Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Asger Jensen, Erik Hansen (Vejle amt), Stæhr Johansen, Poul Schlüter [formand], A. Chr. Andersen, Jens Chr. Christensen, Kofoed [næstformand], Martin Pedersen, Niels Helveg Petersen, Helge von Rosen, Ove Hansen, Lis Groes, Grünbaum, Per Hækkerup, Egon Jensen, Hans Lund og Krog Hansen (fra 1/12 Gert Petersen).
Ved loven indføres en amtskommunal indkomstbeskatning fra og med kalenderåret 1972.
Lovens hovedbestemmelser er følgende:
Det beløb, der ifølge det af amtsrådet vedtagne årsbudget skal udskrives som skat til amtskommunen, tilvejebringes dels ved udskrivning af grundskyld og eventuelt dækningsafgift i henhold til lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, dels ved udskrivning af amtskommunal indkomstskat.
Af det samlede udskrevne beløb efter fradrag af de forventede indtægter ved dækningsafgift og efter forlods udskrivning af grundskyld med 4 promille af den afgiftspligtige grundværdi af de ejendomme, der ligger i amtskommunen, udskrives halvdelen som grundskyld. Den amtskommunale grundskyld kan dog højst udskrives med i alt 20 promille af den afgiftspligtige grundværdi.
Den resterende del af det beløb, der ifølge årsbudgettet skal udskrives, pålignes som amtskommunal indkomstskat.
Pligt til at svare amtskommunal indkomstskat påhviler enhver person, der er pligtig at svare kommunal indkomstskat efter reglerne i afsnit I i loven om kommunal indkomstskat. Personer, hvis skattekommune er Københavns eller Frederiksberg kommune, eller som efter reglerne i § 2, stk. 4, i loven om kommunal indkomstskat i stedet for kommunal indkomstskat svarer et staten tilfaldende skattebeløb, svarer ikke amtskommunal indkomstskat.
Den amtskommunale indkomstskat beregnes af samme indkomst som indkomstskatten til staten (skalaindkomsten). Skatten svares med en udskrivningsprocent, der fastsættes af amtsrådet for det pågældende kalenderår, og som skal angive forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som amtskommunal indkomstskat, og på den anden side den forventede sum af skalaindkomsten.
Forslag om revision af loven skal fremsættes for folketinget i folketingsåret 1972-73.
Lovforslaget var ganske enslydende med det af indenrigsministeren den 20. maj 1970 fremsatte men ikke vedtagne lovforslag, jfr. nærmere omtalen i folketingsårbogen 1969/70, side 479 ff, hvor bl. a. lovforslaget i sin helhed er optrykt. Under behandlingen i folketinget skete alene den ændring, at der i loven blev indsat den foran nævnte revisionsbestemmelse.
Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning er anført følgende tre udtalelser:
"Et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende:
Hovedformålet med lovforslaget er at skabe grundlag for en direkte amtskommunal indkomstskat, der som indtægtskilde for amtskommunerne kan træde i stedet for de bidrag, der hidtil er blevet pålignet kommunerne. Da disse bidrag belaster kommunernes skatteydere på grundlag af en proportional beskatning på samme måde som kommunernes øvrige udgifter, bygger lovforslaget tilsvarende på, at den direkte amtskommunale indkomstskat skal være proportional. Der er således ikke tilstræbt en forskydning i skattebyrden for skatteydere på forskellige indkomsttrin ved indførelsen af den direkte amtskommunale skat.
Flertallet er opmærksom på, at den skattemæssige balance, der tilstræbes opretholdt ved lovforslaget, kan blive forrykket i samme omfang, der i fremtiden bliver tale om en ændret opgave- og byrdefordeling mellem staten og amtskommunerne. Da dette vil kunne medføre uønskede konsekvenser for personbeskatningen især i de amtskommuner, som har det svageste beskatningsgrundlag, ønsker flertallet at påpege, at det vil kunne vise sig påkrævet at afhjælpe sådanne konsekvenser gennem hensigtsmæssige ændringer i skattelovgivningen, byrdefordelingslovgivningen eller på anden måde.
Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ønsker at fremhæve, at flere byrder efterhånden overflyttes til amtskommunerne, hvilket indebærer, at amtskommunernes udskrivningsbehov i de kommende år vil stige væsentligt. Samtidig henleder mindretallet opmærksomheden på, at det i lovforslagets § 2 er anført, at amtskommunernes udskrivningsbehov dækkes ved, at halvdelen udskrives som grundskyld, men med den væsentlige tilføjelse, at grundskyldpromillen ikke må overstige 20.
Da det af indenrigsministeren er blevet oplyst, at alle amtskommunerne nu vil anvende den maksimale grundskyldpromille, betyder dette, at stigningen i udskrivningsbehovet alene må pålignes den personlige skat til amtskommunerne. Der må som følge heraf regnes med ret store amtskommunale beskatningsprocenter, og anvendelsen af en proportional skatteskala vil i særlig grad ramme de mindre og de mellemstore indtægter.
Mindretallet kan ikke medvirke til en sådan fremgangsmåde og foreslår derfor, at skatteskalaen bliver progressiv ved anvendelsen af statsudskrivningslovens rateskala, således at der i videre omfang svares skat efter evne.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse. Mindretallet finder principielt, at man bør gå over til en enhedsbeskatning af indkomsterne, således at der ikke kan tales om særlige stats-, kommunale eller evt. amtskommunale skatter. Det foreliggende lovforslag peger den stik modsatte vej. Konkret betyder det en yderligere skævhed i skattebyrden for de enkelte borgere på grund af deres bopæl, og denne skævhed øges endda, fordi flertallet fastholder en proportional skala ved beregning af den nye skat. Endelig vil indførelsen af en tredje slags indkomstskat — ved siden af stats- og kommuneskatterne — gøre beskatningen endnu mere uoverskuelig for den enkelte og vanskeligt administrerbar for myndighederne.
De i forvejen negative følger af den amtskommunale indkomstskat vil blive forstærket, efterhånden som virkningerne af amtskommunernes mange nye bundne udgifter melder sig.
I alle henseender forekommer dette lovforslag derfor at være et tilbageskridt, og mindretallet agter at stemme imod dets gennemførelse ved 3. behandling."
Ved 2. behandling tilkendegav Sigsgaard, at venstresocialisterne var totalt imod lovforslaget, og han anbefalede i stedet indførelse af en progressiv enhedsskat på linie med forslaget fra socialistisk folkeparti. VS ville dog i modsætning til SF stemme for det socialdemokratiske ændringsforslag om indførelse af en progressiv skatteskala ud fra den betragtning, at vedtagelse heraf ville være en forbedring af det foreliggende lovforslag. Det socialdemokratiske ændringsforslag forkastedes med 84 stemmer mod 41.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 122 stemmer mod 10 (SF og VS).