Efter 1. beh. henvist til fornyet behandling i udvalget for forretningsordenen.

Ved folketingsbeslutningen, der ændredes ved 2. (sidste) behandling, foretoges følgende ændringer i folketingets forretningsorden med virkning fra begyndelsen af folketingsåret 1973-74:

1. Indfødsretsudvalget, der ifølge ændringerne i forretningsorden af 8. september 1972 (årbog 1971-72 side 484) bortfaldt, genindføres som stående udvalg. Udvalget består som tidligere af 17 medlemmer uden stedfortrædere.

2. I overensstemmelse med markedsudvalgets betænkning over tiltrædelsesloven (flertalsudtalelsen punkt 5, Folketingstidende 1971-72, tillæg B. sp. 2804) anføres det udtrykkeligt, at markedsudvalget varetager de opgaver, som ved tiltrædelseslovens § 6, stk. 2, er henlagt til et af folketinget nedsat udvalg. I en beretning af 29. marts 1973 (tillæg B. sp. 1297) har udvalget fastlagt visse retningslinjer for sit arbejde.

3. Forretningsordenens § 42 om orlov affattes således:

"Stk. 1. Når et medlem over for formanden erklærer i mindst 7 dage ikke at kunne deltage i tingets møder, kan tinget tilstå den pågældende orlov og bestemme, at stedfortræderen midlertidigt tager sæde i tinget. Tinget kan endvidere tilstå et medlem, der er minister, orlov og bestemme, at stedfortræderen midlertidigt tager sæde i tinget, når han over for formanden erklærer, at han på grund af midlertidig udsendelse i offentligt hverv for en periode af mindst 1 måned ikke regelmæssigt vil kunne give møde i tinget. Tingets beslutning tages uden forudgående forhandling efter mundtlig indstilling af formanden.

Stk. 2. Stedfortræderens hverv ophører, når det pågældende medlem meddeler formanden, at han atter kan give møde i tinget, eller i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde, når den pågældende minister fratræder som minister eller meddeler formanden, at han igen regelmæssigt kan give møde i tinget. En i henhold til stk. 1, 2. pkt., meddelt orlov bevares, selv om den pågældende minister i orlovsperioden giver møde i tinget alene i sin egenskab af minister.

4. Ud over de anførte ændringer foretoges enkelte ændringer af redaktionel karakter.

I forslaget til folketingsbeslutning som fremsat indeholdtes yderligere nogle forslag til ændring af forretningsordenen som følge af påregnet indførelse af elektrisk afstemningsanlæg. Disse regler udgik under behandlingen i folketinget (bortset fra en udtrykkelig bestemmelse om, at medlemmer, der tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod et forslag, anses som deltagende i afstemningen. Denne regel har hidtil kun forudsætningsvis kunnet udledes af forretningsordenen).

I det fremsatte forslag var den almindelige frist for orlovsmeddelelse sat til 1 måned, men den ændredes under sagens behandling til 7 dage.

Udvalgets betænkning og indstilling byggede ligesom de i forrige folketingsår gennemførte ændringer af folketingets forretningsorden på arbejdet i det af forretningsordensudvalget nedsatte udvalg om folketingets arbejdsgang (jfr. nærmere årbog 1971-72 s. 482).

Af de i betænkningen indeholdte bemærkninger skal iøvrigt anføres :

I. Folketingets udvalgsarbejde.

Det udtales i betænkningen, at den organisation af de stående udvalg, som gennemførtes fra folketingsåret 1972-73, stort set havde virket tilfredsstillende. Det havde kun i 6 tilfælde været nødvendigt at nedsætte særlige udvalg.

Der redegøres for overvejelser om eventuel indsættelse af bestemmelser om frister, inden hvilke betænkning skulle være afgivet, og om eventuelt visse mindretal skulle kunne kræve betænkning afgivet efter en vis tids udvalgsarbejde. Ingen af disse tanker havde fået tilslutning i udvalget.

Der redegøres nærmere for udvalgets overvejelse af forslag om indførelse af høringer som led i udvalgenes arbejde, og der konkluderes således: "De overvejelser, som udvalget for forretningsordenen har gjort sig, har ført til, at der ikke er tilslutning til at indføre høringer som et almindeligt led i folketingsudvalgenes arbejde. Udvalget er dog af den opfattelse, at hvis et udvalg i ganske særlige tilfælde ønsker at iværksætte en offentlig høring inden for de mere begrænsede rammer, der foreligger efter dansk forfatningsskik med det formål at få en sagkyndig belysning af en sag, vil dette kunne ske på forsøgsmæssig basis uden ændring af forretningsordenen efter nærmere aftale med præsidiet om vilkårene".

Et til udvalget indkommet forslag om at indføre en månedlig "erhvervenes spørgetime", hvorunder erhvervsfolk skulle kunne forelægge folketingsmedlemmer spørgsmål, havde heller ikke vundet tilslutning.

II. Forhandlingerne i folketingssalen.

Det anføres, at de ifølge udvalgsbetænkningen af 31. august 1972 indførte ændringer af reglerne om spørgsmål (årbogen 1971-72, side 485) har fungeret tilfredsstillende. Bestemmelsen om, at formanden i det omfang han skønner det rimeligt, kan give andre medlemmer end spørgeren ordet højst én gang a 2 minutter, er af formanden praktiseret således, at højst 2 medlemmer udover spørgeren har kunnet få ordet til samme spørgsmål, jfr. Folketingstidende 1972-73, sp. 556-557.

I anledning af en henvendelse fra Selskabet for Samfundsdebat, hvori bl. a. anføres, at der er for lidt plads til generelle politiske debatter i folketinget, hvorved tingene kunne ses i en bredere sammenhæng, og hvorved der skulle gives ikke blot ordførere og ministre, men alle medlemmer, der ønskede det, lejlighed til at udtale sig om problemer, de var optaget af, bemærkes, at det dog er udvalgets opfattelse, dels at forretningsordenen giver vide muligheder for generelle debatter, dels at der faktisk finder en del debatter sted hvert år på basis af forespørgsler, redegørelser og vigtige reformforslag. Det er vel rigtigt, at der udover ministre og ordførere kun er få andre medlemmer, som deltager i disse debatter, men det skyldes ikke begrænsninger i forretningsordenen, snarere at mange „menige" medlemmer foretrækker at udtale sig om sagerne ved gruppemøder og udvalgsmøder.

Derimod ytrer udvalget nogen interesse for en tanke om at genoplive de forsøg, man gjorde i 1964 og 1965 på at puste mere liv i finanslovdebatten gennem afgivelse af redegørelser for et eller flere ministrielle budgetter, der derefter indgik i debatten. Det bemærkes, at finanslovforslaget for 1973-74 ved fremsættelsen i november 1972 som en nydannelse var ledsaget af en af budgetdepartementet udarbejdet over 100 sider stor "Budgetredegørelse", som indgik i den almindelige behandling af finanslovforslaget, dog uden at man herunder tog enkelte ministerielle budgetter op til særskilt behandling. En gentagelse af forsøgene fra 1964 og 1965 kræver imidlertid ingen ændring af forretningsordenen, og der peges på, at de vil kunne iværksættes når som helst efter aftale mellem vedkommende ministre og folketingets organer, vel især de stående udvalg.

III. Tilrettelæggelsen af arbejdet.

Det anføres, at den med statsministeren trufne aftale om 1. februar som sidste frist for fremsættelse af forslag (årbog 1971-72, side 487) har kunnet overholdes, for så vidt som forslag og fremsættelsestaler har kunnet være folketinget i hænde denne dato, men trykning og omdeling har dog først kunnet afsluttes i de nærmeste mødedage efter 1. februar. Af hensyn til offentligheden har man i forbindelse med de mange fremsættelser af forslag omkring den 1. februar indført den regel, at anmeldelse og dermed fremsættelse af forslagene først sker den dag, da forslag og fremsættelsestale foreligger trykt i fornødent oplag. Denne regel vil fremtidig blive søgt overholdt året igennem såvel for regeringsforslag som for private forslag.

IV. Forretningsordenens orlovsbestemmelser.

I betænkningen redegøres for udvalgets overvejelser, der resulterede dels i den særlige regel om orlov for ministre, dels i, at fristen for orlovsmeddelelse af andre grunde end sygdom, graviditet og fødsel og midlertidig udsendelse i offentligt hverv nedsattes fra 3 måneder til l måned. Derimod fandt udvalget ikke, at man kunne gå ned til 14 dage eller 7 dage. Et mindretal (det konservative folkeparti) udtalte dog uden at stille ændringsforslag, at det ville have foretrukket en 7 dages frist. Endelig begrundedes den særlige regel om orlov for ministre, jfr. foran.

V. Støtte til partigrupper og/eller til det enkelte folketingsmedlem.

I betænkningen udtales herom bl. a.:

Den gældende ordning (jfr. om de nærmere regler beretning II fra udvalget for forretningsordenen af 1. september 1971 (Folketingstidende 1970-71, tillæg B, sp. 3431 ff.); ved beslutning af udvalget for forretningsordenen af 21. marts 1972 er beløbene forhøjet med 50 pct. fra 1. april 1972) består i, at der udbetales et grundbeløb til hver folketingsgruppe og derudover et grundbeløb pr. folketingsmandat. Disse grundbeløb reguleres automatisk i takt med realløns- og pristalsudviklingen. Med de gældende reguleringer pr. 1. oktober 1972 andrager bistanden til de nuværende folketingsgrupper på årsbasis følgende beløb:

Socialdemokratiet: 1.216.275 kr.
Det konservative folkeparti: 593.014 kr.
Venstre: 577.432 kr.
Radikale venstre: 530.688 kr.
Socialistisk folkeparti: 374.873 kr.

De nævnte beløb er til fri rådighed for folketingsgrupperne til styrkelse af deres arbejdsmuligheder. Der kan for de anviste beløb indkøbes kontormaskiner, rekvisitter af enhver art, håndbøger, opslagsværker m.v., ligesom der vil kunne ansættes eksperter enten permanent eller i det enkelte tilfælde alt efter det behov, som folketingsgrupperne måtte konstatere. Der vil kunne indkaldes responsa og andre sagkyndige udtalelser, og endelig har det været et væsentligt formål med udbygningen af støtteordningen at tilgodese det enkelte folketingsmedlems behov for skrivehjælp og sekretærbistand i det daglige arbejde. Der har mellem de politiske partier været enighed om, at det nødvendige personale til dækning af partigruppernes og de enkelte medlemmers behov i så henseende mest hensigtsmæssigt og mest rationelt vil kunne ansættes af grupperne i stedet for at ansætte de pågældende i folketingets faste stab.

Der er i udvalget enighed om, at den eksisterende ordning er udformet på en så smidig måde, at behov for yderligere sekretærhjælp, herunder også til det enkelte folketingsmedlem, mest hensigtsmæssigt vil kunne dækkes ved forhøjelser af de nugældende grundbeløb.

Udvalget har i forbindelse hermed drøftet spørgsmålet om, hvorvidt og på hvilken måde en partistøtteordning, omfattende ikke alene de i folketinget repræsenterede partier, men alle partier, der har deltaget i det til enhver tid senest afholdte folketingsvalg, kunne tænkes udformet. Der har under overvejelserne været fremført det synspunkt, at en partistøtteordning på landsbasis som den anførte primært var et lovgivningsanliggende.

I andre afsnit af betænkningen redegøres for problemer vedrørende VI. Meddelelsescentral og kaldeanlæg (meddelelsescentralen etableredes den 24. april 1973; kaldeanlægget påregnes sat i drift fra 1. oktober 1973), VII. Indførelse af elektrisk afstemning, (efter en fornyet drøftelse i folketingsgrupperne var der konstateret overvejende tilslutning til indførelse af elektrisk afstemning i folketinget, idet dog et flertal af venstres gruppe ikke havde kunnet tilslutte sig en ændring af den nuværende afstemningsmetode), VIII. Oplysningsarbejdet (især om orienteringen af offentligheden om folketingets arbejde) og IX. Trykkeriproblemer.

Ved 1. behandling førtes en længere debat om en række af de af betænkningen omhandlede spørgsmål bl. a. om elektrisk afstemning, som Poul Hartling (V) gik stærkt imod, og om orlovs- og clearingsproblemer.

Forslaget henvistes til fornyet behandling i udvalget for forretningsordenen.

I udvalgets tillægsbetænkning stillede et flertal (S, KF og V) ændringsforslag om, at de foreslåede ændringer af afstemningsreglerne med henblik på anskaffelse af elektrisk afstemningsanlæg skulle udgå. Uanset udtalelsen i udvalgets betænkning af 31. august 1972 om, at et flertal i udvalget er stemt for at indføre elektrisk afstemningsapparatur, fandt flertallet, at en sådan anskaffelse burde udsættes indtil videre.

Et andet flertal (S og KF) stillede ændringsforslag om nedsættelse af den almindelige frist for orlovsbevilling til 7 dage.

Herom udtalte flertallet bl. a.:

"Begrundelsen for ændringsforslaget er især folketingsmedlemmernes øgede deltagelse i internationalt arbejde i EF, FN og andre internationale organisationer og ønsket om at undgå, at der herved sker en forrykkelse af partiernes indbyrdes styrkeforhold. I de tilfælde, hvor det fremtidig konstateres, at partigruppernes indbyrdes styrkeforhold er forrykket, vil styrkeforholdet kunne genoprettes ved bevilling af orlov og indkaldelse af stedfortrædere i henhold til den foreslåede 7 dages regel".

Efter vedtagelse af ændringsforslagene ved 2. behandling vedtoges det ændrede forslag enstemmigt med 152 stemmer. 1 medlem (Per Dich (SF)) undlod at stemme.