Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Jørgen Peder Hansen (formand), Normann Andersen, Henning Jensen (fra 8/3: Moses Olsen), Søren B. Jørgensen, Tove Lindbo Larsen (næstformand), Johan Nielsen, Tastesen, Poul Dam, Lütken, Lembourn, Henning Andersen, Bo Kristensen, Holger Hansen, Nyboe Andersen, Enggaard, Svend Haugaard, Ole Vig Jensen.

Ifølge § 1, stk. 1, må søtransport af gods til Grønland ikke ske uden tilladelse fra ministeren for Grønland.

Bestemmelsen havde i det oprindelige lovforslag følgende ord.lyd:

"Uden tilladelse fra ministeren for Grønland må der ikke ske søtransport af gods til Grønland med danske skibe eller med fremmede skibe i fart mellem det øvrige Danmark og Grønland."

Den gennemførte udvidelse af tilladelsesordningen skyldtes en nærliggende sandsynlighed for udnyttelse af de omgåelsesmuligheder, som den oprindelige formulering indebar.

Ifølge § 1, stk. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke for søtransport, der

1) udføres af fartøjer tilhørende eller chartret af danske statsmyndigheder og statsinstitutioner,

2) er nødvendig for driften af de dansk-amerikanske forsvarsområder, der er oprettet i henhold til traktat af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland.

§§ 2 og 3 giver nærmere bestemmelser om betingelserne for tillaelelsers meddelelse og tilbagekaldelse.

§ 4 giver i lighed med tidligere mulighed for at yde tilskud af statskassen til besejlingen af særlig vanskelige områder.

Ifølge § 6 træder loven i kraft den 1. juli 1973.

Loven optages ifølge § 7 til revision i folketingsåret 1976-77 (oprindeligt foreslået 1980-81).

Ministeren for Grønland udtalte i sin fremsættelse bl. a.:

"Hidtil er besejlingen af Grønland i al væsentlighed blevet udøvet af den kongelige grønlandske handel, som har haft pligt til at besejle hele Grønland til samme fragtrater for samme godsformer.

Princippet om ens fragtrater for ens godsformer har været en væsentlig forudsætning for, at KGH har kunnet opretholde en ensprisordning i Grønland, dvs. at forbrugeren hos KGH har kunnet erhverve den samme vare for samme pris overalt i Grønland. Imidlertid er omkostningerne ved besejlingen af åbentvandsbyerne i Vestgrønland væsentlig lavere end andre steder i Grønland, bl. a. på grund af de stærkt stigende godsmængder til disse byer. Dette bevirker, at de private næringsdrivende med fordel kan chartre skibe til befordring af gods til netop disse særlig rentable ruter.

En sådan opsplitning af besejlingens enhed vil bevirke, at man ikke længere som hidtil vil kunne anvende merindtægten ved besejlingen af åbentvandsbyerne til at holde fragtraten lavere, end omkostningerne ved besejlingen af resten af Grønland egentlig har nødvendiggjort.

Følgen af den nævnte opsplitning af besejlingen vil være, at den hidtidige sociale ligestilling på konsumvareområdet, dvs. at den samme vare overalt i Grønland kan købes til samme pris, ikke længere kan opretholdes.

På denne baggrund har man fundet det nødvendigt at sikre besejlingens enhed og dermed ens fragtrater overalt i Grønland for samme godsformer ved at kræve, at transport af gods til Grønland bevares i samlet regie i en for hele Grønland dækkende transportorganisation ..."

Såvel Bo Kristensen (KF) som Holger Hansen (V) gav ved lovforslagets 1. behandling udtryk for en stærk skepsis med hensyn til dettes indhold, som ville medføre en vis monopolisering med udelukkelse af privat konkurrence.

Udvalgets betænkning beskæftiger sig bl. a. med det ovenfor omtalte ændringsforslag (§ 1, stk. 1) om tilladelsesordningens udvidelse. Det siges herom bl. a.:

"... Udvalget har bl. a. drøftet ændringsforslaget i det nævnte samråd med handelsministeren, som har anført, at den ændrede formulering ikke harmonerer med den fra dansk side hidtil fulgte liberale skibsfartspolitik, og at det må befrygtes, at bestemmelsen vil kunne skabe vanskeligheder i internationale relationer på dette område. Handelsministeren har imidlertid i betragtning af de særlige grønlandske forhold ikke ment at burde modsætte sig den foreslåede formulering af § 1, stk. 1, men forudsætningen herfor er, at beføjelsen i medfør af § 1 anvendes overordentlig liberalt. Udvalget har efter det stedfundne samråd modtaget en erklæring fra handelsministeren, som er optrykt som bilag 1 til betænkningen ..."

Et flertal i udvalget (S, SF og RV) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de foreslåede ændringer, idet dog RV udtrykkeligt gav udtryk for nogen betænkelighed ved det nævnte ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (KF og V) kunne ikke tiltræde lovforslaget og henviste til den af handelsministeren udtalte frygt for de følger, en sådan lovgivning kunne have for dansk skibsfart.

Mindretallet beklagede i øvrigt, at det ikke havde været muligt at få udarbejdet en skitse til forslag om indførelse af et afgiftssystem, der kunne træde i stedet for lovforslagets koncessionsbestemmelser.

Mindretallet fandt det uheldigt, at man i realiteten monopoliserede transport af varer til Grønland.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 108 stemmer (S, SF, RV, Moses Olsen (Grl.) og Djurhuus (Fær.)) mod 59 (KF og V).