Ved loven foretages en række ændringer i lov om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 63 af 9. marts 1964. Loven har tilknytning til kildeskattelovens regler om beskatning af dødsboer, idet flere af ændringerne tager sigte på en hensigtsmæssig samordning af arveafgiftsberegningen og kildeskatteordningens dødsbobeskatning. Videre lempes arveafgiften, når der er tale om arv, som tilfalder arveladers ægtefælle, og der foretages en del mere teknisk prægede ændringer, bl. a. med hensyn til betalingen af arve- og gaveafgiften og med hensyn til afgiftspligt for gaver fra forældre, som er bosat i udlandet.

Den vigtigste af de ændringer, som skyldes kildeskatteordningens dødsbobeskatning, er nogle regler om fælles skatte- og afgiftsmæssig værdifastsættelse og regler om arveafgiften i de privat skiftede boer.

Under kildeskatteordningens dødsbobeskatning er det en praktisk nødvendighed, at der bygges på samme udlægsværdi ved arveafgiftsberegningen og ved beskatningen af boet og arvingerne. I overensstemmelse hermed er der nu i arveafgiftsloven indføjet regler om, at arve- og gaveafgiften skal beregnes på grundlag af de værdier, man er nået frem til ved den fælles værdifastsættelse efter bestemmelserne i kildeskatteloven.

Efter den hidtidige arveafgiftslov skal der i det privat skiftede bo som regel inden 6 måneder efter dødsfaldet indgives en arveanmeldelse. Derefter beregnes og opkræves arveafgiften. Efter de nye regler skal boet vente med at indsende opgørelsen over de arveafgiftspligtige værdier indtil det tidspunkt, hvor beskatningen af boet ophører. Det betyder, at opgørelsen først skal indsendes ved boets slutning, dog senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Den omtalte lempelse af arveafgiften for arveladers ægtefælle går ud på, at undergrænsen for beregning af arveafgift ved ægtefællearv, der hidtil har ligget på 50.000 kr., hæves til 100.000 kr. Arv på indtil 100.000 kr. bliver således afgiftsfri, og den lempelse, som herved opnås i forhold til den hidtidige skala ved en arv på 100.000 kr., aftrappes, således at den helt forsvinder, når man når op på 500.000 kr.

Endvidere ændres reglerne om betaling af arve- og gaveafgiften, således at de i opbygning kommer til at svare til de skattemæssige betalingsregler, og der indføjes en bestemmelse om, at klage over værdifastsættelsen eller afgiftsberegningen ikke som hidtil skal have opsættende virkning med hensyn til afgiftsbetalingen.

Efter de hidtidige regler svares der ikke afgift ved gaver, som hidrører fra forældre, bosat i udlandet. Børnene pålignes i stedet for indkomstskat af gaven. Der er imidlertid fast praksis for, at indkomstskatten lempes, således at den bringes på højde med gaveafgiften. Da børnene således reelt kommer til at betale samme beløb som ved beregning af gaveafgift, er reglerne om gaveafgift nu udvidet til også at omfatte disse tilfælde.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, jfr. side 75. Det blev ved 1. behandling med enkelte forbehold velvilligt modtaget af alle ordførerne med undtagelse af Ømann (SF) og Sigsgaard (VS), der gik imod de foreslåede lempelser. Grünbaum (S) ville dog finde det rimeligt, om man ved en forhøjelse af arveafgiften for fjernere slægtninge skabte dækning for provenutabet ved den foreslåede lempelse af arveafgiften for arveladers ægtefælle og for det engangsprovenutab, som udskydelsen af arveafgiftsbetalingen i de privat skiftede boer påførte statskassen. Helge von Rosen (RV) gik med tilslutning fra Ømann (SF) ind for en lempeligere afgiftsmæssig behandling af personer, der havde levet sammen med arvelader, f. eks. i homofilt forhold eller som søskende. Helge von Rosen foreslog, at der i disse tilfælde blev fastsat et afgiftsfrit beløb på samme måde som for ægtefæller.

Under den påfølgende udvalgsbehandling blev der af socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget stillet forslag om betydelige forhøjelser af arveafgiften i afgiftsklasserne B, C og D, d. v. s. for arv til andre arvinger end arveladers ægtefælle, børn og deres afkom samt afdødt barns ægtefælle. Efter at dette ændringsforslag ved 2. behandling var forkastet med 85 stemmer mod 57, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling uændret med 125 stemmer mod 11 (SF, VS).