Ved loven foretages ændringer i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 384 af 23. juni 1969, således at der med virkning fra og med skatteåret 1970-71 tilvejebringes hjemmel for at yde skovejendomme samme lempelse af den amtskommunale grundskyld, som efter reglerne i den kommunale ejendomsskattelov tilstås landbrugsejendomme, gartnerier, planteskoler og frugtplantager. Derved sidestilles skove og plantager med de øvrige jordbrugsejendomme, for så vidt angår lempelse af grundbeskatningen.
Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse anførte indenrigsministeren i fremsættelsestalen, at forrentningsprocenterne ifølge nogle af Dansk Skovforening foretagne beregninger i 1962-63 for løvtræsdistrikter og hedeplantager udgjorde henholdsvis 4,3 og 5,6, medens procenterne efter en på samme grundlag foretaget beregning forventes at blive negative i 1969-70. For nåletræsdistrikterne er forrentningsprocenten i samme tidsrum faldet fra 6,6 til 1,5.
Lempelsesordningen for landbrugsejendomme m. v. går nærmere ud på, at grundskyldpromillen nedsættes med 1/20 for hver fulde promille, landbrugets forrentningsprocent af handelsværdien i det skatteåret nærmest forudgående kalenderår har været mindre end 4,5, d. v. s. at der ydes fuld fritagelse for amtskommunal grundskyld af de lempelsesberettigede grundværdier, når forrentningsprocenten er 2,5 og derunder. Det beløb, hvormed grundskylden nedsættes, dækkes af statskassen. For finansåret 1969-70, for hvilket der ydes fuld lempelse, udgør statstilskuddet ca. 188 mill. kr.
Det bemærkes, at der efter den kommunale ejendomsskattelov er adgang til under visse betingelser at påligne ejendomme, der er lempelsesberettigede, tillægsgrundskyld til vedkommende primærkommune. Dette gælder i tilsvarende omfang de skovejendomme, der efter loven er lempelsesberettigede.
Lovforslaget, der fik en velvillig modtagelse i folketinget, henvistes til behandling i et udvalg, som indstillede det til vedtagelse uændret. Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) ønskede dog at udtale, „at denne form for støtte i det hele er uheldig, men at man ikke ønsker skovbruget stillet dårligere end landbruget."
Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 130 stemmer.