Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, jfr. side 73.

Ved loven foretages enkelte ændringer i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 17. juli 1970.

Lovens hovedformål er at regulere lejeværdisatsen for enfamiliehuse med virkning for indkomstårene 1972 og 1973.

Efter ligningslovens hovedregel beregnes lejeværdien for enfamiliehuse på grundlag af ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering. For indkomståret 1971 blev lejeværdien ansat til 3½ pct. af denne ejendomsværdi. I overensstemmelse med de boligpolitiske aftaler af 18. januar 1966 forhøjes denne lejeværdisats nu til 3 3/4 pct. for indkomståret 1972 og til 4 pct. for indkomståret 1973.

For enfamiliehuse, der ikke er vurderet før 14. almindelige vurdering, beregnes lejeværdien for indkomståret 1971 med 2½ pct. af ejendomsværdien ved 14. almindelige vurdering eller en senere vurdering, der er foretaget forud for det pågældende kalenderår. Denne sats forhøjes nu til 2 3/4 pct. for indkomståret 1972 og til 3 pct. for indkomståret 1973. En tilsvarende forhøjelse foretages for enfamiliehuse, der vel er vurderet før 14. almindelige vurdering, men som er ombygget eller forbedret for mere end 25.000 kr. siden sidste vurdering før 14. almindelige vurdering.

For landbrugets stuehuse beregnes lejeværdien for indkomståret 1971 med 2½ pct. af den del af ejendomsværdien, der ved 14. almindelige vurdering (eller en senere vurdering) er henført til stuehuset med tilhørende grund og have. Også denne lejeværdi forhøjes nu til 2 3/4 pct. for indkomståret 1972 og 3 pct. for indkomståret 1973.

For nyopførte og nyomsatte enfamiliehuse samt for alle ejerlejligheder blev der ved lov nr. 257 af 4. juni 1970, jfr. Folketingsårbog 1969-70 pag. 87, indført nye regler, der ikke berøres af de nu foretagne ændringer. Reglerne går ud på, at lejeværdien på grundlag af den senest ansatte ejendomsværdi beregnes med 4 pct. af ejendomsværdi til og med 400.000 kr. og 6 pct af det beløb, hvormed ejendomsværdien overstiger 400.000 kr.

De ved loven gennemførte ændringer af lejeværdiberegningen vil forøge provenuet af indkomstskatterne. Det samlede merprovenu af statsindkomstskat og folkepensionsbidrag blev i bemærkningerne til lovforslaget anslået til 35 mill. kr. for indkomståret 1972 og omkring 65 mill. kr. for indkomståret 1973.

I loven er ifølge ændringsforslag i folketingsudvalgets betænkning indføjet en ændring af ligningslovens § 27 A, der vedrører beskatning af vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til kunstneriske og litterære værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder og vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode el. lign. (knowhow). Ifølge bestemmelsen kan personer, der skal svare almindelig indkomstskat af sådanne vederlag, i stedet for at medregne vederlaget i den skattepligtige indkomst, når det betragtes som erhvervet, vælge alene at indtægtsføre de enkelte vederlagsbeløb, efterhånden som de kan kræves betalt efter den oprindelige aftale. Hvis de betales tidligere, skal de dog føres til indtægt i betalingsåret.

Ændringen går ud på, at denne regel for så vidt angår afhændelser i indkomståret 1971 eller senere indkomstår også skal gælde, når de omtalte vederlag skal beskattes efter selskabsskattelovens regler.

Under lovforslagets behandling i folketinget rejste Grünbaum (S) og Ømann (SF) spørgsmålet om rimeligheden af reglerne om beregning af lejeværdien af landbrugets stuehuse.

Den påfølgende udvalgsbehandling drejede sig også i det væsentlige om dette spørgsmål, uden at der opnåedes enighed. Udvalgets flertal, der bestod af regeringspartiernes medlemmer af udvalget, fandt ikke, at der forelå tilstrækkeligt grundlag for ændring af disse regler i lovforslaget, medens de socialdemokratiske medlemmer af udvalget stillede ændringsforslag om, at den skønsmæssige ansættelse af lejeværdien for disse huse, der fra og med indkomståret 1969 ophævedes ved lov nr. 544 af 10. december 1969, jfr. Folketingsårbog 1969-70 pag. 85, skulle genindføres. I udvalgets betænkning udtalte mindretallet som sin opfattelse, at de for udvalget tilvejebragte oplysninger utvetydigt viste, at de nye regler havde ført til lejeværdiansættelser, der var væsentligt for lave i forhold til de tidligere ansættelser. Dette havde medført urimelige skattefordele for de såkaldte bylandmænd. Til disse betragtninger sluttede Ømann (SF) sig. Ømann kunne imidlertid i det hele ikke tilslutte sig reglerne om lejeværdiansættelse i ligningslovens § 14 A, men henviste til det af medlemmer af hans parti fremsatte forslag om ændring af disse regler, jfr. under II nr. 6. Ændringsforslaget om beskatning af aktieselskabers know-how indtægter m. v. ville han stemme imod, da det under hensyn til den lave selskabsskat ikke ville have nogen påviselig virkning for salg og eksport af know-how.

Ved lovforslagets 2. behandling støttede Sigsgaard (VS) Ømanns synspunkter. Ved afstemningen forkastedes det socialdemokratiske ændringsforslag med 85 stemmer mod 45, medens ændringsforslaget vedrørende beskatning af know-how indtægter m. v. vedtoges med 122 stemmer mod 9.

Ved 3. behandling vedtoges det således ændrede lovforslag med 120 stemer mod 2 (VS), medens 11 medlemmer (SF) undlod at stemme.