Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, se A. II. nr. 16.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Den 30. april 1971 afgav det af indenrigsministeren den 5. maj 1970 nedsatte hovedstadsreformudvalg sin betænkning om en hovedstadsordning. Udvalgets flertal anbefalede et forslag til en administrativ reform for hovedstadsområdet, der bygger på en treleddet ordning (hovedstadsråd, amtsråd, kommunalbestyrelser). Nærværende lov er i det væsentlige i overensstemmelse med hovedstadsreformudvalgets forslag.

Loven indeholder de centrale bestemmelser i den lovbuket, der tilsammen udgør hovedstadsreformen.

Lovens hovedindhold er følgende:

I forbindelse med de kommunale valg i 1974 vælges første gang et hovedstadsråd.

Hovedstadsrådet skal bestå af 37 medlemmer, der ved indirekte valg vælges af partiernes valggrupper i hovedstadsområdets 5 sekundærkommunale råd blandt medlemmer af amtsråd og kommunalbestyrelser inden for de 5 sekundærkommuners områder. Den foreslåede valgordning tilsikrer såvel en områderepræsentation som en for hele området forholdsmæssig politisk repræsentation i hovedstadsrådet. Under hensyn til den endnu eksisterende mindre befolkningstæthed i yderområderne fastlægges områderepræsentationen i en overgangsperiode under hensyntagen ikke blot til indbyggertal, men også til areal.

Hovedstadsrådets opgaver er at:

1) varetage regionplanlægning,

2) varetage samordning, udbygning og drift af kollektiv lokaltrafik og medvirke til en samlet trafikplanlægning,

3) medvirke ved planlægning og gennemførelse af en samlet miljøbeskyttelse,

4) varetage planlægning af vandforsyning samt efter bemyndigelse fra ministeren for forureningsbekæmpelse varetage vandfordeling og forestå udbygning og drift af vandforsyning og

5) forestå en overordnet sygehusplanlægning.

De nærmere regler for hovedstadsrådets kompetence på de forskellige opgaveområder er udformet i en følgelovgivning, jfr. lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet (se I. A. nr. 34), lov om hovedstadsområdets kollektive personbefordring (se A. I. nr. 145), lov om ændring af lov om omnibus- og fragtmandskørsel med motorkøretøjer (se A. I. nr. 146), lov om miljøbeskyttelse (se A. I. nr. 155), lov om ændring af lov om vandforsyning og lov om offentlige veje (se A. I. nr. 50) og lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (Hovedstadsrådets opgaver inden for sygehusvæsenet) (se A. I. nr. 88).

Hovedstadsrådet yder til fremme af regionplanlægningens virkeliggørelse lån eller tilskud af en hovedstads fond til hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner til følgende formål:

1) erhvervelse af arealer samt bygge- og bymodning,

2) projektering og anlæg af veje og andre trafikanlæg af regional betydning,

3) etablering af hovedkloakker, afskærende ledninger og rensningsanlæg samt anlæg for affaldsbehandling,

4) etablering af vandforsyningsanlæg og hovedvandledninger,

5) sanerings- og andre byfornyelsesforanstaltninger og

6) foranstaltninger af betydning for befolkningens fritidsliv.

Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler for ydelse af lån eller tilskud fra hovedstadsfonden.

Udgifterne ved hovedstadsrådets varetagelse af de fælles opgaver (der hidtil i vidt omfang har været afholdt af områdets kommuner og amtskommuner), skal efter loven finansieres ved påligning af bidrag på de 3 amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner. På tilsvarende måde finansieres den støtte til udviklingsformål m. v., der efter loven kan ydes af hovedstadsrådet til områdets kommuner og amtskommuner, via den særlige hovedstadsfond.

Til forberedelse af hovedstadsrådets virksomhed vælges senest den 1. august 1973 et fællesudvalg på 37 medlemmer efter samme principper som ved valg af hovedstadsrådet.

Loven forelægges folketinget til revision i folketingsåret 1976-77.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse skal anføres følgende fra udvalgsbetænkningen:

"Nærværende lovforslag har en lang forhistorie. Gennem de sidste 50 år har såvel staten som hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner således taget initiativer for at finde frem til en tiltrængt administrativ nyordning for det københavnske bysamfund. Alle forsøg endte uden held, og i 1970 nedsatte den tidligere regering derfor et hovedstadsreformudvalg med den opgave at tilvejebringe et grundlag for forslag til en reform for hovedstadsområdet. Udvalget afgav betænkning i april 1971 og fremkom heri med et reformforslag.

På denne baggrund fremsattes i foråret 1972 en række forskellige forslag med det formål at reformere de kommunale forhold i hovedstadsområdet. Det drejede sig om følgende forslag:

Fremsat af Niels Helveg Petersen m. fl. den 10. februar 1972:

Forslag til lov om oprettelse af et hovedstadsråd,

forslag til lov om kommunal og amtskommunal udligning i hovedstadsområdet og

forslag til lov om revision af den kommunale inddeling i Københavns amtsrådskreds.

Fremsat af indenrigsministeren den 3. marts 1972:

Forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet,

forslag til lov om udligning i hovedstadsområdet,

forslag til lov om revision af den kommunale inddeling i Københavns amtsrådskreds og

forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om udligning mellem kommuner i hovedstadsområdet.

Fremsat af boligministeren den 3. marts 1972:

Forslag til lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet.

Fremsat af Poul Schlüter m. fl. den 15. marts 1972:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et planlægningsråd m. v. samt om kommunal og amtskommunal udligning i hovedstadsområdet.

Kun lovforslaget om revision af den kommunale inddeling i Københavns amtsrådskreds og forslaget om ændring af forskellige lovbestemmelser om udligning mellem kommuner i hovedstadsområdet blev dog gennemført, mens de øvrige 3 regeringsforslag samt de af det radikale venstre fremsatte lovforslag og det af det konservative folkeparti fremsatte forslag til folketingsbeslutning ikke nåede at blive færdigbehandlet inden folketingsårets udløb.

Den 8. november 1972 genfremsatte regeringen sine 3 lovforslag (forslaget til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, forslaget til lov om udligning i hovedstadsområdet og forslaget til lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet) i uændret form med henblik på en hurtig videreførelse af folketingsarbejdet. Kort efter fremsatte medlemmer af venstre og det radikale venstre forslag til lov om et hovedstadsråd, mens medlemmer af det konservative folkeparti genfremsatte forslaget til folketingsbeslutning om et planlægningsråd m. v. samt om kommunal og amtskommunal udligning i hovedstadsområdet.

På baggrund af disse forslag begyndte drøftelserne om en hovedstadsreform i nærværende folketingsudvalg.

De forhandlinger, der i dette forår har været ført mellem udvalget og indenrigsministeren, har resulteret i et forlig mellem 4 af udvalgets partier vedrørende spørgsmålene om den administrative struktur i hovedstadsområdet, reglerne for valg af hovedstadsorganet og finansieringen af dette organs — hovedstadsrådets — virksomhed.

Indenrigsministeren valgte herefter i forståelse med udvalget at realisere forliget ved den 16, maj 1973 at fremsætte nærværende nye forslag til lov om et hovedstadsråd. Samtidig hermed fremsattes — ligeledes efter aftale med udvalget — et nyt forslag til lov om udligning i hovedstadsområdet, der er tilpasset en treleddet administrativ struktur og visse andre ændringer, der har været forhandlet.

Indenrigsministeren tager herefter sine oprindelige forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet og forslag til lov om udligning i hovedstadsområdet tilbage, og i overensstemmelse hermed bliver også forslag til lov om et hovedstadsråd af Niels Helveg Petersen, Enggaard m. fl. samt forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et planlægningsråd m. v. samt om kommunal og amtskommunal udligning i hovedstadsområdet taget tilbage."

Om udvalgets drøftelser af nærværende lovforslag hedder det videre i betænkningen:

"Udvalgets drøftelser kan sammenfattes i følgende punkter:

1. Den administrative struktur i hovedstadsområdet.

2. Valgordningen til hovedstadsorganet.

3. Hovedstadsorganets opgaver.

4. Hovedstadsreformens økonomiske konsekvenser.

Udvalget har indgående beskæftiget sig med den administrative struktur.

På baggrund af det opnåede forlig har udvalget herefter især drøftet de administrative problemer ved den foreslåede hovedstadsordning. Udvalget har her lagt afgørende vægt på, at hovedstadsreformen ikke fører til unødig dobbeltadministration. Spørgsmålet har været drøftet med indenrigsministeren, der til brug for udvalget har udarbejdet et notat om de kompetencemæssige og administrative problemer i forbindelse med etableringen af et hovedstadsråd. Det er her blevet præciseret for udvalget, at den til hovedstadsrådet henlagte koordination af løsningen af en række fællesopgaver i området vil kræve en selvstændig administrativ indsats af rådet. Udvalget har imidlertid samtidig hæftet sig ved, at en væsentlig del af den fornødne administrative bistand for hovedstadsrådet kan tilvejebringes ved overførsel eller udnyttelse af allerede bestående administrative enheder. Dette gælder typisk egnsplanrådets planlægningsafdeling. Inden for andre af hovedstadsrådets opgaveområder såsom vandforsyning og sygehusplanlægning vil det endvidere være naturligt, at hovedstadsrådet får stillet den fornødne ekspertbistand til rådighed fra de kommuner og amtskommuner, hvor denne ekspertise allerede findes. Endelig må det påregnes, at der bl. a. på miljøbeskyttelsesområdet vil kunne opnås administrationsbesparende løsninger ved en centralt opbygget administration fremfor en række nye, selvstændige administrationer i amtskommunerne og kommunerne. På denne baggrund må udvalget stærkt understrege vigtigheden af, at der ved den kommende etablering af hovedstadsrådet tages videst muligt hensyn til de således påpegede muligheder for at begrænse administrationen omkring rådet. Med henblik på at begrænse den administration, som hovedstadsordningen nødvendiggør, tilstræbes det i øvrigt ved formuleringen af lovgrundlaget for hovedstadsrådets opgaver at undgå dobbeltkompetence gennem klare, entydige kompetencebestemmelser baseret på et almindeligt princip om, at løsningen af de til hovedstadsrådet henlagte opgaver højst sker i et samvirke på to administrative planer, dvs. enten i et samvirke mellem rådet og kommunerne eller i et samvirke mellem rådet og amtskommunerne.

Under drøftelserne af valgordningen til hovedstadsrådet har udvalget accepteret, at også medlemmer af Københavns kommunes magistrat kan vælges til medlemmer af hovedstadsrådet. Udvalget forudsætter dog i denne forbindelse, at også borgmestre og rådmænd ved den kommende revision af Københavns kommunes forfatning vil blive direkte folkevalgte som medlemmer af borgerrepræsentationen.

Om den administrative struktur og valgordning på længere sigt hersker der i udvalget forskellige opfattelser. Som et led i det opnåede kompromis er der indsat en paragraf, hvorefter loven om hovedstadsrådet skal tages op til revision i folketingsåret 1976-77.

Under overvejelserne om en hovedstadsreform har det hele tiden været socialdemokratiets principielle opfattelse, at en løsning byggende på en amtskommune for hovedstadsområdet vil indebære de fleste umiddelbare fordele. Dette gælder, for så vidt angår valgmåden og finansieringen af de fælles opgaver, der henlægges til organet, ligesom den toleddede struktur vil give den største sikkerhed mod dobbeltadministration og dobbelt kompetence.

Da disse synspunkter imidlertid ikke på indeværende tidspunkt har kunnet samle tilstrækkelig tilslutning, har partiet efter omstændighederne kunnet acceptere den nu foreslåede administrative struktur med et hovedstadsråd. Der er herved lagt vægt på, at en fælles løsning af hovedstadsområdets problemer er så presserende, at denne ikke tåler yderligere opsættelse.

Selv om der ved den foreslåede reform er truffet alle tænkelige foranstaltninger for at undgå dobbeltadministration og dobbelt kompetence, må partiet fortsat være skeptisk over for mulighederne for i praksis helt at undgå sådanne problemer.

Der vil dog gennem den nu foreslåede ordning være mulighed for at indhøste et erfaringsmateriale til brug for overvejelserne omkring en endelig løsning af hovedstadsområdets administrative struktur. Ved den indsatte revisionsbestemmelse har partiet samtidig sikret sig, at der på et senere tidspunkt på baggrund af disse erfaringer vil være mulighed for at etablere en hovedstadsløsning på grundlag af en amtskommune for hele hovedstadsområdet, hvad partiet fortsat anser for den mest ideelle løsning.

Det konservative folkeparti mener, at der med den nu fastlagte ordning af hovedstadsområdets fællesproblemer er etableret en praktisk og enkel løsning, som i videst mulig omfang tager hensyn til, at de nuværende amter og kommuner skal fungere som selvstændige enheder. Den ordning, der nu gennemføres, mener det konservative folkeparti vil give bedst tænkelig sikkerhed mod ny opsvulmning af administration, som i virkeligheden kan undværes. Det konservative folkeparti forventer, at denne nyordning vil vise sig holdbar og tilstrækkelig også igennem en længere årrække. Det konservative folkeparti er fremdeles imod tanken om oprettelse af et storamt, der skal omfatte alle nuværende selvstændige amtsenheder i hovedstadsområdet.

Det konservative folkeparti mener, at hovedstadsrådet også efter 1978 vil løse sine samarbejdsopgaver bedst, hvis det fortsat består af medlemmer udpeget af amtsrådene og uden ret til at kunne udskrive direkte personskatter."

Venstre ønsker at fremhæve, at den forudsete revision af loven bør ses i lyset af eventuelle problemer, som måtte opstå i lovens første funktionstid, og som ikke har kunnet forudses, før erfaringer er indvundet. Derimod finder venstre, at en mere vidtgående ændring, omfattende valgformen og ændring af amtsstrukturen i området, ikke bør kunne komme på tale i 1976, da den da forløbne periode langtfra vil være tilstrækkelig for en rimelig bedømmelse af hovedstadsrådets virke. Dette vil ikke mindst gælde for regionplanlægningen, hvor beføjelserne ikke umiddelbart overføres til rådet, ligesom resultater af en overordnet planlægning i det hele først kan bedømmes efter en årrække. Venstre opfordrer på denne baggrund til, at der skabes ro om hovedstadsrådets opbygning af hensyn til dets medlemmer og personale og derigennem de opnåede resultater af rådets virke. Venstre finder endvidere, at der består en logisk sammenhæng mellem valgmetode til hovedstadsrådet og dettes finansieringsform. Det nu foreslåede indirekte valg er således i god overensstemmelse med, at rådets økonomiske midler fremkommer ved påligning af bidrag på områdets 3 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner, hvilket må forekomme den mest praktiske fremgangsmåde for bidrag af en så beskeden størrelsesorden.

Venstre er tilfreds med, at den nu foreslåede ordning således er tilnærmet meget stærkt til det forslag, som hovedstadsreformudvalget fremsatte i april 1971, og som da havde en ganske bred tilslutning blandt de politiske og kommunale repræsentanter i udvalget.

Det radikale venstre finder, at med loven om oprettelse af et hovedstadsråd og den dertil knyttede følgelovgivning gennemføres en hovedstadsordning, der i alt væsentlig er identisk med det forslag til oprettelse af et hovedstadsråd, som det radikale venstre stillede den 10. februar 1972, og som byggede på hovedstadsreformudvalgets betænkning.

Hvad angår valgmetoden til hovedstadsrådet, svarer løsningen ikke til det radikale venstres principielle ønsker. Som det kom til udtryk både i en radikal mindretalsudtalelse i hovedstadsreformudvalgets betænkning og senere i det af venstre og det radikale venstre i fællesskab i november 1972 fremsatte forslag til lov om et hovedstadsråd, bør hovedstadsrådet sammensættes ved direkte valg. Det radikale venstre har kunnet acceptere den indirekte valgmetode, der har visse praktiske fordele som en overgangs- og indkøringsordning, men fra 1978 bør hovedstadsrådet sammensættes ved direkte valg. Ved lovrevisionen i folketingsåret 1976-77 vil det radikale venstre arbejde for at gennemføre dette principielle synspunkt.

I forbindelse med valgordningen ønsker det radikale venstre at fremhæve, at i de 3 hovedstadsamter vil udpegningen af medlemmer til hovedstadsrådet ske både blandt kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer. Der bliver derved ikke tale om et automatisk indirekte valg, men om en valgordning, hvor hovedstadsrådets medlemmer specielt skal udpeges af deres parti til dette arbejde.

Det radikale venstre har i udvalget arbejdet for, at der kunne gennemføres særlige regler, der forhindrede borgmestre i at blive valgt til hovedstadsrådet. Det radikale venstre beklager, at det ikke har været muligt at vinde tilslutning til dette synspunkt.

Efter socialistisk folkepartis opfattelse er den væsentligste opgave — som i de nærmeste år skal løses gennem den nye hovedstadsordning — regionplanlægningen i hovedstadsområdet. Det er derfor afgørende, at det påtænkte hovedstadsråd får den fornødne styrke og uafhængighed af lokale særinteresser. Det bliver efter socialistisk folkepartis mening ikke tilfældet med den indirekte valgordning, som flertallet vil gennemføre.

Regionplanlægningen skal finde sted i årene umiddelbart efter, at hovedstadsrådet har påbegyndt sit arbejde. De væsentlige træk i planlægningen vil være lagt fast, før eventuelle nyordninger, som måtte følge af revisionen i 1976-77, kan få praktiske virkninger. Der er derfor grund til at frygte, at den foreslåede valgordning, der binder hovedstadsrådet til lokale særinteresser, vil skabe varige vanskeligheder gennem en forringelse af regionplanlægningen.

Forhandlingsforløbet i udvalget giver i øvrigt ingen anledning til at tro, at flertallet har en sådan forståelse for opgavernes karakter og omfang, at der kommer noget reelt ud af revisionen i folketingsåret 1976-77."

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) stillede i udvalgsbetænkningen ændringsforslag, hvorefter hovedstadsrådet vælges ved direkte valg.

Ændringsforslaget forkastedes ved 2. behandling med 117 stemmer mod 20; 9 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 136 stemmer for, 5 medlemmer (Erik Andersen (Fr.borg amt), Camre, Finn Christensen, Lysholt Hansen, Kaj V. Andersen) stemte imod, og 25 medlemmer(SF og (6)S) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.