Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

De vigtigste bestemmelser i lovforslaget var følgende:

"§ 1. Alle reelle kapitalgevinster på jord og faste ejendomme skal tinglyses som en offentlig prioritet.

Stk. 2. Basisbeløbet for beregningen af kapitalgevinster er den offentlige vurdering ved den 15. alm. vurdering i 1973.

Stk. 3. For ejendomme, der først er erhvervet efter den 15. alm. vurdering, er basisbeløbet købesummen.

Stk. 4. Ejeren kan vælge mellem den 15. alm. vurdering eller købesummen ved handel efter denne vurdering.

Stk. 5. Kapitalgevinsterne beregnes ved hver alm. offentlig vurdering, omvurdering eller salg.

§ 2. Ved reel kapitalgevinst forstås den del af stigningen i den nominelle kapitalgevinst, som overstiger, hvad der svarer til den almindelige prisstigning i samfundet, opgjort som forskellen mellem nationalproduktets markedsværdi i løbende og faste priser.

Stk. 2. Ved nominelle kapitalgevinster forstås den samlede handelsværditilvækst i løbet af beregningsperioden minus den del heraf, der hidrører fra reel værdiforøgelse, opgjort som bruttoværdien af ny-, til- og ombygninger med fradrag af de skattemæssige afskrivninger på den samlede bygningsmasse.

§ 3. Den tinglyste gæld kan forblive som et indestående ved ejerskifte.

§ 4. Gælden skal forrentes med en rentefod, der svarer til den til enhver tid gældende diskonto i Danmarks Nationalbank.

§ 5. Provenu, renter og indfriet gæld til det offentlige af denne beskatning af arbejdsfri kapitalgevinster tilfalder med en halvdel staten og resten den kommune, hvor jorden eller ejendommen er beliggende."

Om forslagets virkninger og sigte anførte forslagsstillerne i bemærkningerne til lovforslaget bl. a. følgende:

"Virkningen af forslaget er, at man ikke længere kan belåne kapitalgevinster, som er opstået uden arbejdsindsats, idet disse nu bliver fastlåst som en offentlig prioritet og dermed hindrer belåning på det private pengemarked.

Forslaget sigter mod en virkeliggørelse af det forslag om formuepolitik, som Det økonomiske Råds formandskab nævnte i diskussionsoplægget af 5. februar 1974, afsnit 19, side 26. Dette forslag sigtede mod offentlige indgreb for at modvirke de meget vidtrækkende formueforskydninger under inflation."

Ved lovforslagets 1. behandling udtalte finansministeren bl. a.:

"Jeg betragter forslaget som et angreb på den private ejendomsret, som et forsøg på at ændre det samfundssystem, vi har på nuværende tidspunkt, og gå over til et såkaldt socialistisk system. Det er nok ingen hemmelighed, at en sådan tankegang og et forslag, der sigter imod en sådan ændring af vort nuværende system, kan vi ikke fra regeringens side acceptere, og jeg må derfor på regeringens vegne afvise forslaget."

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilsagn om positiv medvirken fra Ømann (SF) og Poul Westergaard (DR), medens de øvrige ordførere var enten stærkt forbeholdne eller endog afvisende.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.