Ved loven bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til at afslutte overenskomst med de norske og svenske regeringer om forlængelse for tiden 1. oktober 1970 til 30. september 1975 af den i medfør af § 1 i lov nr. 95 af 31. marts 1965 tilsagte statsgaranti vedrørende driftstab, som måtte opstå i de tre moderselskaber i konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), nemlig A/S Det Danske Luftfartselskab, A/S Det Norske Luftfartsel- skap og A/B Aerotransport. Garantibeløbet udgør for A/S Det Danske Luftfartselskab i den nævnte periode indtil 14,5 mill. kr. årlig.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ministeriet fra Det Danske Luftfartselskab A/S har modtaget en anmodning om forlængelse af garantien samt om en forhøjelse af garantibeløbene. Anmodningen er, for så vidt angår forlængelsen, motiveret dels med, at de almene forhold — navnlig SAS' sårbarhed over for internationale politiske og økonomiske forhold og de stadig voksende protektionistiske tendenser i international luftfart — der har ligget til grund for de siden 1950 givne garantitilsagn, fremdeles gør sig gældende, dels med, at det var en betingelse for de amerikanske lån, hvormed SAS i 1959-60 finansierede en del af sine indkøb af jetluftfartøjer, at den da gældende garantioverenskomst, der udløb den 30. september 1960, kom til at gælde også i fremtiden. De pågældende amerikanske lån vil være fuldt afviklet i 1974. Med hensyn til forhøjelsen af garantibeløbene er DDL s andragende begrundet i, at en forhøjet garanti vil være af stor betydning ved SAS's optagelse af nye store udenlandske lån til finansiering af den fornyelse af luftflåden, som er en forudsætning for at bevare konsortiets konkurrenceevne. I overensstemmelse med en skandinavisk trafikministerbeslutning fra 1965 vil der dog ikke til sådan låneoptagelse kunne knyttes betingelser om fortsat eksistens af statsgaranti.

Ved 1. behandling fik forslaget tilslutning fra alle ordførerne. Skovmand (RV) ønskede dog udvalgsbehandling. Det nedsatte udvalg indstillede enstemmigt forslaget til vedtagelse.

Ved 2. behandling talte foruden ministeren kun Horn (S). Denne kom med nogle bemærkninger om forholdet mellem ruteflyvningen og charterflyvningen og udtalte her: „at nu gælder det om at ruste sig og sikre, at det først og fremmest er den mest produktive side af luftfarten, der får den forret."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 141 stemmer.