Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

"Folketinget opfordrer regeringen til at afskaffe følgende kategorier af indkomstskat:

Indkomstskat til staten,

folke- og invalidepensionsbidrag,

særligt folkepensionsbidrag,

bidrag til dagpengefonden,

indkomstskat til amterne,

bidrag til hovedstadsområdet,

kommunal indkomstskat og

kirkeskat,

og i stedet indføre én progressiv indkomstskat, hvis provenu fordeles mellem stat, kommuner, amtskommuner og kirke efter objektive kriterier."

Om den forslåede enhedsskats formål og virkninger udtalte forslagsstillerne i de ledsagende bemærkninger bl. a.:

"Forslaget bar to hovedformål, nemlig 1) at muliggøre bedre planlægning og styring og 2) at skabe lighed mellem kommunerne og dermed lige vilkår for alle landets borgere, men det indebærer tillige en kraftig administrativ forenkling, dels ved at samle de mangfoldige mellemregninger og refusioner mellem stat og kommuner under én overskuelig refusion, som giver hver enkelt kommune større sikkerhed og frihed, dels ved at slå de efterhånden mangfoldige og for befolkningen uoverskuelige skattearter sammen til én.

Da skatten skal pålignes efter ensartede regler for hele landet uanset bopælskommune, får flytninger indenlands ikke længere konsekvenser for skattens størrelse, hvorfor befolkningens bevægelighed fremmes.

Skatten skal være progressiv, men med en stærkt forenklet skala, således at skatten for den overvejende del af befolkningen kan opkræves med en ensartet procent. Dette forudsætter en fradragsreform.

Den del af det samlede skatteprovenu, der efter de totale økonomiske overvejelser skal tilfalde kommunerne, fordeles mellem disse efter objektive kriterier.

Herved forstås målestokke, som i hovedsagen er neutrale over for kommunale dispositioner, og som bygger på den enkelte kommunes udgiftsbehov.

Med forskellig vægt, alt efter kriteriernes erfaringsmæssige betydning, kan bl. a. følgende faktorer indgå:

Det samlede indbyggertal,

antal indbyggere i alderen 0-6 år,

antal indbyggere i alderen 7-18 år,

antal indbyggere i alderen 65 år og derover,

vejnettets nødvendige længde,

areal,

kommunens vækst.

For amtskommuner, hvis opgaver er andre end kommunernes, er der anledning til andre eller supplerende kriterier."

Ved forslagets 1. behandling udtalte indenrigsministeren bl. a. følgende:

"Forslaget peger på nogle centrale problemer, som har optaget folketinget gang på gang, og som folketinget med eller uden enhedsskat vist også i fremtiden vil blive stillet over for adskillige gange. Jeg tror imidlertid, at der er en udbredt vilje i tinget til at tage fat på disse problemer og søge dem løst, men jeg tror ikke, at den anviste vej er den rigtige."

Efter en omtale af det nuværende skattesystems manglende overskuelighed sagde ministeren, at det, der gør skattesystemet så indviklet, er navnlig de mange fradrag. Kun ved at tage fat på problemerne omkring de mange forskellige fradrag vil man kunne opnå en løsning på det indviklede system. Det var da også regeringens hensigt at fremsætte forslag om sanering på dette område, og ministeren henviste i denne forbindelse til den oversigt over regeringens tanker, som var tilstillet folketingets politisk-økonomiske udvalg og skatte- og afgiftsudvalget (om de i fortsættelse heraf senere fremsatte lovforslag henvises til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om skattemæssige fradrag og særskilt beskatning af medhjælpende hustruer (se A. I. nr. 8) og forslag til lov om ændring af udskrivningsloven (se A. I. nr. 9)).

Efter en gennemgang af de forskellige problemer i forbindelse med en udligning mellem de forskellige egne af landet udtalte ministeren, at han var enig med forslagsstillerne i, at spørgsmålet om samordningen af statens og kommunernes økonomi var væsentligt. Ministeren omtalte derefter en række skridt, som allerede var taget med henblik på en sådan samordning, og sluttede med følgende udtalelse:

"Uanset den ihærdighed, hvormed socialistisk folkeparti har fremsat forslagene om statslig enhedsbeskatning, finder jeg det rigtigt, at kommunalbestyrelserne og amtsrådene har det lokale ansvar for deres økonomiske forvaltning, og regeringen kan derfor ikke medvirke til gennemførelse af en ordning, der som enhedsskatten tenderer mod at fratage dem dette ansvar."

Heller ikke fra de øvrige partiers ordførere fik forslaget nogen videre tilslutning, og kommunaludvalget, hvortil forslaget henvistes, afgav da heller ikke betænkning herover inden folketingsårets afslutning.