Loven stadfæstet 20. marts 1970. (Lovt. B. nr. 1).

Finanslovforslaget udviste ved fremsættelsen samlede indtægter til et beløb af ca. 33,7 milliarder kroner og udgifter til et beløb af ca. 32,2 milliarder kroner hvilket giver et overskud på ca. 1,5 milliarder kroner. De tilsvarende tal i den vedtagne finanslov blev: indtægter: ca. 34,5 milliarder, udgifter: ca. 32,7 milliarder, kasseoverskud: ca. 1,7 milliarder.

Samtidig med fremsættelsen af finanslovforslaget blev der til folketingets orientering fremlagt budgetoverslag for de tre følgende finansår 1971-72, 1972-73 og 1973-74. Den reelle udgiftsstigning fra 1969-70 til 1970-71 var beregnet til godt 2 milliarder kr. eller godt 7 pct., hvoraf omkring halvdelen vedrørte socialministeriets budget, særlig pensionsudgifterne. I budgetoverslagene for de tre følgende år var de reelle udgiftsstigninger dæmpet kraftigt ned, sådan at der var tale om udgiftsstigninger på henholdsvis 3,8 pct., 3,6 pct. og 2,9 pct. for de tre år. I ministerens fremsættelsestale oplystes det endvidere, at regeringen havde taget initiativ til en perspektivplanlægning for tiden frem til 1985. Ministerens fremsættelsestale indeholder en redegørelse for den almindelige danske økonomiske situation og et resumé af den seneste statsfinansielle udvikling. Ministeren fremsatte også nogle bemærkninger om de nydannelser inden for budgetlægningen, som regeringen havde anset for påkrævet for at få en mere effektiv styring af udgiftsforløbet. De afgørende nydannelser i den statslige budgetlægning var budgetteringsrammerne, som blev taget i anvendelse første gang i 1968, og personalelofterne, som blev indført i 1969. Det samlede antal normerede heltidsstillinger — d. v. s. tjenestemænd, overenskomstansatte og personale på andre vilkår— udgjorde for finansåret 1969-70 godt 162.500. Som følge af personalelofterne indeholdt finanslovforslaget kun forslag om en forøgelse i normeringerne på små 800 stillinger. Finanslovforslagets budgetterede personaleforbrug, d. v. s. det forventede gennemsnitlige antal ansatte i finansåret 1970-71, lå 3.000-4.000 lavere, altså et par procent under normeringstallet, fordi det aldrig ville være muligt at have samtlige normerede stillinger besat på én gang og gennem hele året. Beskæftigelsen var for 1970-71 anslået til ca. 159.800, hvilket var en stigning i forhold til 1969-70 på ca. 3.750. For de tre følgende finansår var der regnet med en årlig personaletilvækst på 2.700, 1.200 og 1.500. Fremsættelsestalen indeholdt endelig nogle bemærkninger om indtægterne og de forskydninger, der hang sammen med overgangen til kildeskat.

Finanslovforslaget indeholdt den nydannelse, at § 31 fremtrådte i en ændret formulering, og samtidig er der for første gang i anmærkningerne hertil givet en nærmere redegørelse for hensigten med og rækkevidden af denne paragraf. Den ændrede formulering, der skulle tjene til at klargøre den bevillingsmæssige stilling vedrørende udgifter og indtægter i medfør af ny lovgivning, begrænsede adgangen til at disponere uden forudgående forelæggelse for finansudvalget.

Ved 1. behandling talte partiernes finanspolitiske ordførere. Endvidere talte Helge Nielsen (S), Poul Schlüter (KF), Niels Helveg Petersen (RV), Ømann (SF), Kai Moltke (socialistisk arbejdsgruppe), Axel Ivan Pedersen (S). Herefter havde finansministeren, økonomiministeren, boligministeren og ministeren for offentlige arbejder ordet. Under ordførernes anden omgang talte desuden Ivar Nørgaard (S), J. O. Krag (S), Johan Nielsen (S. Færøerne), Aksel Larsen (SF) og statsministeren.

Forslaget blev henvist til finansudvalget. I betænkningen fra udvalget oplyses det, at et mindretal (de socialdemokratiske medlemmer af udvalget) ved 2. behandling ville undlade at stemme for nogle paragraffer, hvorunder der bl. a. var afsat midler til indkøb af den anden eskadrille Draken-fly. Et andet mindretal (SF) ville stemme mod en række militære bevillinger.

2. behandling af finanslovforslaget blev kort, og det blev derefter påny henvist til finansudvalget, der afgav en tillægsbetænkning med 239 ændringsforslag, hvoraf 235 kom fra ministrene og 4 blev stillet af et mindretal.

Et flertal (KF,V,RV) indstillede forslaget til vedtagelse med de af ministrene stillede ændringsforslag.

Et mindretal (S) stillede visse ændringsforslag og ville ved 3. behandling redegøre for såvel disse ændringsforslag som for sin stilling til finanslovforslaget som helhed.

Et andet mindretal (SF) ville nærmere redegøre for sin stilling ved 3. behandling.

Uden for betænkningen var der stillet 22 ændringsforslag af finansministeren, 1 ændringsforslag af socialdemokraterne og 4 ændringsforslag af VS.

Under debatten ved 3. behandling stillede Poul Dam (SF) følgende dagsordensforslag:

„Idet folketinget konstaterer, at oplysningerne i den økonomiske årsoversigt for 1970 og regeringens reaktion herpå viser, at finanslovforslaget ikke giver et virkelighedstro billede af regeringens hensigter for 1970-71,

stiller folketinget fortsættelsen af finanslovforslagets tredje behandling i bero og

henviser forslaget til fornyet behandling i finansudvalget,

idet folketinget samtidig opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til midlertidig bevillingslov i overensstemmelse med grundlovens § 45, stk. 2,

hvorefter tinget går over til næste sag på dagsordenen."

Dagsordensforslaget blev forkastet med 136 stemmer mod 13.

Finansloven blev herefter vedtaget med 140 stemmer mod 13 (SF, VS, DK og Kai Moltke (u. p.)).