L 13 Lov om ændring af ligningsloven.

Af: Finansminister Poul Møller (KF)
Samling: 1969-70
Status: Stadfæstet
Lov nr. 544 af 10-12-1969
Ved loven foretoges forskellige ændringer af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. december 1968, som ændret ved lov nr. 19 af 24. januar 1969, lov nr. 104 af 29. marts 1969 og lov nr. 326 af 18. juni 1969, samt enkelte ændringer af lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten (statsskatteloven).

Ved den vigtigste af ændringerne af ligningsloven gives der regler om den skattemæssige lejeværdi af enfamilieshuse, der ikke er vurderet før 14. almindelige vurdering. For enfamilieshuse, der er vurderet før 14. almindelige vurdering, er der allerede gennemført regler både for indkomståret 1969 og for indkomståret 1970. For disse huse er det i overensstemmelse med boligforliget bestemt, at lejeværdien skal beregnes som en procentdel af ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering eller en senere vurdering inden 14. almindelige vurdering. For indkomståret 1969 er procenten 3 og for indkomståret 1970 3 1/4.

For huse, der ikke er vurderet før 14. almindelige vurdering, fastsættes lejeværdien for indkomståret 1969 til 2 pct. af ejendomsværdien ved 14. almindelige vurdering og for indkomståret 1970 til 2 1/4 pct.

De sidstnævnte lejeværdiprocenter skal også anvendes i visse tilfælde, selv om enfamilieshuset er vurderet før 14. almindelige vurdering. Det drejer sig om huse, der er ombygget eller forbedret for mere end 25.000 kr. siden sidste vurdering før 14. almindelige vurdering.

Lejeværdiprocenterne for nyvurderede huse skal også finde anvendelse på landbrugets stuehuse. I forrige folketingssamling blev vurderingsloven ændret, således at vurderingsrådet fra og med 14. almindelige vurdering skal fordele ejendomsværdien og grundværdien for landbrugsejendomme mellem på den ene side stuehuset med tilhørende grund og have og på den anden side den øvrige ejendom, jfr. årbog 1968-69, side 136. Det var hensigten med denne ændring, at stuehusenes lejeværdi fremtidig skal ansættes som en procentdel af ejendomsværdien i stedet for efter et skøn, og dette er nu lovfæstet.

Af de andre i loven indeholdte ændringer af ligningsloven kan nævnes, at bestemmelsen om skattefrihed for visse sociale ydelser udvides, således at ydelser til dækning af merudgifter for visse handicappede medtages.

Endvidere ophæves den med skattefradragsreglen nært sammenhørende regel, hvorefter finansministeren kan nedsætte det beløb, hvormed gevinster ved lotteri, totalisatorspil eller præmie- og gættekonkurrencer skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Endelig kan det nævnes, at en ændring af ligningslovens § 8, stk. 3, afhjælper den hidtidige usikkerhed om, i hvilket omfang kautionsforsikringspræmier, garantiprovisioner o. lign. kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Ved ændringen gives der fradragsret for udgifter, som det må anses for naturligt at sidestille med de fradragsberettigede renteudgifter. Fradragsretten omfatter løbende præmier for lån, som den skattepligtige optager, samt løbende præmier for kaution for hans gæld. Endvidere kan fradrages løbende garantiprovisioner for sikring af den skattepligtiges tilgodehavender. Når det drejer sig om særlig kortfristede forhold, er det ikke anset for muligt at lægge vægt på, om præmien eller garantiprovisionen er løbende, og der er derfor givet fradragsret for stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, når løbetiden er mindre end 2 år.

Ændringerne i statsskatteloven, der indføjedes i loven efter forslag af finansministeren i folketingsudvalgets betænkning, tog sigte på at tilpasse statsskattelovens § 43 til kildeskatteordningens dødsbobesJcatningsregler. § 43 indeholder reglerne om skatteefterbetaling som følge af, at afdøde har betalt for lidt i skat.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget blev det med enkelte forbehold modtaget med velvilje af alle ordførerne med undtagelse af Sigsgaard (VS), der gik ind for at afskaffe skattefordelene for parcelhusejerne i stedet for at udvide dem til at omfatte nye huse. Også Grünbaum (S) og Ømann (SF) berørte dette spørgsmål og udtalte ønsket om snart at se et regeringsforslag om en ændring af skattereglerne for nye parcelhusejere, et forslag, som udtalelser fra venstrepolitikere i sommerens løb havde skabt forventning om.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, hvor navnlig spørgsmålet om lejeværdifastsættelsen for landbrugets stuehuse gav anledning til debat. Der blev i udvalget udtalt usikkerhed om rimeligheden af de nye regler, og i udvalgets betænkning og tillægsbetænkning gav finansministeren herefter tilsagn om, at han, når resultatet af 14. almindelige vurdering foreligger, vil anmode statens ligningsdirektorat om at foretage en undersøgelse med henblik på en nærmere bedømmelse af de nye regler. Resultatet af undersøgelsen vil blive taget op til drøftelse med det til den tid siddende folketingsudvalg vedrørende skattespørgsmål.

Med enkelte ændringer vedtoges lovforslaget herefter ved 3. behandling enstemmigt med 136 stemmer. 3 medlemmer (VS og Rosing) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Henry Grünbaum (S), Egon Jensen (S), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), J. E. Foged (V), Martin Pedersen (RV), Sigurd Ømann (SF) og Erik Sigsgaard (VS)