Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter loven gives de erhvervsdrivende adgang til at fradrage eller afskrive udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det betyder nærmere, at udgifter til anskaffelse af aktiver, som ved almindelig erhvervsmæssig anvendelse afskrives efter reglerne i afskrivningsloven, skal kunne afskrives på samme måde, når de anvendes til erhvervsmæssigt begrundet forsøg eller forskning. Det gælder maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og bygninger.

Alle andre udgifter til forsøg eller forskning knyttet til en erhvervsvirksomhed, såsom udgifterne til løn, råstoffer og leje af lokaler m.v., skal som hovedregel kunne fradrages på én gang. Er udgifterne imidlertid betydelige i sammenligning med den skattepligtiges årsoverskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed (udgifterne overstiger 30 pct. af årsoverskuddet), eller er de afholdt før påbegyndelsen af den erhvervsvirksomhed, som forsøgene eller forskningen tager sigte på, skal de afskrives over en 5 års periode.

Loven indebærer endvidere, at samme fradrags- og afskrivningsregler skal gælde for de afgifter, som en erhvervsvirksomhed må betale, når den tilslutter sig offentligt eller privat ejede anlæg, herunder anlæg til forureningsbekæmpelse. Efter de hidtidige regler kan den virksomhed, der selv ejer et vandforsyningsanlæg, et kloakanlæg, et elektricitetsanlæg eller andre anlæg, som tjener et erhvervsøkonomisk formål, afskrive på anskaffelsesudgifterne på grundlag af de almindelige regler i afskrivningsloven. Loven betyder, at hvis virksomheden i stedet for tilslutter sig et lignende anlæg, som er i offentligt eller privat eje, kan den afgift, som i den anledning må betales, også fradrages og afskrives efter samme regler.

Loven betyder desuden, at kompetencen til at fastsætte de kilometertakster, som gælder ved fradrag for transport mellem hjem og arbejdsplads i eget transportmiddel, lægges over til ligningsrådet. Det har hidtil været finansministeren, der har fastsat disse takster.

Endelig medfører loven en delvis forlængelse af den anmeldelsesfrist, der gælder, når skattevæsnet over for et dødsbo vil gøre krav på skatteefterbetaling eller tillægsskat. Loven betyder også, at dødsboet og arvingerne fritages for enhver hæftelse for skatteefterbetalingen og tillægsskatten, hvis skattevæsnet oversidder anmeldelsesfristerne. (Disse bestemmelser fandtes ikke i det oprindelig fremsatte lovforslag).

Lovforslaget fremsattes og behandledes ved 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investeringsfondsloven (A.II. nr. 3) og forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m. v. (A. I. nr. 13).

I sammenhæng med det foreliggende lovforslags bestemmelser om udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed blev der i forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investeringsfondsloven stillet forslag om nogle ændringer i afskrivningsloven og investeringsfondsloven. Disse bestemmelser blev ved ændringsforslag af finansministeren flyttet fra det omtalte lovforslag til nærværende lovforslag, da forslaget om ændring af afskrivningsloven og investeringsfondsloven som et led i regeringens sparebestræbelser blev udskudt.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse, og ved 3. behandling blev lovforslaget med de af finansministeren foreslåede ændringer vedtaget enstemmigt med 159 stemmer.