Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Den centrale del af loven — der træder i kraft den 1. oktober 1974 — er indsættelsen af en ny paragraf i lov om almindelig arbejderbeskyttelse med følgende ordlyd:

"§ 5 b. Ved bygge- og anlægsarbejde, som udføres af mere end 10 personer, skal bygherren eller en person, som han overdrager det til, samordne de foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, der skal udføres af arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom."

I bemærkningerne til denne bestemmelse hedder det bl. a.:

"For at få byggepladsens forskellige virksomheder til at samordne sikkerhedsarbejdet er det nødvendigt, at en person har pligt til at sørge for en sådan samordning (koordinator). Pligten kan bedst placeres hos bygherren. Såfremt bygherren ikke selv kan påtage sig denne pligt, skal han sørge for, at den overdrages til en koordinator.

Det bemærkes, at bygherren eller hans koordinator kun får pligten til at samordne sikkerhedsarbejdet på pladsen, mens det fuldt ud er de enkelte arbejdsgivere, der har ansvaret for, at arbejderbeskyttelseslovgivningen bliver overholdt i relation til deres egne ansatte.

Bygherren vil typisk være den, for hvis regning anlægs-, nybygnings-, ombygnings- eller vedligeholdelsesarbejde foretages.

Bygherren skal tage stilling til, om han selv vil påtage sig samordningen, eller om han vil overdrage denne til en af ham udpeget koordinator. Overdrages samordningen til en koordinator, er spørgsmålet om samordning bygherren uvedkommende. Fungerer den udpegede koordinator ikke længere, må bygherren dog selv sørge for udpegning af en ny.

Koordinatoren hæfter selvstændigt for overholdelsen af sin samordningspligt. Ansvaret kan ikke føres videre til bygherren.

Den samordning, som bygherren eller koordinatoren skal stå for, omfatter følgende:

Han skal samordne de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsarbejde ved regelmæssige sikkerhedsmøder på pladsen, f. eks. i forbindelse med byggemøder.

Hvor der findes et sikkerhedsudvalg, skal han tillige deltage i dettes arbejde.

Hvis samordningen har svigtet, kan bygherren eller koordinatoren straffes med bøde efter lovens § 71, jfr. § 3, stk. 5.

Derimod er der ikke tillagt bygherren eller koordinatoren ansvar inden for det traditionelle område for arbejdsgiverens ansvar for de ansattes sikkerhed og sundhed.

Hvis der således sker en arbejdspladsulykke, kan bygherren eller koordinatoren eventuelt højst blive ansvarlig, hvis samordningen har svigtet, mens arbejdsgiverens ansvar for de ansatte opretholdes.

Der er ikke i lovteksten eller i øvrigt ved forslaget taget stilling til, i hvilket omfang bygherren eller koordinatoren kan pålægges erstatningsansvar i tilfælde, hvor han har tilsidesat samordningspligten."

Baggrunden for lovforslagets fremsættelse var et udkast til regler om det interne sikkerhedsarbejde ved bygge- og anlægsarbejde, der var udarbejdet af et udvalg under arbejdsrådet, hvori arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, med deltagelse af direktoratet for arbejdstilsynet. I dette udkast, der til en vis grad svarer til reglerne i bekendtgørelse om internt sikkerhedsarbejde på virksomheder ("Industribekendtgørelsen"), som i sin oprindelige skikkelse stammer fra december 1971, var det alene de foreslåede regler om bygherreansvar, der krævede lovændring. Bortset herfra var arbejdsministeren ifølge bemærkningerne til lovforslaget indstillet på at udfærdige en bekendtgørelse på grundlag af arbejdsrådets udkast, der udover bygherreansvaret bl. a. foreslår indført en konsulentordning til ved vejledning og tilsyn at intensivere sikkerhedsarbejdet ved bygge- og anlægsarbejde.

I det oprindelige lovforslag var det i overensstemmelse med arbejdsrådets udkast foreslået, at der forelå bygherreansvar allerede ved bygge- og anlægsarbejde, som udføres af mere end 5 personer. Endvidere var det foreslået, at loven skulle træde i kraft den 1. juni 1974. Ved betænkningsafgivelsen delte udvalget sig imidlertid i 3 mindretal, hvorefter det ene (det radikale venstres, det konservative folkepartis, centrum-demokraternes, kristeligt folkepartis og Danmarks retsforbunds medlemmer af udvalget) stillede ændringsforslag om, at grænsen for bygherreansvarets indtræden skulle hæves fra 5 til 10 personer, samt om, at lovens ikrafttræden blev udskudt til 1. oktober 1974. Ved det første ændringsforslag ønskede dette mindretal at friholde mindre byggearbejder, f. eks. alle parcelhuse samt landbrugsbygninger, for bygherreansvar. Forslaget om udskudt ikrafttræden var dels begrundet i et ønske om, at der blev givet mere tid til at udarbejde retningslinjer og ansætte personale, dels fordi man fandt, at en ikrafttræden til f. eks. 1. juli 1974 ville indebære et brud på det af regeringen dekreterede ansættelsesstop. Et andet mindretal (socialdemokratiets, venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) ville derimod alene gå med til en udskydelse af lovens ikrafttræden til 1. juli 1974, idet loven ikke havde kunnet færdigbehandles inden den 1. juni, medens et tredie mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men ville stemme for de af førstnævnte mindretal stillede ændringsforslag.

Efter at de af førstnævnte mindretal stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget således ændret ved 3. behandling med 129 stemmer mod 27 (FP).