Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven afskaffes reglerne om nedskrivning på varepartier, der er indkøbt på bindende kontrakt. Kontraktnedskrivningerne afskaffes trinvis over en periode på 3 år begyndende med indkomståret 1973. I 3-årsperioden skal kontraktnedskrivningerne herefter kunne foretages med det beløb, hvormed den aftalte købspris måtte overstige følgende procentdele af dagsprisen:

Indkomstår:
1973 – 75 pct.
1974 – 80 pct.
1975 – 90 pct.

Det anførte kan også udtrykkes således, at nedskrivningen højst kan udgøre det beløb, hvormed den aftalte købspris måtte overstige dagsprisen, efter at denne er nedsat med følgende procentdele:

Indkomstår:
1973 – 25 pct.
1974 – 20 pct.
1975 – 10 pct.

Loven vil medføre, at de ubeskattede reserver, der er oparbejdet ved hjælp af nedskrivningerne, kommer frem til beskatning i løbet af indkomstårene 1973, 1974, 1975 og 1976.

Det anslås skønsmæssigt, at der for de 2 første år bliver tale om et årligt merprovenu på 150-200 mio kr., mens det årlige merprovenu for de 2 sidste år bliver i størrelsesordenen 300-400 mio kr.

Loven indeholder endvidere bestemmelser, der fremover vil hindre nogle utilsigtede virkninger, som har kunnet opstå ved et samspil mellem på den ene side varelagerlovens regler om nedskrivning på varelagre og bindende kontrakter og på den anden side visse af Danmark indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning.

I det oprindelige lovforslag var afviklingsperioden for nedskrivning på varepartier indkøbt på bindende kontrakt 2 år, men under udvalgsbehandlingen forlængedes perioden med ét år.

Lovforslaget fremsattes og behandledes ved 1. behandling i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investeringsfondsloven og forslag til lov om ændring af ligningsloven, se henholdsvis A. II. nr. 3 og A. I. nr. 6.

Ved 1. behandling blev lovforslaget anbefalet af socialdemokratiet og socialistisk folkeparti, mens det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre fremførte en række indvendinger.

I udvalgsbetænkningen indstilledes lovforslaget til forkastelse af det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre, der motiverede dette med „... at efter at finansministeren har udskudt sit lovforslag om ændring af afskrivningsloven og investeringsfondsloven og således har udskudt den påtænkte forbedring af afskrivningsreglerne for maskiner m. v., er forudsætningen for at medvirke til nærværende lovforslag bristet."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 80 stemmer (S, SF, Moses Olsen) mod 77 (KF, V, RV).