Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Lovforslaget tilsigtede at nedsætte den maksimale amtskommunale grundskyldpromille fra 20 til 15 med virkning fra og med skatteåret 1974-75.
Om baggrunden for lovforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:
"I § 2 i loven om udskrivning af skat til amtskommunen er det fastsat, at af det samlede udskrevne beløb — efter fradrag af indtægter ved dækningsafgift og efter forlods udskrivning af 4 0/00 grundskyld — skal halvdelen udskrives som grundskyld, dog således, at grundskylden højst kan udskrives med i alt 20 0/00. Denne maksimale grundskyldpromille finder for skatteåret 1974-75 anvendelse i samtlige amtskommuner. Med bibeholdelse af den nuværende overgrænse for størrelsen af den amtskommunale grundskyldspromille vil udskrivningen af amtskommunal grundskyld stige fra ca. 987 mill. kr. i indeværende skatteår til ca. 1530 mill. kr. i 1974-75.
En så betydelig stigning af den amtskommunale grundskyld finder regeringen ikke rimelig, og det foreslås derfor, at grundskyldpromillens overgrænse nedsættes til 15, hvorved provenuet nedsættes fra de nævnte ca. 1530 mill. kr. til ca. 1150 mill. kr., altså med ca. 380 mill. kr.
Det må vel erkendes, at amtskommunerne ved budgetlægningen for skatteåret 1974-75 i det store og hele var bekendt med resultatet af 15. alm. vurdering og således har budgetteret på grundlag af denne vurdering Det må imidlertid forventes, at amtskommunerne vil være i stand til at imødegå det provenutab, der vil blive en følge af grundskyldpromillens nedsættelse Dette hænger sammen med, at det midlertidige igangsætningsstop for bl. a. amtskommunale anlægsarbejder, der i august 1973 blev forlænget til 1. oktober 1974, frigør betydelige midler, der ellers ville være medgået til anlægsvirksomhed i 1974-75. Det må i denne forbindelse bemærkes, at igangsætningsstoppet ikke kan antages at have reduceret den amtskommunale budgettering for 1974-75 i væsentligt omfang, idet indenrigsministeriet, økonomi- og budgetministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark i en fællesskrivelse af 20. september 1973 — altså forud for fristen for den endelige vedtagelse af de amtskommunale budgetter — opfordrede amtsrådene til at drage omsorg for, at den forventede forøgelse af den amtskommunale likviditet ikke førte til udvidelse af den amtskommunale driftsaktivitet, idet man samtidig opfordrede amtsrådene til at opstille budgetterne for 1974-75 ud fra forudsætninger om anlægsaktivitet i overensstemmelse med tidligere fastsatte investeringsrammer samt hensætte uforbrugte henlæggelser m. v. til senere anvendelse."
Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af et flertal af partiernes ordførere, og lovforslaget blev da også i den af kommunaludvalget afgivne betænkning indstillet til forkastelse af et flertal (socialdemokratiets, fremskridtspartiets, det radikale venstres, centrumdemokraternes og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget). Det konservative folkepartis medlemmer af udvalget fremsatte i betænkningen ændringsforslag om, at tillige bestemmelsen i § 2, første punktum, hvorefter der af det samlede udskrevne beløb efter fradrag af de forventede indtægter ved dækningsafgift og efter forlods udskrivning af grundskyld med 4 promille af den afgiftspligtige grundværdi af de ejendomme, der ligger i amtskommunen, udskrives halvdelen som grundskyld, blev ophævet. Hensigten hermed var ifølge bemærkningerne til ændringsforslaget, at der inden for den foreslåede ramme blev givet amtsrådet større selvbestemmelse med hensyn til fastsættelse af promillens højde, idet reglen i § 2, første punktum, i realiteten betyder, at amtsrådet er tvunget til at udskrive den maksimale promille. Dette ændringsforslag fik tilslutning fra kristeligt folkepartis medlem af udvalget, medens venstres medlemmer af udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret med følgende mindretalsudtalelse:
"Et andet mindretal (venstres medlemmer af udvalget) ønsker at anføre, at ønsket om at nedsætte grundskyldpromillen fra 20 til 15 må ses på baggrund af, at denne form for beskatning efter mindretallets opfattelse vender den tunge ende nedad. Dertil kommer, at den foreslåede nedsættelse ikke vil medføre nogen formindskelse af grundskyldsprovenuet i forhold til sidste år — der vil blot blive tale om en mindre stigning, end hvis den nuværende grundskyldpromille fastholdes. Endelig må det bemærkes, at 80 pct. af grundskyldsprovenuet hidrører fra bykommunerne. Mindretallet indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse, men kan ikke medvirke til det stillede ændringsforslag og vil stemme imod dette."
Endelig stillede Danmarks retsforbund uden for betænkningen ændringsforslag om, at loftet over den amtskommunale grundskyldpromille helt blev fjernet.
Ved 2. behandling meddelte Glistrup (FP), at den overvejende del af fremskridtspartiet var indstillet på at stemme for regeringens forslag, ligesom en del af partiet ville støtte det af det konservative folkeparti stillede ændringsforslag. Dette gav anledning til en til tider ret skarp ordveksling mellem flere af ordførerne samt Lindholt og Bay (FP) om spørgsmålet om, hvorvidt et partis medlemmer af et udvalg kunne siges at "binde" deres parti. Det af Danmarks retsforbund stillede ændringsforslag uden for betænkningen forkastedes med 134 stemmer (S, FP, V, RV, KF, CD og KrF) mod 20 (SF, DKP og DR), medens det af det konservative folkeparti stillede ændringsforslag i betænkningen forkastedes med 122 stemmer (S, dele af FP, V, RV, CD, SF, DKP og DR) mod 30 (dele af FP, KF og KrF).
Ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet med 98 stemmer (S, dele af FP, RV, CD, SF, DKP og DR) mod 59 (dele af FP, V, KF og KrF), medens 1 (Arnfast (FP)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.