Efter 1. behandling henvist til udvalget vedrørende en ny storlufthavn og en fast forbindelse over Øresund.
Ifølge loven oprettes der under ministeriet for offentlige arbejder en statsvirksomhed, kaldet Københavns lufthavnsvæsen, hvis formål skal være at anlægge, udbygge og drive offentlige lufthavne inden for den storkøbenhavnske region, omfattende Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter. Virksomheden kan tillige på vedkommende ejeres vegne og for deres regning anlægge og administrere private flyvepladser i den storkøbenhavnske region.
Københavns lufthavnsvæsen indtræder i alle statens luftfartsvæsens rettigheder og forpligtelser vedrørende Københavns lufthavn, Kastrup, og Københavns lufthavn Vest.
De for luftfarten etablerede hjælpetjenester i form af flyveledertjeneste, flyvevejrtjeneste og flyveradiotjeneste forbliver under statens luftfartsvæsen, medmindre ministeren for offentlige arbejder bestemmer, at de pågældende tjenester delvis overføres til Københavns lufthavnsvæsen, eller ministeren bestemmer, at tjenesterne skal overgå til selvstændig forvaltning (§1).
Når endelig beslutning om gennemførelse af anlægget af Københavns lufthavn, Saltholm, måtte blive truffet, påhviler det Københavns lufthavnsvæsen som bygherre at forestå den etapevise gennemførelse af lufthavnsanlæggene m. v. i overensstemmelse med den som grundlag for en sådan beslutning udarbejdede investerings- og finansieringsplan. Københavns lufthavnsvæsen kan efter forhandling med finansministeren optage udenlandske og indenlandske lån til finansiering af den i investeringsplanen forudsatte anlægsvirksomhed. De beløbsmæssige rammer for denne lånoptagelse fastlægges ved anlægsloven for Københavns lufthavn, Saltholm (§ 2).
Ifølge lovens § 3 skal driften af de offentlige lufthavnsanlæg ske efter forretningsmæssige principper, og Københavns lufthavnsvæsen skal fastsætte benyttelsesafgifter af en sådan størrelse, at der opnås dækning af samtlige løbende driftsomkostninger og kapitalomkostninger samt fremskaffes de for finansieringen af investeringerne i lufthavnene nødvendige selvfinansieringsbidrag.
Den daglige ledelse af Københavns lufthavnsvæsen forestås af en direktør. Til bistand for direktøren oprettes et lufthavnsrepræsentantskab på 9 medlemmer, der er rådgivende i spørgsmål vedrørende Københavns lufthavnsvæsen af indgribende betydning eller stor økonomisk rækkevidde (§ 4).
Loven trådte i kraft den 1. april 1971. Forslag om revision af loven skal fremsættes for folketinget i folketingsåret 1973-74.
Lovforslaget var en genfremsættelse af det lovforslag, der blev fremsat i folketinget den 27. maj 1970, men som ikke nåede at blive gennemført i folketingsåret 1969-70, jfr. omtalen i folketingsårbogen 1969/70 side 484 ff.
Lovforslaget mødte ved 1. behandlingen bred tilslutning fra partiernes ordførere. Man beskæftigede sig især med den foreslåede organisationsform, som ikke blev anbefalet af Horn (S), der foretrak en selvejende institution i lighed med det system, som arbejderregeringen for nogle år siden havde fået gennemført i England, og som i princippet svarer til organisationsformen for SAS. Om organisationsspørgsmålet skal anføres følgende fra den af folketingsudvalget afgivne enstemmige betænkning:
„Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den arbejdsgruppe under „Planlægnings- og anlægsudvalget vedrørende Københavns lufthavn", der før lovforslagets fremsættelse har arbejdet med Københavns lufthavns organisations- og driftsform, har belyst tre løsninger. Efter det foreliggende lovforslag vil Københavns lufthavne fremtidig drives som en statsvirksomhed under finanslovens § 2, men med en mere frigjort stilling, end det hidtil har været tilfældet for Københavns lufthavn, Kastrup. Ud over denne form har ovennævnte arbejdsgruppe belyst dels formen „statsejet, offentlig korporation", der er den form, hvorunder de statsejede internationale lufthavne i Storbritannien drives, dels en aktieselskabsform, hvor staten ejer hele aktiekapitalen eller i det mindste en aktiemajoritet, der sikrer indflydelse på den langsigtede lufthavnspolitik.
Der har inden for udvalget været megen sympati for aktieselskabsformen, bl. a. ud fra det synspunkt, at aktieselskabsformen giver grundlag for at gøre lufthavnsvirksomheden økonomisk uafhængig af staten, idet det regnskabsmæssige overskud forbliver i virksomheden til finansieringsformål. I aktieselskaber kan endvidere kredsen af ansvarlige kapitalindskydere gøres så stor, som man ønsker det, ligesom kapitalindskyderne får medindflydelse på ledelsen i forhold til deres økonomiske interesser. Det har endvidere været gjort gældende, at direktøren efter det foreliggende forslag får en langt mere selvstændig stilling, end direktøren i et aktieselskab, hvor der er en ansvarlig bestyrelse, ville have.
På udvalgets foranledning har ministeren igen overvejet alternative organisationsformer — især aktieselskabsformen. Ministeren har ikke været afvisende, men har under hensyn til den korte tid, der har været til rådighed til udvalgsarbejdet og fornyede overvejelser og forhandlinger i regeringen, ikke fundet mulighed for på nuværende tidspunkt at fremsætte ændringsforslag til forslaget, sådan at en anden organisationsform vælges. Det har været afgørende for ministeren, at lovforslaget gennemføres nu, sådan at det kan træde i kraft den 1. april 1971. Den fortsatte udbygning af Kastrup lufthavn og loven af 30. april 1969 om placeringen af en ny Københavns lufthavn pålægger ministeren så omfattende anlægs- og planlægningsopgaver, at det er afgørende på nuværende tidspunkt at etablere en organisation, der er mere egnet end den nuværende, til at have bygherreansvaret for den fremtidige anlægsvirksomhed i Københavns lufthavne — fortrinsvis i Kastrup og på Saltholm — og som kan få ansvaret for den integrerede drift af lufthavnene i området.
Ministeren har dog over for udvalget erklæret sig villig til at fortsætte sine overvejelser af, om man ved det foreliggende lovforslag har fundet den mest hensigtsmæssige organisation set i lyset af mere generelle overvejelser af, hvilke organisationsformer der bør anvendes i de tilfælde, hvor det offentlige ønsker at løsne visse former for virksomhed (især de forretningsdrivende) fra den almindelige offentlige forvaltning. Ministeren har derfor stillet nedenstående ændringsforslag nr. 3, der er tiltrådt af udvalget, hvorefter forslag om revision af denne lov forelægges folketinget i folketingsåret 1973-74. Formålet med denne revisionsbestemmelse er at give folketinget mulighed for at overveje organisationsformen og for eventuelt at ændre nærværende forslags organisationsform."
Et mindretal (Aksel Larsen og Arne Larsen) udtalte:
„Det havde været at foretrække, at lovforslaget var blevet ændret i overensstemmelse med den overvejende opfattelse i udvalget, således at Københavns lufthavnsvæsen var blevet organiseret enten som en statsejet offentlig korporation eller i form af et aktieselskab, hvor staten ejer aktiekapitalen eller i hvert fald aktiemajoriteten. Mindretallet beklager, at det af de i betænkningen nævnte grunde ikke har været muligt allerede nu at få lovforslaget ændret i denne retning, men går ud fra, at ministeren lader foretage de i udsigt stillede undersøgelser og overvejelser så snart som gørligt."
Fra udvalgsbetænkningen skal yderligere følgende citeres:
"Ifølge lovforslagets § 4, stk. 1, forestås den daglige ledelse af Københavns lufthavnsvæsen af en direktør, der udnævnes af kongen efter indstilling fra ministeren for offentlige arbejder. Efter anmodning fra udvalget har ministeren stillet nedenstående ændringsforslag nr. 2, hvorefter ordene „der udnævnes af kongen efter indstilling fra ministeren for offentlige arbejder" udgår. Udvalget har følt, at man derved kommer til at stå friere ved valget af ansættelsesform for direktøren. I denne forbindelse kan nævnes, at udvalget er af den opfattelse, at meget taler for, at det vil være hensigtsmæssigt, at direktøren ansættes på åremål. Ved denne ansættelsesform vil der også være skabt større mulighed for, at organisationsformen senere kan ændres ..."
Ud over de foran omtalte to ændringsforslag vedtoges ved 2. behandling et af ministeren for offentlige arbejder stillet ændringsforslag, hvorved den i § 3 foreslåede „forudgående godkendelse af folketingets finansudvalg", for så vidt angår de af Københavns lufthavnsvæsen fastsatte benyttelsesafgifter, udgik, da bestemmelsen var blevet overflødig efter folketingets seneste ændring af luftfartsloven. — Lovforslaget gav på ny ved 2. behandling anledning til en længere debat specielt om organisationsformen, hvorunder Aksel Larsen (SF) stærkt beklagede regeringens manglende vilje til at imødekomme folketingsflertallets ønske om en anden organisationsform end den af ministeren foreslåede. Hanne Reintoft (DK) advarede kraftigt imod at anvende aktieselskabsformen.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 122 stemmer; 3 medlemmer (VS og DK) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.