Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Loven, der afløser lov om finansiering af grundforbedring og vandløbsregulering, som ifølge sit indhold skulle revideres i folketingsåret 1973-74, og hvis regler om statstilskud og statslån som et led i regeringens sparebestræbelser havde været ude af kraft siden maj 1972, indebærer en ophævelse af enhver form for statstilskud og statslån til grundforbedring (dræning, afvanding ved vandløbsregulering eller pumpestationer), og at statens medvirken begrænses til alene at skabe hjemmel for fortrinspanteret for grundforbedringslån ydet af banker, sparekasser og kreditforeninger.

Medens denne fortrinspanteret hidtil krævede godkendelse af grundforbedringsudvalget efter indhentet tiltrædelse fra landbrugsministeriet, henlægges denne godkendelse nu til jordbrugskommissionerne. Denne forenkling af administrationen var allerede forudset i § 33, stk. 1, i lov nr. 181 af 28. april 1971 om statens udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.

Som betingelse for jordbrugskommissionens godkendelse kræver lovens § 2,

at det skønnes, at gennemførelsen af det pågældende arbejde vil medføre en værdiforøgelse, der væsentligt overstiger de med grundforbedringen forbundne udgifter, og en afkastningsevne, som muliggør de foreskrevne afdrags rettidige erlæggelse, samt

at ejendommens ejer forpligter sig til under tilsyn af en af jordbrugskommissionen udnævnt sagkyndig at lade arbejdet udføre i overensstemmelse med projektet og på en sådan måde, at der senere kan meddeles endelig godkendelse af arbejdets udførelse.

Endelig indeholder loven, der trådte i kraft den 1. april 1974, bestemmelser om lånenes afvikling, adgang til fastsættelse af nærmere regler om projektering, tilsyn og udbetaling m.v., rekursadgang samt om behandlingen af sager, der var godkendt ved lovens ikrafttræden.

Det oprindelige lovforslag indeholdt ingen udtrykkelig bestemmelse om adgang til rekurs over jordbrugskommissionernes afgørelser, men da ministeren fandt det rettest at tilvejebringe udtrykkelig hjemmel herfor i loven, fremsatte ministeren ændringsforslag herom under udvalgsbehandlingen. Ændringsforslaget blev tiltrådt af udvalget. Under udvalgsbehandlingen drøftede man herudover bl. a. spørgsmålet om eventuelle overgangsvanskeligheder i forbindelse med den nye lovs ikrafttræden samt spørgsmålet om afviklingsperiodens længde ved større projekter.

Af udvalgets betænkning fremgår, at lovforslaget opnåede tilslutning fra alle de i udvalget repræsenterede partier med undtagelse af Danmarks kommunistiske parti. Socialistisk folkepartis medlem af udvalget afgav dog i betænkningen følgende udtalelse:

"Et mindretal inden for flertallet (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kan tilslutte sig forslaget, fordi landbruget på grund af de høje priser på landbrugsvarer har fået en betydelig indkomstfremgang i de senere år. Da der ikke er flertal for at begrænse disse prisstigninger, må det være rimeligt at aftrappe de fleste af de hidtidige støtteordninger til landbruget, selv om nogle af disse ordninger fortsat kunne have en positiv betydning. Det modsatte ville betyde, at landbruget ville få en ganske urimelig gunstig stilling."

Endvidere afgav Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget følgende mindretalsudtalelse:

„Et mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget), der i øvrigt kan tiltræde det af landbrugsministeren stillede ændringsforslag, ønsker at opretholde den hidtidige lovgivning med tilskud og statslige lån til grundforbedring og ønsker det i 1972 gennemførte bevillingsstop ophævet. Mindretallet kan derfor ikke medvirke til, at udlånsvirksomheden overgår til private kreditinstitutioner, og vil stemme imod lovforslaget."

Uden for betænkningen fremsatte Träff og Hans Bjergegaard (FP) ved 2. behandling ændringsforslag, hvorefter alene loven om finansiering af grundforbedring og vandløbsregulering skulle ophæves. Forslagsstillerne ønskede altså hverken den hidtidige ordning opretholdt eller den foreslåede nye gennemført, idet udgifterne ved lovens administration efter deres opfattelse oversteg de ved loven opnåede fordele.

Under 2. behandling udtalte folketingets første næstformand (Grete Hækkerup) imidlertid, at hun fandt det uden for betænkningen stillede ændringsforslag for vidtgående i forhold til det fremsatte lovforslag til at kunne stilles som ændringsforslag, og at det måtte fremsættes som et selvstændigt lovforslag for at komme til behandling. Formanden indstillede derefter med henvisning til forretningsordenens § 23 til tinget, at ændringsforslaget afvistes. Afvisningen vedtoges uden forhandling med 118 stemmer mod 30 (FP og DR).

Ved 3. behanding blev denne afgørelse gjort til genstand for en længere debat, hvori foruden ovenfor nævnte ordførere også Glistrup (FP), Risgaard Knudsen (S), H. C. Toft (KF), Bay (FP) og Morten Lange (SF) havde ordet. Den videre drøftelse af dette spørgsmål kom i øvrigt til at foregå i udvalget for forretningsordenen. Der kan henvises til den af dette udvalg den 14. juni 1974 afgivne beretning (B. sp. 1001).

Lovforslaget vedtoges med 127 stemmer mod 5 (DKP).