B 51 Forslag til folketingsbeslutning om at stille planlægningen af en fast Storebæltsforbindelse i bero.

Samling: 1975-76
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Forslaget indeholder en opfordring til regeringen til at stille planlægningen af en fast Storebæltsforbindelse i bero og til snarest på baggrund af en samlet vurdering af trafikinvesteringerne at undersøge, om der ud fra internationale, økonomiske, trafikmæssige og erhvervsmæssige hensyn foreløbig er behov for at etablere en fast forbindelse over Store Bælt.

Ved forslagets 2. (sidste) behandling blev der af Glensgård (FP) stillet følgende forslag om motiveret dagsorden-.

„Idet folketinget fastslår, at den faste forbindelse over Store Bælt i den nuværende statsunderskudssituation ikke må betales af statsmidler, men gerne af private uden belastning af offentlige kasser, fortsætter tinget behandlingen af forslaget."

For den motiverede dagsorden stemte 20 (FP), medens 145 stemte imod.

Forslaget til folketingsbeslutning blev herefter forkastet, idet 60 (overvejende V, FP, SF, VS og RV) stemte for, medens 101 stemte imod. 5 (Hilmar Baunsgaard (RV), Hovmand (V), Lars Emil Johansen (SF), Camre (S) og Kruuse (V)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Poul Søgaard (S), Gustav Holmberg (V), Leif Glensgård (FP), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Kurt Brauer (SF), Svend Erik Sørensen (KrF), Oluf von Lowzow (KF), Villy Fuglsang (DKP), Christian Arnfast (CD) og Erik Sigsgaard (VS)