Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Hanne Budtz, Karen Thurøe Hansen, Langkilde, Adam Møller, Ib Thyregod, Per Møller, Eva Ree, Else-Merete Ross, Erik Hansen (Ålborg amt), Valbak, K. Axel Nielsen, Karen Dahlerup Andersen (næstformand), Hans Hækkerup, Bodil Koch, Otto Mørch, Karl Max Rasmussen og Kurt Brauer (formand).
Lovforslaget havde til formål at modernisere reglerne vedrørende prostitution og løsgængeri, navnlig således at den indirekte kriminalisering af selve prostitutionen ved løsgængeribestemmelsen i § 199 ophæves. Samtidig foresloges bestemmelsen i § 197 om betleri samt løsgængeribestemmelsen i § 198 om den, der som følge af lediggang falder det offentlige til byrde, forsømmer sine underholdspligter m. v., ophævet. Forslagsstillerne foreslog også § 233 om den, der krænker blufærdigheden ved at opfordre til utugt m. v., ophævet, idet den almindelige regel om blufærdighedskrænkelser i § 232 og reglerne i politivedtægterne antoges at indeholde tilstrækkelig beskyttelse.
Endelig stillede forslagsstillerne forslag om en mindre kriminalisering af de personer, der har forbindelse med prostitutionen, f. eks. værelseudlejere, mellemmænd, alfonser. (Paragrafferne 228 og 229). Forslagssstillernes hovedsynspunkt var, at man kun burde straffe den, der søger at opnå en økonomisk fordel ved at udnytte den prostituerede. Den mand, der ikke har tilskyndet den kvinde, han lever sammen med, til at søge indtægter ved prostitution („den passive alfons"), skal ikke kunne straffes.
I bemærkningerne til lovforslaget siges det, at kriminalforsorgsudvalget blev nedsat ved justitsministeriets skrivelse af 9. september 1960 med den opgave bl. a. at overveje mulighederne for iværksættelse af forsorgsmæssige foranstaltninger i forbindelse med meddelelse af de i straffelovens § 199 omhandlede pålæg til prostituerede kvinder. Udvalget fik ved skrivelse af 15. august 1967 sit kommissorium udvidet sådan, at udvalget også skulle overveje spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af § 199 samt redegøre for, om der burde gennemføres forsorgsmæssige foranstaltninger til modvirkning af prostitutionen, såfremt § 199 ophæves.
Det hedder videre i bemærkningerne:
„Forslagsstillerne har ikke anset det for hensigtsmæssigt at afvente kriminalforsorgsudvalgets betænkning om prostitution. Udvalget har først og fremmest til opgave at beskæftige sig med den forsorgsmæssige side af sagen, og selv efter udvidelsen af kommissoriet i 1967 strækker kommissoriet sig, for så vidt angår prostitution, ikke ud over § 199."
Ved 1. behandlingen udtalte justitsministeren, at selv om der ikke kan bortses fra, at prostitution kan give anledning til ordensforstyrrelser og kriminalitet, så var han ikke uenig i, at de problemer, som de prostituerede frembød, mere var af social end af politimæssig art. Ministeren oplyste, at spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af § 199 blev overvejet af et underudvalg under kriminalforsorgsudvalget. Kriminalforsorgsudvalget forventer at kunne afgive sin betænkning om spørgsmålet i sommeren 1971. Under disse omstændigheder ville det rigtige være at afvente betænkningen.
K. Axel Nielsen (S) bemærkede, at hovedlinjen i forslaget var i overensstemmelse med forslag, som hans parti havde under forberedelse.
Hanne Budtz (KF) oplyste, at tankerne, der lå bag ved det fremsatte lovforslag, lå helt på linje med de tanker, der rørte sig i det konservative folkeparti. Forslaget om alfonseri kunne man dog ikke godtage, således som det var formuleret i forslaget.
Ib Thyregod (V) mente, at man måtte afvente det sagkyndige udvalgs betænkning. Han fandt den nuværende regel om prostitution tilfældig, men ønskede ikke en udvikling, der ville gøre Danmark til et center for prostitution, men ønskede, at der blev gennemført sociale foranstaltninger i så vidt omfang som muligt.
Else-Merete Ross (RV) var stort set indforstået med SFs forslag, men ville forbeholde sig ret til ændringer, hvis det sagkyndige udvalgs betænkning gav anledning til det.
Hanne Reintoft (DK) mente, at lovforslaget ophævede gammel, forældet og upraktikabel lovgivning. Hendes hovedindvending imod det var, at der ikke var indkoblet et moderne behandlingsapparat og et tilbud om, hvordan det skulle udnyttes bedst muligt.
Forslaget blev henvist til et udvalg, der afgav en beretning. Det fremgår af denne, at justitsministeren har gentaget sin oplysning om, at kriminalforsorgsudvalget forventes at afgive betænkning om de prostitueredes forhold i løbet af sommeren 1971. Det siges derefter:
„Udvalget forventer derfor, at der meget snart vil foreligge en sagkyndig betænkning om dette forhold. Udvalget har derfor ikke fundet det hensigtsmæssigt at tage stilling til de i forslaget rejste problemer på nuværende tidspunkt."