L 3 Lov om tilIægsbevilIing for finansåret 1. april 1970-13. marts 1971.

Af: Finansminister Erik Ninn-Hansen (KF)
Samling: 1970-71
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 5 af 09-06-1971
Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

På finansloven for 1970-71 var de samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet anslået til godt 34,5 milliarder kr. og udgifterne ansat til godt 32,7 milliarder, således at finansloven viste et overskud på drifts-, anlægs- og udlåns- budgettet på ca. 1,8 milliarder kr. Med nettoudgifter på kapitalbudgettet på godt 100 mill. kr. fremkom der på finansloven et anslået kasseoverskud på knap 1,7 milliarder kr.

Tillægsbevillingsloven opgør kasseoverskuddet til ca. 2,8 milliarder kr., hvilket fremkommer på følgende måde:

I forhold til finansloven er indtægterne på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet øget med 2.380 mill. kr., udgifterne øget med 1.160 mill. kr., hvorfor overskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet er forøget med 1.220 mill. kr. i forhold til finansloven, således at dette overskud for 1970-71 ansættes til 3 milliarder kr.

Med nettoudgifter på kapitalbudgettet på ca. 0,2 milliarder kr. fremkommer kasseoverskuddet på ca. 2,8 milliarder kr.

Et flertal af finansudvalget (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlem) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk folkepartis medlem af udvalget udtalte, at hans parti kunne medvirke til gennemførelse af lovforslaget med undtagelse af de deri opførte bevillinger til militære formål.

Endvidere påtalte finansudvalget i sin betænkning en række ministeriers og styrelsers udbetaling af i alt 465 vederlag til et beløb af ca. 3,6 mill. kr., hvoraf 272 vederlag endog var udbetalt uden forbehold af bevillingsmyndighedernes godkendelse.

Efter en drøftelse ved forslagets 2. behandling også af denne påtale vedtoges lovforslagets paragraffer med eller uden afstemning, hvorefter forslaget gik direkte til 3. behandling.

Under 3. behandling, der efter sædvane formede sig som en almindelig politisk debat, tog foruden de politiske ordførere følgende medlemmer ordet: Kai Moltke (UP), Lene Bro (S), Kjeld Olesen (S), Erik Kragh (KF), Gert Petersen (SF), Thomas Have (S). Af ministrene talte finansministeren, statsministeren og forsvarsministeren.

Lovforslaget blev derefter vedtaget med 151 stemmer mod 4 (VS, DK og UP)
Partiernes ordførere
R. Lysholt Hansen (S), Mads Eg Damgaard (KF), Grethe Philip (RV), Morten Lange (SF) og Erik Sigsgaard (VS)