B 31 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejderbeskyttelseslovgivningen.

Samling: 1971-72
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Marichen Nielsen, Erik Andersen (Fr.borg amt), Anker Jørgensen [næstformand], Evald Kristensen, K. J. Mortensen, Bertel Pedersen, Tastesell, Frandsen, Poul Dam [formand], Simonsen, Mads Eg Damgaard, Stæhr Johansen, Johan Philipsen, Robert Christensen (10/5), Christophersen (18/5), Lennart Larson, Erik Hansen og Gunner Baunsgaard.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om ændring af arbejderbeskyttelseslovgivningen, hvorved følgende formål tilgodeses:

1) Der skal gives arbejdstilsynet langt bedre muligheder for at kunne føre tilsyn på arbejdspladserne til gavn for de beskæftigede.

2) På hver virksomhed med mindst 5 beskæftigede skal disse vælge en sikkerhedsrepræsentant, der skal have en central placering med hensyn til sikkerheden på arbejdspladserne.

3) Ansvarsforholdet med hensyn til sikkerhed skal placeres hos arbejdsgiveren.

4) Straffen for overtrædelse af sikkerhedsforskrifterne skal skærpes.

5) De nuværende anbefalingsprægede bestemmelser i arbejderbeskyttelsesloven skal erstattes af bestemmelser, som indeholder pligter og forbud. Det samme gælder de bestemmelser, hvis iværksættelse forudsætter, at det ikke medfører særlige vanskeligheder for virksomhederne.

6) Det lægelige tilsyn skal udbygges væsentligt.

7) Nye kemiske midler, materialer og maskiner må ikke anvendes, medmindre det er bevist, at det ikke kan medføre sundhedsfare. Samtlige arbejdspladser skal godkendes af arbejdstilsynet.

8) Statistikken vedrørende arbejdsulykker skal forbedres af hensyn til det forebyggende arbejde.

9) Skifteholdsarbejde mellem kl. 23 og kl. 5 må kun finde sted efter særlig tilladelse.

10) Ved alle former for aflønningssystemer kræves godkendelse af arbejdstilsynet, ligesom aflønningssystemet på den enkelte arbejdsplads skal godkendes af de dér beskæftigede arbejdere.

11) Udarbejdelsen af de særlige bestemmelser til udfyldning af lovgivningen inden for de enkelte fagområder skal ske under medvirken af folk fra arbejdspladserne."

Ved 1. behandling udtrykte arbejdsministeren meget stor forståelse for en række af de synspunkter, der er indeholdt i forslaget idet han samtidig pegede på, at de berørte problemer vil blive behandlet i den arbejdsgruppe om arbejdsmiljø og arbejdstilsyn, som blev nedsat kort efter regeringsskiftet. Marichen Nielsen (S) var ligeledes positivt stemt. Simonsen (KF) fandt, at der ved lovændringen i 1971, der vedrørte sikkerhedsrepræsentanterne, var sket væsentlige fremskridt, og konkluderede sine synspunkter derhen, at det konservative folkeparti i og for sig ikke fandt ret mange punkter i SFs forslag, som fremmede det ønskede formål at sikre arbejdsforholdene for den enkelte på arbejdspladsen i højere grad, end tilfældet var i dag. Men til gengæld ville det konservative folkeparti altid være parat til at drøfte bestræbelser, som kunne være med til at bedre det fysiske klima på arbejdspladsen, og som gik ud på at skabe større sikkerhed, således at arbejdsulykker, og hvad der blev resultatet deraf for såvel det enkelte menneske som samfundet, kunne forebygges. Johan Philipsen (V) fandt anledning til at advare mod agitation på dette felt, men erklærede sig iøvrigt for åben over for ændringer. Erik Hansen (RV) erklærede sig ligeledes villig til at drøfte lovgivningen, som på mange områder bør ændres. Frandsen (SF) ønskede den ovennævnte arbejdsgruppes overvejelser fremskyndet og var endvidere skeptisk over for muligheden af, at gruppen i fornøden grad ville tilgodese arbejdernes interesser.

Det udvalg, hvortil forslaget blev henvist, nåede ikke at tilendebringe sit arbejde inden folketingssamlingens slutning.
Partiernes ordførere
Mariechen Nielsen (S), Palle Simonsen (KF), Johan Philipsen (V), Erik Hansen (RV) og Aage Frandsen (SF)