Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

I forhold til den hidtil gældende lov om udøvelse af tandlægevirksomhed medfører loven, der trådte i kraft den 1. oktober 1976, at den siden 1916 gældende nøje angivelse af de behandlinger, som en tandlæge må udføre, erstattes af en bred formulering af virksomhedsområdet, således at tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber, men dog således at visse funktioner kan forbeholdes læger samt tandlæger, der har gennemgået særlig uddannelse. Herudover præciserer loven tandlægens stilling som selvstændig medicinalperson med deraf følgende forpligtelser over for det offentlige i lighed med, hvad der gælder for lægerne. Loven indeholder endvidere regler om udvidede muligheder for tandlægers anvendelse af medhjælpere med særlig uddannelse til instrumentel behandling af patienter samt skærpede bestemmelser om reklamering for tandlægevirksomhed m. v.

Om baggrunden for og indholdet af det fremsatte lovforslag udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

„Den nye tandlægelov skal afløse lov om udøvelse af tandlægevirksomhed fra 1954, men da 1954-loven for den altovervejende dels vedkommende er enslydende med den første lov om tandlægevirksomhed fra 1916, vil der i realiteten være tale om en revision af en 60 år gammel retstilstand.

På forslag fra sundhedsstyrelsen nedsatte indenrigsministeren i januar 1973 et udvalg til revision af tandlægeloven. Et første resultat af dette udvalgsarbejde var det forslag til ændring af lov om udøvelse af tandlægevirksomhed, der blev gennemført ved lov af 29. marts 1974, og hvorefter der blev skabt hjemmel for tandlægernes anvendelse af tandplejere som hjælpepersonale ved instrumentel behandling af patienter. Med den i oktober 1975 offentliggjorte betænkning 749/1975 om revision af tandlægeloven har udvalget tilendebragt den del af udvalgsarbejdet, der vedrører retsgrundlaget for den enkelte tandlæges virksomhed som medicinalperson, og lovforslaget er med mindre ændringer enslydende med det i betænkningen indeholdte lovudkast.

Lovforslaget har til hensigt at skabe et tidssvarende grundlag for tandlægernes udøvelse af deres virksomhed, først og fremmest gennem en modernisering af bestemmelserne om tandlægernes virksomhedsområde.

...

Af de i øvrigt foreslåede ændringer skal jeg nævne, at den gældende tandlægelovs krav om ansættelse som klinisk assistent i 1 år som vilkår for retten til at udøve tandlægevirksomhed foreslås ophævet, idet den nuværende assistenttid anses for at have en sådan begrænset uddannelsesmæssig betydning, at der ikke er grundlag for at bevare den. Dette betyder, at tandlægehøjskolerne vil få det fulde ansvar for meddelelsen af den uddannelse, der berettiger til autorisation som tandlæge. Jeg skal i denne forbindelse fremhæve, at der i uddannelsen på tandlægehøjskolerne i høj grad indgår praktisk klinisk arbejde. Endelig skal jeg nævne, at lovforslaget åbner mulighed for offentlig anerkendelse af tandlægelige specialer.

Et til dato uafklaret spørgsmål har været de praktiserende tandteknikeres stilling. Der er ikke med det fremsætte lovforslag tilsigtet nogen ændring heri, men en betænkning fra et af undervisningsministeriet nedsat udvalg vedrørende uddannelsen af de praktiserende tandteknikere kan efter det for mig oplyste forventes at foreligge i løbet af foråret 1976, og der vil så være grundlag for at tage stilling til, om der gennem en selvstændig lov herom skal indføres en autorisationsordning eller anden offentlig godkendelse af praktiserende tandteknikeres virksomhed.

Som nævnt vedrører det fremsatte lovforslag retsgrundlaget for den enkelte tandlæges virksomhed som medicinalperson, hvad enten denne virksomhed foregår i offentlig eller privat regie. Derimod gives der ikke regler om tandplejen som sådan, dvs. om de tandplejeydelser, der stilles til rådighed for befolkningen. På indenrigsministeriets foranledning har sundhedsstyrelsen imidlertid nedsat en embedsmandsgruppe med henblik på at fremkomme med materiale vedrørende befolkningens tandpleje og tandsundhedsstatus. Embedsmandsgruppens rapport vil foreligge en af de allerførste dage, og den vil blive tilstillet folketinget."

Ved 1. behandling fik lovforslaget en overvejende velvillig modtagelse, om end flere af ordførerne var betænkelige ved enkeltheder i lovforslaget, herunder den foreslåede ophævelse af kravet om 1 års assistenttid som vilkår for retten til at udøve tandlægevirksomhed.

I den af udvalget afgivne betænkning indstillede et flertal (venstres, fremskridtspartiets, det konservative folkepartis, kristeligt folkepartis og centrum-demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med et af flertallet stillet ændringsforslag, hvorefter kravet om den 1-årige assistenttid som vilkår for retten til autorisation som tandlæge skulle opretholdes. Et mindretal inden for flertallet (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) afgav i denne forbindelse en mindretalsudtalelse, hvorom må henvises til betænkningen. Et mindretal (socialdemokratiets, det radikale venstres, socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.

Det af flertallet stillede ændringsforslag vedtoges ved 2. behandling med 75 stemmer (V, FP, KF, KrF, CD) samt Lembourn (UP)) mod 74 (S, RV, SF, DKP, VS). Afstemningen fandt sted ved navneopråb.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 146 stemmer.