at vederlaget er fortjent.

Fogedretten får hjemmel til at bestemme, at udlagt løsøre ikke må fratages skyldneren, så længe denne overholder en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten. Endelig skal nævnes, at loven begrænser adgangen til at lade skyldnere, som ikke møder frivilligt, fremstille ved politiets foranstaltning.

Lovforslaget var udarbejdet på grundlag af en betænkning afgivet i december 1971 af justitsministeriets udvalg vedrørende udlæg og udpantning (Betænkning nr. 634/1971). Forslaget havde været fremsat i folketinget i foråret 1973 (se Folketingsårbog 1972-73, side 231), men de pågældende bestemmelser nåede ikke at blive færdigbehandlet inden folketingsårets udløb.

Forslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m. v. (se nærmest følgende sag).

Ved 3. behandling blev lovforslaget med en række ændringsforslag vedtaget med 92 stemmer. Ingen stemte imod, medens 8 (SF, DKP og VS) tilkendegav hverken at stemme for eller imod.