Efter 1. behandllng henvist til erhvervsudvalget.
Loven, der træder i kraft ved begyndelsen af finansåret 1975-76 afløser den gældende lov nr. 98 af 29. marts 1924 om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse med senere tillæg og ændringer.
Loven, der må ses i nøje sammenhæng med lov om forbrugerklagenævnet, (se nærmest følgende sag) har lige som denne til formål at styrke forbrugerens stilling. Markedsføringsloven kan tillige ses som en modernisering og effektivisering af de "færdselsregler", som må gælde mellem dels forbruger og erhvervsdrivende, dels de erhvervsdrivende indbyrdes.
Loven bygger på den forudsætning, at forbrugere og erhvervsliv i langt det overvejende antal tilfælde har en sammenfaldende interesse i, at der i erhvervsvirksomhed handles i overensstemmelse med god markedsføringsskik, men at dog også hensynet til samfundsinteresserne bør tilgodeses ved loven. Lovens opdeling mellem generalklausul og andre almindelige bestemmelser i kapitel 1 og de specielle markedsføringsforbud i kapitel 2 skyldes, at tilgift og anvendelse af visse rabatsystemer samt reklamelotterier bør kunne rammes ved direkte forbud i loven. Det betyder imidlertid ikke, at alle andre salgsfremmende foranstaltninger, herunder sådanne som tidligere har været forbudt eller reguleret, jfr. nedenfor, og nye former, som dukker op, dermed efter en modsætningsslutning er tilladte, men kun at spørgsmålet om deres lovlighed beror på generalklausulen i § 1 og de øvrige almindelige bestemmelser i kapitel 1.
Kapitel 5 indeholder de nye processuelle bestemmelser, der forventes at ville betyde en meget væsentlig effektivisering af hele lovgivningen, dels ved at gøre sø- og handelsretten landsdækkende for markedsføringssagernes vedkommende, dels ved etablering af en forbrugerombudsmandsinstitution, der som i Sverige og Norge skal føre tilsyn med markedsføringen og ved forhandlinger og gennem indbringelse af sager for sø- og handelsretten skal søge god markedsføringsskik gennemført over alt i erhvervslivet, hvortil kommer, at forbrugerombudsmanden om nødvendigt kan nedlægge foreløbige forbud mod handlinger, der strider mod bestemmelserne i lovforslagets kapitel 1.
Gennemførelsen af loven forudsætter visse ændringer i retsplejeloven, herunder at der oprettes en særlig markedsføringsafdeling i sø- og handelsretten med inddragning af repræsentanter for erhvervslivet og forbrugerinteresserne som meddommere til behandling af markedsføringssager, og at denne rets procedureform tilrettelægges således, at der kan handles hurtigt og effektivt.
Overtrædelse af et nedlagt forbud i en markedsføringssag medfører strafansvar. Der er tillige åbnet mulighed for, at overtrædelsen kan få civilretlige følger, idet retten i forbindelse med et forbud kan bestemme, at aftaler indgået i strid med forbudet er ugyldige, se § 16, stk. 4.
Lovforslaget byggede ligesom forslaget til lov om forbrugerklagenævnet på forbrugerkommissionens fremtidige indstilling. Dette understreges af handelsministeren i dennes fremsættelsestale.
Lovforslagene blev behandlet samtidig og fik stort set en velvillig modtagelse ved 1. behandling.
Erhvervsudvalget understreger i sin betænkning, at flertallet af udvalget, ligesom handelsministeren har lagt vægt på, at begge lovforslag er fremkommet som et resultat af forbrugerkommissionens enstemmige indstilling, der er udtryk for et afbalanceret kompromis mellem forbrugerorganisationernes og erhvervsorganisationernes synspunkter. Derfor har udvalget ligesom handelsministeren haft et ønske om at gennemføre lovforslagene med så få ændringer som muligt.
Loven blev ved 3. behandling vedtaget med 99 stemmer mod 32 (KF, FP og Overgaard Nielsen) medens 1 medlem (K. Helveg Petersen) hverken stemte for eller imod.