Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Af lovens § 1 fremgår, at indenrigsministeren for hver amtsrådskreds opretter en embedslægeinstitution med en eller flere embedslæger.

Ifølge § 4 skal embedslægeinstitutionen være rådgiver for statslige myndigheder samt amtskommunale og kommunale myndigheder i amtsrådskredsen i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. — Endvidere fører ifølge § 5 embedslægeinstitutionen på sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed, der udøves i amtsrådskredsen af apoteker, læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, terapiassistenter med flere.

Loven er udarbejdet på grundlag af det lovudkast, der er indeholdt i hygiejnekommissionens betænkning fra 1970, således at der i overensstemmelse hermed foreslås en modernisering af embedslægevæsenet gennem etablering af en embedslægeinstitution for hver af de 14 amtsrådskredse til afløsning af de nuværende 58 lægekredse. Herved opnås dels en rationalisering og bedre udnyttelse af embedslægernes arbejdskraft og dels en smidiggørelse af den administrative struktur, således at denne til enhver tid bedre kan afpasses embedslægernes arbejdsopgaver, end den nuværende ordning med enmandsbetjente lægekredse betinger.

Lovforslaget fik en overvejende positiv tilslutning i folketinget, idet dog flere af ordførerne var inde på, at et grundigt udvalgsarbejde nok ville være påkrævet.

Af udvalgets betænkning kan følgende fremhæves:

Udvalget har bl. a. drøftet risikoen for, at der i forbindelse med embedslægernes arbejde som rådgivere for amtskommuner og primærkommuner kan opstå en række nye honorarer eller vederlag.

Indenrigsministeren har hertil skriftligt over for udvalget oplyst, at der ikke i dag ydes embedslægerne honorarer eller vederlag for den rådgivning, der ydes amtskommuner, kommuner og sundhedskommissioner, jfr. § 16 i lov om embedslægevæsenets ordning.

Efter indenrigsministerens opfattelse er der endvidere ingen mulighed for, at der fremover kan opstå honorarer m. v. for embedslægernes rådgivning for amtskommuner og kommuner, heller ikke i forbindelse med deres arbejde under den kommende miljølov, jfr. lovforslagets § 4, hvorefter det er en embedspligt for embedslægen at rådgive amtskommunale og kommunale myndigheder bl. a. i miljømæssige forhold.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) finder det hensigtsmæssigt, at embedslægerne hører under amtskommunerne i stedet for under staten.

Mindretallet må forbeholde sig sin endelige stilling til lovforslaget ved dettes 3. behandling, da man ønsker at afvente udfaldet af miljøudvalgets arbejde med forslaget til lov om miljøbeskyttelse.

I udvalgets tillægsbetænkning udtaler det nævnte mindretal, at det ikke kan medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 82 stemmer; 85 medlemmer (KF, V, RV) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.