Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, se A. II. nr. 16.
Forslaget havde følgende ordlyd:
"Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde og fremsætte forslag til lov om en ny ordning af hovedstadsområdets forhold efter nedennævnte hovedretningslinier:
A) Der oprettes et planlægningsråd for hovedstadsområdet (Roskilde amt, Frederiksborg amt, Københavns amt, Frederiksberg kommune og Københavns kommune). Rådet består af 15 medlemmer. De fem deltagende kommuneenheder vælger hver 3 medlemmer af deres midte efter forholdstalsvalgmåden. Medlemmerne af rådet tildeles en stemmeret, der afpasses under
et vist hensyn til det samlede vælgertal i det område, de repræsenterer.
Valgperioden er den samme som ved amtsrådsvalg. Planlægningsrådets arbejdsområde omfatter følgende:
1. Regionplanlægning (hovedlinier for arealanvendelsen og tidsfølgen for arealanvendelsen).
2. Planlægning af de overordnede vejnet.
3. Planlægning af sygehusvæsenet.
Rådet kan nedsætte sagkyndige tekniker udvalg, der består af de fem kommuneenheders udvalgsformænd (for Københavns kommunes vedkommende pågældende borgmestre) og disses forvaltningschefer som bisiddere.
Egnsplanudvalgets nuværende personale overføres til planlægningsrådet.
Forinden vigtigere beslutninger som f.eks. vedtagelse af regionplaner træffes i planlægningsrådet, skal det pågældende forslag have været optaget på dagsordenen til forhandling i de fem kommunale enheder.
Vigtigere forslag sendes til skriftlig høring hos alle berørte primærkommuner.
Repræsentanter for kommuner, der er særlig berørt af stillede forslag, har møde- og taleret i planlægningsrådet.
B) Der oprettes et interessentskab for kollektiv trafik. Selskabet ledes af en bestyrelse på. 15 medlemmer valgt efter samme regler som gældende for planlægningsrådet.
Selskabets arbejdsområde er samlet planlægning af den kollektive trafik i hele hovedstadsområdet samt gennemførelse af en koordination af trafikdriften i området.
Selskabet har til opgave efterhånden at overtage offentligt ejede buslinier samt S- og T-baner i området. Driften af banerne kan dog varetages af statsbanerne.
Der tages ved fordelingen af udgifterne ved selskabets drift i de første år et særligt hensyn til fjernere dele af hovedstadsområdet, afstemt efter disses begrænsede interesse i udviklingen af den mere interne københavnske bytrafik.
C) Der oprettes et interessentskab for hovedkloakering, rensningsanlæg og vandindvinding. Selskabet ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer valgt efter samme regler som gældende for planlægningsrådet.
Selskabets arbejdsområde er samlet planlægning for rensning og afledning i hele hovedstadsområdet. Kommunerne i området skal respektere den samlede planlægning, og kommunale kloakplaner skal godkendes af selskabet.
Selskabets arbejdsområde er tillige den samlede planlægning af hele områdets vandforsyning og oprettelsen af de fornødne indvindingsanlæg.
Udnyttelsesretten til alle vandforekomster i området overføres til selskabet. Tilsvarende gælder vandindvindingsrettigheder uden for området, som nu er tillagt kommuner, der deltager i selskabet.
Selskabet skal kunne overtage eksisterende indvindingsanlæg efter nærmere regler, der fastsættes ved lov.
Selskabet er ansvarligt for, at der foretages en detaljeret kortlægning af forureningens nuværende omfang i hele området.
D) De midler, der er nødvendige til finansieringen af ovennævnte fællesopgaver, udskrives som bidrag på de fem deltagende kommuneenheder. Sådan udskrivning af bidrag skal godkendes af planlægningsrådet.
Dersom udskrivning over et vist minimum måtte blive nødvendig, skal indenrigsministerens tiltrædelse indhentes.
E) Der gennemføres en udligning på 40 pct. for amter og kommuner inden for hovedstadsområdet. Udligningen sker både på grundlag af kommunernes og amternes skatteindkomstgrundlag og på grundlag af deres udgiftsbehov efter objektive kriterier."
Forslaget er identisk med et af samme forslagsstillere i forrige folketingsår - den 15. marts 1972 - fremsat forslag til folketingsbeslutning. (Årbog 1971-72, side 518).
Ved forslagets fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne:
"Det konservative folkeparti foreslår en løsning af hovedstadsområdets fællesproblemer efter den linje, at man opretter de fællesorganer, som er absolut nødvendige, og tildeler dem de beføjelser, som opgavernes løsning kræver. Længere mener vi på den anden side ikke man skal gå.
Efter vor opfattelse må det være ledetråden, at flest mulige opgaver varetages af amter og kommuner på lokalt grundlag og at undgå besværlig dobbelt eller tredobbelt administration. Forvaltningen af områder som skolevæsen, børneinstitutioner, socialvæsen, sygehuse og vejvæsen mener vi bør holdes uden for fællesadministration og alene varetages af de nuværende amter og kommuner.
Vi mener, at hverken storamtet eller et hovedstadsråd med direkte beskatning, hvorefter der bliver fire direkte personskatter, er den bedst tænkelige løsning. Især storamtet vender vi os imod. Hvis man samler snart 40 pct. af landets befolkning under et københavnsk storamt, bliver det for mægtigt og dominerende. Dertil kommer, at et storamt, der skal varetage de sekundærkommunale opgaver, der i dag er henlagt til Frederiksborg, Roskilde og Københavns amter samt til Frederiksberg og Københavns kommuner, uundgåeligt vil blive en administrativ mastodont. Endelig vil et sådant storamt, der omfatter befolkningen fra Hundested og Helsingør over Rådhuspladsen til Køge og Roskilde, være et slag mod alle moderne tanker om nærdemokrati.
Efter vort forslag vil det nødvendige samarbejde om fællesopgaver i hovedstadsområdet blive gennemført uden en ny, stor kommunal administration og nye talstærke parlamentariske forsamlinger og så praktisk og forretningsmæssigt som muligt.
Med hensyn til den fremtidige primærkommunale inddeling forudsætter vort forslag, at kommunalreformkommissionen skal have lejlighed til at fremsætte sine eventuelle ændringsforslag for kommunerne i Københavns amt, som det for længst er sket i resten af landet."
Ved 1. behandling blev forslaget sat til forhandling sammen med de af regeringen fremsatte lovforslag til en hovedstadsreform og det af medlemmer af det radikale venstre og venstre fremsatte lovforslag, se A.II. nr. 35.
Fra debatten skal her alene anføres, at ordførerne omtalte nærværende forslag ved at henvise til deres bemærkninger ved forslagets 1. behandling sidste folketingsår, hvor det ikke fik nogen velvillig modtagelse.
Som et led i det i maj 1973 opnåede forlig omkring hovedstadsreformen blev nærværende forslag til folketingsbeslutning taget tilbage.