Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.

Ved loven åbnes der adgang for staten til i perioden fra 1. marts 1976 til 28. februar 1977 at yde erhvervslivet en prisdæmpende godtgørelse.

Godtgørelsen fastsættes til 2,9 gange det samlede ATP- bidrag, som arbejdsgiverne udreder for hver lønmodtager for den nævnte periode. Den udgør herefter for hver helårsarbejder med normal arbejdstid 1.252,80 kr. for hele perioden eller 104,40 kr. månedlig. Godtgørelsen er således af tilnærmelsesvis samme størrelse som arbejdsgiverens udgift til den ene dyrtidsportion i perioden.

Efter ordningen skal godtgørelsen i perioden 1. marts 1976-28. februar 1977 beregnes for hver måned og skal normalt udbetales ved, at arbejdsgiveren modregner den i den indeholdte A-skat ved den førstkommende månedlige afregning med statsskattedirektoratet.

Godtgørelse skal ikke udbetales til staten, kommuner, amtskommuner, banker, sparekasser, forsikringsselskaber samt realkreditinstitutioner.

Herefter vil de kommunale driftsvirksomheder såsom vandværker, el-værker, renovation m.v. falde uden for ordningen. Man har imidlertid fundet det rimeligt, at der åbnes adgang for, at ministeren for skatter og afgifter kan medtage disse virksomheder under ordningen, således at de vil blive sidestillet med private virksomheder af samme art.

Visse foreninger og organisationer, som typisk ikke driver erhvervsvirksomhed, skal efter loven holdes uden for ordningen. Det drejer sig om økonomiske interesseorganisationer, politiske, ideologiske og religiøse foreninger og institutioner samt faglige, oplysende foreninger m. v.

Det var en forudsætning for ordningen, at januarpristallet udløste mere end 1 dyrtidsportion.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 92 stemmer mod 49 (FP, KF, SF, DKP og VS); 1 medlem stemte hverken for eller imod (Rosing).