Efter 1. behandllng henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ved loven — der træder i kraft den 1. juli 1974 — foretages en række ændringer i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., hvoraf de vigtigste er følgende:

1. Den hidtidige bestemmelse om, at der ikke kunne ydes lån til køb af jord til supplering af en landbrugsejendom, hvis ejendommens samlede areal efter jordsuppleringen oversteg 35 ha (i visse tilfælde 50 ha), ændres, således at der nu kan ydes lån til jordsupplering af landbrugsejendomme, uanset om ejendommens jordtilliggende efter jordsuppleringen overstiger 35 ha (evt. 50 ha) eller ikke, men lånet kan kun ydes til den del af jorderhvervelsen, der bringer ejendommens jordtilliggende op på 35 ha (evt. 50 ha). Lån kan således som hidtil ikke ydes til supplering af ejendomme, hvis jordtilliggende inden suppleringen er på 35 ha (evt. 50 ha) eller derover.

2. Den særlige arealgrænse på 5 ha for gartnerier ophæves, således at de under 1. beskrevne regler om ydelse af lån til jordsupplering også kommer til at gælde for gartnerier.

3. Renten af lån, som ydes ejere af landbrugsejendomme og gartnerier til jordkøb til gennemførelse af en godkendt udviklingsplan, forhøjes fra og med 41. halvårstermin til en rentesats, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto på nævnte tidspunkt med et tillæg på ikke over 5 points, fastsat af landbrugsministeren under hensyn til markedsrenten. Renten af lån, der iøvrigt ydes, forhøjes på samme måde fra og med den 31. halvårstermin.

Bortset fra den under 2. nævnte ændring, der var begrundet i gartnerierhvervets strukturelle problemer dels som følge af Danmarks tilslutning til EF, dels som følge af oliekrisen, var formålet med lovforslagets fremsættelse at bringe loven om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m. m. i overensstemmelse med De europæiske Fællesskabers Råds direktiv nr. 72/159/EØF om modernisering af landbrugsbedrifter, idet denne lov efter EF-kommissionens opfattelse på visse punkter var i strid med direktivet. Specielt med hensyn til den under 1. beskrevne ændring hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:

"Kommissionen har lagt afgørende vægt på, at den i lovens § 1 fastsatte arealgrænse på 35 ha, undtagelsesvis 50 ha, for landbrugsejendomme ikke skal være til hinder for opnåelse af støtte til jordsupplering i tilfælde, hvor gennemførelsen af en udviklingsplan efter reglerne i lov om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter forudsætter en arealforøgelse, der bringer ejendommen op over nævnte arealgrænser."

I overensstemmelse hermed indeholdt det oprindelige lovforslag en bestemmelse om, at de nævnte arealgrænser ikke skulle være til hinder for ydelser af lån, hvis jorderhvervelsen indgik som led i en udviklingsplan, og erhvervelsen var nødvendig for, at planen kunne opfylde betingelserne i § 4 i lov om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter. Også ifølge det oprindelige lovforslag skulle lånet dog kun ydes til den del af jorderhvervelsen, som ville bringe ejendommens jordtilliggende op på de nævnte arealgrænser. Da et flertal af udvalgets medlemmer (udvalget med undtagelse af det konservative folkepartis medlemmer af udvalget samt Kaj Larsen (FP)) imidlertid ønskede en yderligere udvidelse af mulighederne for ydelse af lån til jordsupplering, fremsatte dette flertal ændringsforslag med et indhold svarende til det under 1. beskrevne. Dette ændringsforslag blev tiltrådt af landbrugsministeren.

Under udvalgsbehandlingen blev der endvidere fremsat ændringsforslag om, at loven skulle træde i kraft den 1. juli 1974.

I udvalgets betænkning fandt lovforslaget tilslutning fra et flertal, bestående af socialdemokratiets, venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget samt Ove Jensen (FP). Den resterende del af udvalget delte sig i 3 mindretal, der i betænkningen afgav følgende mindretalsudtalelser:

"Et mindretal (socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget), der kan medvirke til nedenstående ændringsforslag, indstiller dog lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, da det alene er udtryk for et ønske om at tilpasse landets lovgivning til EFs bestemmelser ved at lade ordningen gælde også for borgere fra andre EF-lande.

Et andet mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, fordi lovens bestemmelser ikke i tilstrækkelig grad fremmer en naturlig strukturudvilding i landbruget. Ved betænkningsafgivelsen vedrørende den seneste ændring af samme lov den 30. marts 1973 gav mindretallet udtryk for, at man ønskede at åbne større mulighed for finansiering af jordkøb ved at ændre landbrugslovens bestemmelser, så sammenlægning af 2 eller flere ejendomme inden for en indbyrdes afstand af 4-5 km blev mulig uden tilladelse under forudsætning af, at arbejdskørsel m. v. ikke foregik på hovedvej eller anden stærkt befærdet vej. Herved ville der åbnes flere muligheder for afhændelse af overflødige bygninger, hvorved den enkelte ville få bedre muligheder for at finansiere jordkøbet. En væsentlig del af de beløb, der efter loven stilles til rådighed, kunne herved frigives, og dele heraf ønskede mindretallet anvendt som tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger.

De nu foreslåede ændringer til loven medfører anvendelse af større statsmidler, end der er forbrugt gennem de seneste år. På denne baggrund kan mindretallet ikke medvirke til nærværende lovforslag og heller ikke til de nu af flertallet stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Kaj Larsen (FP)) indstiller lovforslaget til forhastelse ved 3. behandling, idet mindretallet helst så loven om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m. m. afskaffet. Den nu foreslåede ændring af loven går ud på at udvide adgangen for landbrugere til at få del i skatteydermidler til brug for jordkøb. Dette vil medføre, at både jordpriser og skatter stiger."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med de stillede ændringsforslag med 82 stemmer mod 38 (FP, SF, DKP og DR), medens 11 medlemmer (KF og Rosing) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.